Nyt udspil: Boligoffensiv i landdistrikterne skal sikre bedre, grønnere og sundere boliger

8,7 mio. kr. Så meget større er friværdien hos den gennemsnitlige parcelhusejer på Frederiksberg sammenlignet med parcelhusejeren på Lolland. Billedet er det samme, når friværdien i andre land- og bykommuner sammenholdes.

Kombineret med en lavere indkomst er begrænsede fri- og boligværdier med til at gøre det vanskeligt for mange boligejere i landdistrikterne at finde midler til at investere i grønnere og sundere boliger. Det er en udfordring, der skal løses. Dels på grund af den åbenlyse regionale skævhed mellem land og by. Dels fordi et nyt direktiv fra EU lægger op til at løfte de energimæssigt dårligste bygninger.

Der er derfor behov for en handlingsplan for, hvordan boligejere særligt i landdistrikterne kan få løftet deres bolig med ind i den grønne omstilling. Planen bør bl.a. indeholde et grønt renoveringsfradrag og målrette eksisterende statslige tilskudspuljer mod relevante boligejere, lyder det i et nyt, fælles udspil fra Landdistrikternes Fællesråd, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tænketanken CEVEA, Dansk El-Forbund og SYNERGI.

”Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, er energirenoveringer nødvendige tiltag. Faktum er bare, at der er stor forskel mellem land og by, når det kommer til mulighederne for at igangsætte energiforbedrende tiltag. Det kommende krav fra EU er en oplagt mulighed for at gøre op med den regionale ubalance og ubalancen mellem land og by – men det kræver, at det gribes rigtigt an. Det kommer bl.a. til at kræve offentlig støtte og finansiering, hvis vi skal have hele landet med og sikre et land i bedre geografisk balance, som også regeringen ønsker”, siger Steffen Damsgaard formand for Landdistrikternes Fællesråd. 

Kravet om energirenoveringer ventes som en del af den opdatering af Bygningsdirektivet, der i øjeblikket forhandles om i EU. Helt konkret er der lagt op til, at det nye bygningsdirektiv kommer til at indeholde krav om, at de dårligste energimærkede bygninger, herunder boliger, skal løftes i energimærke. Det er et godt virkemiddel, mener SYNERGI-direktør Katrine Bjerre:

”Det er en bunden opgave at mindske CO2-udslippet fra bygningerne, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Vi har en generel udfordring med en stor og stigende ubalance mellem land og by – det gælder ikke mindst på boligområdet. De forestående renoveringskrav er en gylden mulighed for at rette op på skævheden og løfte boligstandarden i landdistrikterne. Det er dog ikke en gratis mission - selv om meget af eller hele investeringen kommer igen i form af lavere energiregninger. Derfor opfordrer vi regeringen til at lade sig inspirere af vores udspil og inddrage en køreplan for bedre, grønnere boliger i den kommende ’landdistriktsoffensiv’.”

Det var i forbindelse med Venstres sommergruppemøde, at regeringen varslede en ’landdistriktsoffensiv’. Der er indtil nu hverken planlagt midler eller initiativer målrettet boliger i udspillet. Venstre foreslog dog under valgkampen i 2022 en ’grøn håndsrækning til boligejerne’ til 8,5 mia. kr.  En aftale om et nyt bygningsdirektiv forventes at lande inden årsskiftet.

Troels Blicher Danielsen, adm. direktør, TEKNIQ Arbejdsgiverne:
”De grønne omstilling kan ikke holde til at være parkereret i nødsporet, som vi har oplevet det i år i forhold til opbremsningen i salget af varmepumper for eksempel. Det er særligt problematisk uden for de større byer, hvor man typisk har langt til fjernvarmenettet og derudover også meget lavere friværdier at trække på i forhold til at investere i en ny varmekilde. Derfor er det vigtigt at høste de store potentialer i bygningsrenovering ved at støtte den grønne omstilling i de tyndere befolkede områder, så vi ikke ender med at lave et A- og et B-hold på boligmarkedet.”

Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør, Tænketanken Cevea:
”Den geografiske skævhed i energiforbruget i danske boliger er også økonomisk. De steder, man bruger mest på varme, er ofte samtidig de steder, hvor huspriserne er i bund, og det er sværest at få bevilliget lån til at energirenovere sin bolig. Hvis vi skal sikre kloge energiinvesteringer, skal vi målrette offentlige tilskud til de områder, hvor de gør mest gavn.”

Benny Yssing, forbundsformand, Dansk El-Forbund:
”Mere effektiv brug af energi handler også om bedre el-tekniske løsninger. De giver en positiv forskel både for klimaet og på el-regningen. Derfor er der brug for el-tekniske løsninger uanset pengepungens størrelse, og hvor man bor i landet.”

Fakta om energimærker og energirenoveringer i Danmark
Mange kommuner i landdistrikterne døjer med lave energimærker blandt boliger. Det gælder særligt for øer som Ærø og Læsø Kommune, hvor over 80 % af boligerne har et dårligt energimærke (D-G). På landsplan er gennemsnittet 52 % (Energistyrelsen 2022).

Samtidig er ejendomspriserne også lavest i yderkommuner. I Skive Kommune er den gennemsnitlige kvadratmeterpris aktuelt blot en tiendedel af prisen i Gentofte.

Der renoveres allerede for op mod 100 mia. kr. i Danmark hvert år. Mere end hver fjerde danske boligejer har energiforbedret boligen det seneste år. Hver tredje overvejer at energiforbedre boligen i løbet af det kommende år.

De boliger, der har mest brug for renoveringer, ligger i de kommuner, der typisk har den laveste indkomst. Den laveste indkomst gennemsnitsindkomst er at finde i yderkommuner som Langeland, Lolland og Læsø (Danmarks Statistik)

Foruden lavere energiforbrug og CO2-udledning kan energirenoveringer også medføre lavere energiudgifter.  Energirenoveringer er derfor et godt værn mod energikriser og markant forhøjede energipriser, da bygninger med energimærke G bruger 10 gange så meget energi som tilsvarende med energimærke A.

Energirenoveringer skaber desuden et bedre indeklima, som er en stor, overset velfærdsudfordring. Indeklima måles på luftens kvalitet, temperaturer samt lys- og lydniveau. 1/3 af alle børn i Danmark lever i usunde hjem, på trods af at det påvirker både helbred, udvikling og trivsel.

Fakta om Bygningsdirektivet
Energy Performance of Buildings Directive (EPBD eller Bygningsdirektivet) regulerer krav og rammer for energiforbruget i bygninger. Potentialet er stort. For 40 % af EU’s energiforbrug og ca. en tredjedel af CO2-udledningen herfra forbruges i en europæisk bygningsmasse, hvor tre ud af fire bygninger ikke er energieffektive og derfor udleder langt mere drivhusgas end nødvendigt. Der er ca. 260 millioner bygninger i Europa. Op mod 95 % af dem vil fortsat stå i 2050.

En stor del af de danske bygninger, der bliver berørte af det nye direktiv, vil automatisk opfylde kravene, når fx gas- eller oliefyret udskiftes med fjernvarme eller en varmepumpe. Andre bygninger skal have skiftet vinduer, efterisoleres eller på anden måde energirenoveres.

Se de ni forslag og udspillet ”Boligoffensiv i landdistrikterne: Grønne og sunde boliger i hele landet”