Skoleskib torpederet af finansloven
Skoleskibet Georg Stage bliver halveret på årets finanslov, selv om skibet gør præcis, hvad regeringen ønsker. Direktør Asser Amdisen er rasende og vantro: ”Regeringen svigter sin egen politik. Det er lige før, jeg kalder det hykleri”.

I dag offentliggjorde regeringen sit udkast til finanslov for 2024, og der er kun afsat penge til ét årligt togt til Georg Stage. Uddannelsen ombord tager 20 uger, og derfor kan skibet sejle to togter om året. Det har der også været finansiering til siden 2019, men fra årsskiftet skal skibet altså ligge i havn halvdelen af tiden.
”Trods alle de milliarder regeringen har fundet de seneste dage, er der ikke afsat det relativt beskedne beløb til Georg Stages dobbelttogt. Hvordan kan Statsministeren stå og sige, at der mangler hænder til at montere havvindmøllerne, men samtidig skrue ned for en uddannelse, der leverer netop dét?” spørger Asser Amdisen. ”Vi har løsningen lige her, vi har masser af ansøgere, og rederierne skriger på arbejdskraft. Arbejdsgiverne står nærmest for foden af masten for at fange vores elever. Nu må vi håbe, at Folketingets andre partier kan se fornuften i at få unge i arbejde i stedet for at fastholde dem i passivitet”.
Georg Stage er blandt landets bedste uddannelser til at få unge i gang. Selv om ca. 70% af skoleskibets elever mangler job eller uddannelse, når de starter, bliver under 1% af dem arbejdsløse. I gennemsnit har Georg Stage mere end tre gange så mange ansøgere, som der er plads til.
”Til regeringen vil jeg sige, at I kommer til at se en tragisk stor del af de unge igen ude i kommunerne. Det kan godt være, I bare ser dem som udgifter i socialbudgettet, men jeg står ansigt til ansigt med dem, hver gang et nyt hold starter. Mange kommer fra systemer, de ikke passede ind i, men på Georg Stage får de lyset tilbage i blikket. Nu slukker regeringen håbets lys i deres øjne. Og samtidig skal jeg stå og kigge på et skib, der ligger stille halvdelen af året. Det er økonomisk dumt, det er politisk hykleri, og det er umenneskeligt.”
Fakta
- Stiftelsen Georg Stages Minde er verdens ældste sejlende søfartsskole og blev stiftet i 1882.
- Det nuværende skib Georg Stage er en tremastet fuldrigger fra 1934.
- Skibet optager 63 elever på hvert togt.
- Ombord uddannes de unge til ubefarne skibsassistenter, som er den maritime grunduddannelse.
- 95% af Georg Stages elever gennemfører uddannelsen.
- Dobbelttogtet til Georg Stage koster 8 mio. kr., hvad der er en meget lille brøkdel af finanslovens årlige beløb
- Georg Stages resultater er dokumenteret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
- Statsminister Mette Frederiksen har talt om de ca. 42.000 unge uden job og uddannelse i blandt andet sin 1. maj-tale. De de er også fremhævet i regeringsgrundlaget og Statsministeren talte om manglen på arbejdskraft efter både regeringsseminar og sommergruppemøde.
Kontakter
Asser AmdisenDirektør
Tlf:+45 21374552asser.amdisen@georgstage.dkOm Stiftelsen Georg Stages Minde
Georg Stage er verdens ældste, sejlende søfartsskole og et forbillede for mange andre skibe. Skolen uddanner unge til Det Blå Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Skoleskibet Georg Stage fylder 90 år. Kom til kæmpe fødselsdagsfest ved Toldboden i København.15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skoleskibet Georg Stage inviterer til 90-års fødselsdag ved Toldboden i København d. 24. – 26. april. Kom og deltag i festlighederne på skib og kaj.
Fra Frederikshavn til Svendborg - Georg Stage besøger søfartsskoler og institutioner på tværs af Danmark14.4.2025 14:53:22 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage sejler Skoleskibet Georg Stage fra Frederikshavn mod Svendborg. Her kan unge og gamle svendborggensere besøge skibet mens eleverne blandt andet på besøger hos Simac og Svendborg Søfartsskole.
Sejlads og søredningsøvelser i Isefjorden. Skoleskibet Georg Stage gør klar til at sætte kurs mod Holbæk.3.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I lørdags stak Georg Stage mod Isefjorden med 63 nye elever på det første af årets to togter, hvor der blandt andet blev foretaget øvelser med redningshelikopter. Om få dage sejler skibet mod Holbæk.
Ti års jubilæum for Danmarks mest erfarne skoleskibskaptajn23.9.2024 16:34:29 CEST | Pressemeddelelse
Georg Stages anløb 23.-25. september benyttes også til at fejre, at Kaptajn Bjarke Wahlqvist har ført skibet i til år. Fejringen sker ved arrangementer for inviterede ombord på skibet i løbet af den 25. september, hvor der alene er adgang for inviterede.
Københavns skoleskib byder byen velkommen!23.9.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede er inviteret til at komme ombord den 24. september mellem 18.00 og 20.00 for at opleve skibet, høre mere om uddannelsen og hilse på vores engagerede elever.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum