Sommerferien er i gang – og 3’s kunder rejser igen til udlandet
6.7.2022 12:45:00 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse

Tyskland, Italien og Spanien. Tre europæiske lande, der traditionelt har toppet listen over danskernes foretrukne feriedestinationer, oplever lige nu, at de danske turister for alvor er vendt tilbage efter to år, hvor det har været besværligt at rejse på grund af coronarestriktioner.
Det indikerer tal fra teleselskabet 3, der har viser hvor mange af selskabets kunder, der har brugt data på mobiltelefonen via 3LikeHome i en række lande i uge 26 i år sammenlignet med uge 26 de foregående år.
”Tallene viser, at rejselysten er tilbage. To års nedgang i rejseaktiviteten under coronapandemien er slut. Vi oplever, at flere af vores kunder i år rejser til en række europæiske lande sammenlignet med samme uge i både 2018 og 2019 – altså før coronapandemien. Mange vil sikkert nikke genkendende til, at der har været et behov for sol og sommer – også udenfor Danmarks grænser – og det ser vi tydeligt i tallene i år”, siger Jesper Bennike, Executive Vice President og kommerciel direktør hos 3.
Antallet af 3-kunder, der har roamet i både Italien og Spanien er næsten tidoblet i forhold til år 2020, hvor coronapandemien lukkede store dele af Europa og resten af verden ned. Samtidig viser det sig, at antallet af 3-kunder i Tyskland næsten er fordoblet i forhold til sommeren 2020. Det sker som en naturlig konsekvens af, at det er blevet nemmere at rejse, i takt med at restriktioner er blevet fjernet rundt om i verden.
Mere bemærkelsesværdig er det dog, at det for alle tre lande også gør sig gældende, at der i år er flere af 3’s kunder, der bruger data via 3LikeHome sammenlignet med uge 26 i år 2018 og 2019 - før coronapandemien brød ud.
3 har nedbrudt grænserne for dataforbrug i EU
Kunder med 3LikeHome kan nyde godt af, at teleselskabet for mindre end en måned siden forbedrede vilkårene for netop 3LikeHome. I begyndelsen af juni åbnede 3 for datasluserne i EU og en række andre lande, så kunder med 3LikeHome i år kan bruge al deres data – til samme pris – når de rejser til EU-landene, Storbritannien samt Norge, Island og Lichtenstein.
”Vi gør 3LikeHome til et endnu bedre produkt, for de kunder, der krydser Danmarks grænser. Nu får vores kunder mulighed for at bruge al deres data i de lande fremadrettet – nemt og bekymringsfrit – gennem deres abonnement med 3LikeHome”, lød det fra Jesper Bennike, Executive Vice President og kommerciel direktør hos 3, i forbindelse med lanceringen af de nye, forbedrede vilkår for 3LikeHome.
Stigning til fjernt liggende destinationer
Også destinationer langt fra Europa er tilbage på samme niveau som før coronapandemien. Således var der i uge 26 i år flere 3-kunder i USA sammenlignet med uge 26 i år 2019. Samme tendens viser tallene desuden også i Thailand, hvor antallet af 3kunder er mere end tidoblet i forhold til sidste år – og nu næsten er på niveau med år 2019.
Under coronapandemien lagde teleselskabet 3 flere lande ind under konceptet 3LikeHome, så 3LikeHome nu i alt omfatter 73 lande.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Billeder
Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G, 4G+ og 5G mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 73 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Parken flytter ind på Rigshospitalet med særlig børnetribune17.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med åbningen af 3Bunen rykker SMILfonden, F.C. København og 3 stemningen fra Parken helt ind på Danmarks største hospital og giver børn og deres familier mulighed for at glemme sygdommen for en stund, når de i stedet kan give sig hen til den ægte stadionoplevelse.
3-kunder i Holstebro Kommune inviteres med til Tobias Rahims generalprøve på sommerturné29.4.2026 12:47:39 CEST | Pressemeddelelse
For første gang inviterer 3 alle sine kunder i én by helt ind bag kulisserne hos en af Danmarks største artister. Det sker lørdag d. 23. maj i Musikteatret Holstebro.
3-reklame nomineres til international marketingpris i to kategorier24.4.2026 11:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Kampagnen ”Tæt På – Uanset Hvor Langt Væk”, som 3 har lavet i fællesskab med Tobias Rahim, er nomineret til to priser ved The Drum Awards – en af verdens største og mest prestigefulde internationale prisuddelinger for marketing og reklame.
Stærk start på 2026: 3 fortsætter momentum fra sidste år21.4.2026 08:24:29 CEST | Pressemeddelelse
3 er i vækst i årets første kvartal, hvor kundebasen er stabil og vokser samlet til 1,808 mio. kunder. Væksten er drevet af strategiske partnerskaber og en abonnementsomsætning, der overgår forventningerne på trods af et fortsat konkurrencepræget marked og global usikkerhed.
Påskeferien sender roamingforbruget på himmelflugt i Sydeuropa og nabolandene7.4.2026 12:48:28 CEST | Pressemeddelelse
Påskeferien giver som bekendt anledning for mange til at pakke kufferten og rejse ud i verden. En ny opgørelse i roamingforbruget fra 3 viser, hvor kunderne har rejst i påsken. Samlet set stiger dataforbrug et ift. sidste års påskeferie og særligt i Sydeuropa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

