3 ansætter Head of Connected & Digital Solutions

Teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business, har ansat Michael Rolff, 60 år, i en nyoprettet stilling som Head of Connected & Digital Solutions med ansvar for bl.a. selskabets integrerede kommunikationstjenester såsom Teams Connect og omstillingsløsningen 3Kontakt. Michael Rolff har 30 års erfaring med data og telekommunikation fra internationale virksomheder og har tidligere arbejdet som bl.a. Chief Operating Officer hos M Mobility og haft det øverste supportansvar for Europa og Mellemøsten hos det amerikanske teleselskab Sprint.
Den nyoprettede stilling hos 3Business er udtryk for et fortsat øget fokus på at tilbyde kunderne nye og avancerede løsninger inden for såkaldt ’unified communications’ og Internet of Things. I sin nye stilling får Michael Rolff bl.a. ansvar for drift og support af 3Business’ eksisterende løsninger, nye partnerskaber samt produktudvikling i samarbejde med produktchefer og CKH Innovations Opportunities and Development, der er ejet af CK Hutchison Holdings Limited og har til formål at fremme innovation i koncernens telecom-selskaber.
”5G og Internet of Things kommer til at skabe helt nye muligheder i de kommende år, og dem skal vi være klar til at gribe. Målet er at få endnu flere unikke, værdiskabende løsninger på hylden, og det er Michael den helt rigtige til at hjælpe med. Han har mange års erfaring fra branchen med både teknik og drift og ikke mindst et kommercielt mindset, når det gælder IoT og connectivity. Michael bringer derfor en stor erfaring og viden med ind i vores team, som både vi og kunderne kan drage fordel af,” siger Sigurd Leth, der er direktør for 3Business.
”3 er en virksomhed præget af dynamik og iværksætterånd, hvor man får alle fordelene og styrken ved at have en organisation i ryggen, uden at det bliver en hæmsko. Man udfordrer vanetænkning, hvilket skaber de helt rigtige betingelser for innovation. Jeg glæder mig til at være med til at udvikle nye, spændende løsninger, som skaber værdi for kunderne, øger vores relevans på flere områder og tager 3Business til nye højder,” siger Michael Rolff.
Michael Rolff er født i København og bor i dag i Brønshøj med sin kone, som han har to voksne børn med. Han er uddannet elektronikingeniør med speciale i fly og navigationsudstyr fra Frederiksberg Tekniske Skole og har tidligere arbejdet som bl.a. COO hos M Mobility og haft det øverste supportansvar for Europa og Mellemøsten hos det amerikanske teleselskab Sprint.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Billeder
Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G, 4G+ og 5G mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 66 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
3 styrker udlandsdækningen igen: 3LikeHome udvides med Sydafrika og Costa Rica12.5.2025 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
3 udvider endnu engang deres udlandsdækning og tilføjer Sydafrika og Costa Rica til listen over lande i 3LikeHome. Kunderne har dermed frihed til at bruge mobilen som hjemme i hele 78 lande verden over. Samtidig udvides 3Pro Extra med Ghana og Bangladesh, som derved dækker 100 lande.
Flest anbefalinger i branchen – kunderne peger på OiSTER8.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny, stor brancheundersøgelse foretaget af analysehuset Loyalty Group kåres OiSTER til dét teleselskab i Danmark, som har den højeste NPS-score og dermed de kunder, der er mest tilbøjelige til at anbefale OiSTER til andre. Derudover viser undersøgelsen også, at OiSTERs kunder mener, de får mest for pengene.
3 indgår partnerskab med Arctic Wolf om digitale sikkerhedsløsninger til erhvervskunder24.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybersikkerhedstruslen mod danske virksomheder stiger. Derfor annoncerer 3 og Arctic Wolf, en global leder indenfor digitale sikkerhedsløsninger, i dag et nyt partnerskab, som tilbyder 3’s erhvervskunder en lang række skræddersyede sikkerhedsprodukter.
3 runder ti år med uafbrudt kundevækst i første kvartal23.4.2025 08:23:21 CEST | Pressemeddelelse
I første kvartal af 2025 runder 3 et skarpt hjørne. For med en kundevækst på ca. 30.000 nye kunder i første fjerdedel af året, afrunder 3 nemlig hele 40 kvartaler og derved ti år med konstant fremgang i kundebasen.
3 indgår samarbejde med Sol og Strand10.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan 3 og Sol og Stand offentliggøre, at de indgår et nyt samarbejde. Det består i, at sommmerhusejere, der udlejer deres sommerbolig til feriegæster via Sol og Strand, nu får mulighed for at købe 5G-internet fra 3 til deres sommerhus til en særlig udlejerpris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum