Nu kan du spinde guld på din gamle mobil hos 3
14.9.2020 07:00:00 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse

To ud af tre danskere har mindst én mobil liggende i skuffen, som de ikke bruger. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af teleselskabet 3. Men de gamle mobiler kan i mange tilfælde være penge værd. De kan nemlig repareres og få nyt liv hos en ny bruger, eller materialer som plastic og metaller kan sorteres fra og genanvendes i nye produkter. For at få de gamle mobiler tilbage i cirkulation lancerer 3 konceptet ’Byt til nyt’, som gør det muligt at indlevere gamle mobiler og tablets i alle 3Butikker landet over og samtidig få tilskud til en ny mobil eller tablet med abonnement.
”Vores undersøgelse viser, at mange danskere ikke ved, hvad de skal stille op med genstande, som de ikke længere bruger, men som stadig har en vis værdi – fx telefoner. Men i stedet for at lade de forskellige værdigenstande overleve den ene hovedrengøring efter den anden, vil vi gerne opfordre danskerne til at gå lidt kritisk til værks. Gå i gemmerne og se, om det er muligt at få omsat nogle af de aktiver, som andre kan få glæde af, og som alligevel bare ligger og samler støv. Det giver luft i budgettet og ro i sindet,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.
Genbrugte komponenter og miljøvenlig destruktion
3 tager imod alle mobiler og tablets, men det vil påvirke enhedens værdi, hvis den ikke kan tændes eller er låst. Ødelagte skærme, skrammer og andre skønhedsfejl spiller altså ingen rolle, men kan også påvirke enhedens værdi.
De indleverede mobiler og tablets bliver først renset for al data, såsom apps, billeder og beskeder, og dernæst sendt videre til 3’s samarbejdspartner, der er specialiseret i håndtering af brugt elektronik og certificeret efter internationale standarder. De vurderer, om en telefon eller tablet er i god nok stand til at blive repareret og genbrugt. Hvis ikke, bliver alle genanvendelige komponenter sorteret fra, hvorefter de sidste rester bliver miljøvenligt destrueret.
Få vurderet værdien online
For at gøre det så nemt som muligt at få overblik over, hvad enhederne i skuffen er værd, kan man på 3’s hjemmeside få et estimat ved at besvare en række spørgsmål om enhedens stand. Den konkrete vurdering bliver dog foretaget af medarbejderne i 3Butikken. Herefter bliver beløbet fratrukket på abonnementsregningen over de næste 10, 20,30 eller 40 måneder ved køb af en ny mobil eller tablet med abonnement.
Fakta om Byt til nyt hos 3
- Byt til nyt gør det muligt for at indlevere gamle mobiler og tablets i alle 3Butikker landet over og samtidig få tilskud til en ny telefon eller tablet med abonnement.
- Hvis enheden ikke kan tændes eller er låst med adgangskode, touch-ID, iCloud, Find min iPhone eller lignende og ikke kan låses op, vil det påvirke dens værdi.
- Det er muligt at få et prisestimat på 3.dk/Byttilnyt, men den konkrete vurdering foretages af medarbejderne i 3Butikken.
- Prisen bliver fratrukket abonnementsregningen i den periode, kunden afbetaler på sin nye mobil (10, 20, 30 eller 40 måneder).
- Alle indleverede mobiler og tablets bliver nulstillet og renset for al data. Herefter bliver det vurderet, om enheden er i god nok stand til at blive repareret og genbrugt. Hvis ikke, bliver alle genanvendelige komponenter sorteret fra, hvorefter de sidste rester bliver miljøvenligt destrueret.
- Processen foregår i samarbejde med Replace Group, som er specialiseret i håndtering af brugt elektronik og certificeret efter internationale standarder.
- Læs mere på 3.dk/byttilnyt eller se kampagnevideoen her.
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1014 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 13. - 15. juli 2020.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Billeder
Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 66 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Marie-Louise Back: Ét år som COO i en omskiftelig telebranche30.3.2026 15:48:04 CEST | Pressemeddelelse
I marts var det ét år siden, at Marie-Louise Back tiltrådte som COO i 3 Danmark. Et år, hvor både telebranchen og kundernes behov har rykket sig markant – og hvor 3-koncernen på tværs af 3, OiSTER og Flexii har styrket sin position som landets næststørste teleselskab målt på antal kunder. Skal den udvikling fortsætte, kræver det konstant bevægelse og et skarpt kommercielt fokus, fortæller hun.
Dataforbruget slog rekord hos 3 på valgaftenen25.3.2026 13:12:42 CET | Pressemeddelelse
3 slog datarekord tirsdag aften, da stemmerne fra folketingsvalget skulle tælles op. Med et valg, hvor der på forkant var spået tæt løb, satte streamingen af valget datarekord, da de første exit polls kom.
3 er nu med dig på hele rejsen: Indgår partnerskab med SAS og tager din forbindelse til nye højder20.3.2026 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
3 og SAS udvider nu den digitale frihed for rejsende med et nyt strategisk partnerskab, der giver 3-kunder og EuroBonus-medlemmer adgang til gratis WiFi ombord på SAS-flåden. Partnerskabet udvider den forbundne rejseoplevelse, kunderne kender fra 3LikeHome – nu også i luften.
HR-direktør Peter Kirk Nielsen fejrer 20 år i 32.3.2026 05:32:00 CET | Pressemeddelelse
HR‑direktør i teleselskabet 3, Peter Kirk Nielsen, markerer i marts sit 20‑års jubilæum i virksomheden.
Tobias Rahim indtager biograferne med 3: Nyt filmisk værk om nærvær, kærlighed og faderrollen i en digital verden26.2.2026 07:06:53 CET | Pressemeddelelse
3 og Tobias Rahim går nu sammen om “Tæt på – uanset hvor langt væk” – et filmisk værk om det paradoksale i, at teknologi både kan skabe og fjerne afstand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

