3 åbner for data-sluserne i EU
5.7.2021 07:00:00 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse

Nu er der godt nyt til de mange danskere, der har grebet muligheden for en tur til udlandet og planlagt ferie i det europæiske sommerland. Fra mandag 12. juli og året ud fjerner 3 nemlig det normale dataloft på rejsedata i en række europæiske lande for alle privat- og erhvervskunder, der har 3LikeHome og 3LikeHome Pro inkluderet i deres abonnement. Dermed kan de benytte den fulde mængde data, der er tilgængeligt i deres abonnement, i alle EU-lande, EØS-landene Norge, Island og Liechtenstein samt Storbritannien.
Flere rejser til udlandet
Hos 3 har man den seneste tid set en kraftig stigning i antallet af 3-kunder, der bruger mobilen i udlandet, ligesom 3’s netværksdata tydeligt viser, at der er større rejseaktivitet i år end sidste år. I midten af juni målte 3 en stigning på 66 % i antallet af kunder, som brugte data i udlandet, sammenlignet med samme periode sidste år. Sverige og Tyskland er altid de mest populære destinationer og er det fortsat, men Spanien, Frankrig og Italien ligger også i top i år.
”Danskerne er klar til at rejse ud i verden igen, og der er ingen tvivl om, at sommerferien for rigtig manges vedkommende skal holdes i Europa. Derfor vil vi gerne gøre vores til, at de nemt og bekymringsfrit kan bruge løs af data, især i en tid hvor det er vigtigere end nogensinde før at kunne holde sig orienteret på farten,” siger Jesper Bennike, der er direktør for 3’s privatmarked.
Endnu mere rejsedata
Med 3LikeHome kan man ringe, sms’e og surfe løs på mobilen til samme pris som derhjemme i 72 lande verden over med et dataloft på 25 GB. Det er dette loft, 3 nu fjerner fra 12. juli og resten af året for EU- og EØS-lande samt Storbritannien. Det betyder fx, at man med et Fri Tale-abonnement med 30 eller 50 GB – eller endda Fri Data – kan bruge samme mængde data i disse lande.
Fakta om 3LikeHome og ekstra rejsedata i EU
- 3 droppede som de første roamingafgifterne i starten af 2014, hvor teleselskabet lancerede 3LikeHome i seks lande.
- 3LikeHome dækker nu 72 lande bl.a. Mexico, Brasilien, Argentina, Chile, Thailand, Australien, Canada, Hongkong, New Zealand, Kina, Puerto Rico, Singapore, USA og hele EU.
- 3LikeHome er inkluderet i alle Fri Tale- og bredbåndsabonnementer for privatkunder.
- 3Business tilbyder 3LikeHome Pro, som også inkluderer opkald fra Danmark til 3LikeHome-landene samt opkald landene imellem.
- I perioden 12. juli 2021 til 31. december 2021 kan alle privat- og erhvervskunder hos 3 med 3LikeHome og 3LikeHome Pro inkluderet i deres abonnement bruge alt det data, der er inkluderet i deres abonnement, i alle EU- og EØS-lande samt Storbritannien. Øvrige vilkår, såsom fair use-grænse for Fri Data, samt regler ved permanent roaming gælder dog fortsat.
- Det normale dataloft på 25 GB gælder fortsat i alle øvrige 3LikeHome-lande.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Billeder
Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G, 4G+ og 5G mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 72 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
3 og GreenMind indgår eksklusivt partnerskab: Nu skal genbrugt elektronik og mobilabonnementer sælges som én samlet løsning8.6.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
3 og GreenMind lancerer et eksklusivt partnerskab, der skal gøre det lettere for danskerne at vælge en nyistandsat mobil med abonnement i samme køb. Fra lanceringen kan kunder i GreenMinds 18 butikker købe 3-abonnementer direkte sammen med deres telefon, tablet eller anden mobil løsning.
3 samlede Holstebro til en uforglemmelig fejring af nuet29.5.2026 12:51:22 CEST | Blog
Det blev en anderledes pinse, da 3 lørdag d. 23. maj inviterede sine kunder i Holstebro Kommune til noget, de færreste får lov at opleve: Generalprøven på Tobias Rahims kommende sommerturné i Musikteatret Holstebro. Men hvorfor inviterer et teleselskab overhovedet sine kunder til koncert med en af Danmarks største artister? Og hvad sker der, når det, der normalt foregår bag kulisserne, pludselig bliver delt med publikum?
Parken flytter ind på Rigshospitalet med særlig børnetribune17.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med åbningen af 3Bunen rykker SMILfonden, F.C. København og 3 stemningen fra Parken helt ind på Danmarks største hospital og giver børn og deres familier mulighed for at glemme sygdommen for en stund, når de i stedet kan give sig hen til den ægte stadionoplevelse.
3-kunder i Holstebro Kommune inviteres med til Tobias Rahims generalprøve på sommerturné29.4.2026 12:47:39 CEST | Pressemeddelelse
For første gang inviterer 3 alle sine kunder i én by helt ind bag kulisserne hos en af Danmarks største artister. Det sker lørdag d. 23. maj i Musikteatret Holstebro.
3-reklame nomineres til international marketingpris i to kategorier24.4.2026 11:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Kampagnen ”Tæt På – Uanset Hvor Langt Væk”, som 3 har lavet i fællesskab med Tobias Rahim, er nomineret til to priser ved The Drum Awards – en af verdens største og mest prestigefulde internationale prisuddelinger for marketing og reklame.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

