3 er klar til Grøn Koncert Kolding
8.7.2015 23:59:00 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse
Når op mod 15.000 festivaldeltagere i år samles til Grøn Koncert i Kolding for at opleve store navne som L.O.C., Lågsus og Christopher opstår der med sikkerhed uforglemmelige øjeblikke, som de tusinder af besøgende får lyst til at dele med familie og venner på de sociale medier. Derfor rykker 3 ud med en ekstra mobilmast, som sørger for, at der kan være fuld skrald på mobilen i løbet af de dage, festivalen løber af stablen.
”Vi sætter en ære i at levere den bedste mobiloplevelse til vores kunder, hvad enten de er på festival, i udlandet eller hjemme i egen baghave. Og vi ved, at de er storforbrugere af data, og at de streamer løs på deres mobiltelefoner, som får større og større skærme. Det er alt i alt med til i stigende grad at udfordre vores netværk, når langt flere brugere end normalt samtidig indtager et mindre område. Derfor rykker vi i løbet af sommeren ud til en lang række koncerter, festivaler og events landet over for at sikre, at der er den fornødne ekstra kapacitet i netværket”, siger Kim Christensen, netværksdirektør i 3 Danmark.
Rent fysisk har 3 placeret den mobile mast, som har både 3G og 4G, lige udenfor festivalpladsen midt for de to store scener. 3’s almindelige master i området justeres under festivalen med såkaldte ”festivalindstillinger”, som betyder, at festivalgæsterne i området altid kan komme i kontakt med hinanden via sms og almindelig samtale, da dette prioriteres over data. Rent praktisk kan det derfor tage lidt længere tid at uploade et billede til Facebook under en særlig populær koncert, hvor mobilerne ’gløder’ mere end ellers.
Læs mere om 3 på 3.dk
For yderligere information til medierne:
Kontakt Rikke Juul, Head of PR & Communications, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.
Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 43 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af kinesiske CK-Hutchison (60%) og svenske Investor (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
3-reklame nomineres til international marketingpris i to kategorier24.4.2026 11:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Kampagnen ”Tæt På – Uanset Hvor Langt Væk”, som 3 har lavet i fællesskab med Tobias Rahim, er nomineret til to priser ved The Drum Awards – en af verdens største og mest prestigefulde internationale prisuddelinger for marketing og reklame.
Stærk start på 2026: 3 fortsætter momentum fra sidste år21.4.2026 08:24:29 CEST | Pressemeddelelse
3 er i vækst i årets første kvartal, hvor kundebasen er stabil og vokser samlet til 1,808 mio. kunder. Væksten er drevet af strategiske partnerskaber og en abonnementsomsætning, der overgår forventningerne på trods af et fortsat konkurrencepræget marked og global usikkerhed.
Påskeferien sender roamingforbruget på himmelflugt i Sydeuropa og nabolandene7.4.2026 12:48:28 CEST | Pressemeddelelse
Påskeferien giver som bekendt anledning for mange til at pakke kufferten og rejse ud i verden. En ny opgørelse i roamingforbruget fra 3 viser, hvor kunderne har rejst i påsken. Samlet set stiger dataforbrug et ift. sidste års påskeferie og særligt i Sydeuropa.
Marie-Louise Back: Ét år som COO i en omskiftelig telebranche30.3.2026 15:48:04 CEST | Pressemeddelelse
I marts var det ét år siden, at Marie-Louise Back tiltrådte som COO i 3 Danmark. Et år, hvor både telebranchen og kundernes behov har rykket sig markant – og hvor 3-koncernen på tværs af 3, OiSTER og Flexii har styrket sin position som landets næststørste teleselskab målt på antal kunder. Skal den udvikling fortsætte, kræver det konstant bevægelse og et skarpt kommercielt fokus, fortæller hun.
Dataforbruget slog rekord hos 3 på valgaftenen25.3.2026 13:12:42 CET | Pressemeddelelse
3 slog datarekord tirsdag aften, da stemmerne fra folketingsvalget skulle tælles op. Med et valg, hvor der på forkant var spået tæt løb, satte streamingen af valget datarekord, da de første exit polls kom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
