Efter succesfuld opsendelse: Andreas Mogensen har kurs mod ISS og nye videnskabelige opdagelser
Klokken 03.49 lokal tid lykkedes det at lave en succesfuld opsendelse fra Kennedy Space Center i Florida med astronaut Andreas Mogensen ombord. Nu venter et halvt års arbejde med at gøre os alle sammen klogere på rummet og planeten, vi bor på.
Den danske astronaut Andreas Mogensen er på vej 400 kilometer ud i rummet mod den internationale rumstation ISS. Han forlod jordens overflade i Space X’s fartøj Crew Dragon Endurance fra Kennedy Space Center klokken 03.49 lokal tid.
Det er Andreas Mogensens anden tur i rummet, og flere elementer i missionen er ganske enestående. Det er første gang, at en ikke-amerikaner er pilot på en Space X-mission. Det er også første gang, at en dansker bliver sendt i rummet fra det ikoniske Kennedy Space Center, hvor også Apollo-raketterne til månen blev affyret fra.
Andreas Mogensen er både den første og hidtil eneste dansker, der har været i rummet. Hans forrige besøg på ISS varede 10 dage. På denne mission skal han opholde sig på rumstationen i et halvt år. Her skal han udføre over 30 europæiske eksperimenter under missionen, herunder 10 danske.
Skal gøre os klogere på livet på jorden
Missionen har fået navnet ’Huginn’. I den nordiske mytologi er Hugin og Munin Odins to ravne, som symboliserer menneskets sind. Hugin betyder ’tanken’, mens Munin betyder ’erindringen’. Hver morgen sender Odin sine to ravne ud, så de kan fortælle ham, hvad der foregår i Midgård – menneskenes verden.
Nu er det Andreas Mogensens tur til at fortælle om, hvad der foregår på jorden. Med et særligt kamera skal han blandt andet tage billeder af kæmpelyn i atmosfæren. Det skal hjælpe os med at forstå, hvordan lyn påvirker atmosfærens koncentration af drivhusgasser og dermed jordens klima.
Og med dagens succesfulde opsendelse er missionen nu for alvor i gang. På sikker afstand blev opsendelsen overværet af uddannelses- og forskningsministeren og en mindre dansk delegation, som er inviteret til USA for at overvære opsendelsen og markere missionens store betydning for Danmark og naturvidenskaben.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Det er en fuldstændig enestående oplevelse at være så tæt på en begivenhed, hvor tusindvis af menneskers evne til at samarbejde og trodse universets kræfter kulminerer i et fælles mål, der er så grundlæggende for vores art: at rejse udover kanten af vores verden og opklare det ukendte. Det er en utrolig teknologisk bedrift, vi er vidne til i dag, men missionen slutter heldigvis ikke ved ankomsten til ISS. 400 kilometer over jordens overflade skal Andreas Mogensen nu på jagt efter svar på nogle af de vigtigste spørgsmål, vi stiller her på jorden. Og i dag håber jeg, at flere ligesom mig mærker en boblende begejstring for naturvidenskab, forskning og det ydre rum.
Fakta
- Under Huginn-missionen vil Andreas Mogensen blandt andet overvåge 3D-printende metalgenstande på rumstationen og styre en gruppe robotter på Jorden fra det europæiske Columbus-modul.
- Forsøgene varierer fra vandfiltrering til forståelse af tordenfænomener, hvor Andreas Mogensen vil tage billeder af tordenskyer fra Cupola-modulet på rumstationen.
- På sin første mission ’Iriss’ i 2015 opholdt Andreas sig på rumstationen i 10 dage. Han sov inde i Columbus-modulet og arbejdede tæt på 10 timer hver dag for at maksimere sin tid i kredsløb.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Seks universiteter udvalgt – skal føre Danmarks fremtidige rummissioner ind i en ny fase25.4.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har en ambition om at udvælge og finansiere op til fire nationale rummissioner over de næste 10 år. Nu er seks universiteter udpeget til at sikre, at den danske rumsektor bliver tæt inddraget i at forme rammerne for rumprogrammet.
Forskningens Døgn fejrer sit 20. år med et tætpakket jubilæumsprogram22.4.2025 09:37:33 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og Forskningsministeriets videnskabsfestival Forskningens Døgn fejrer i år sit 20-års jubilæum med et program, der er spækket med events rundt om i Danmark. Festivalen løber fra den 22.-27. april.
Presseinvitation: Forskningens Døgn fejrer jubilæum med H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsministeren14.4.2025 10:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Kan forskning give os begreb om, hvordan fremtiden kommer til at se ud? Det eksperiment vil blive forsøgt, når videnskabsfestivalen Forskningens Døgn den 23. april fejrer sit 20-års jubilæum med deltagelse fra bl.a. H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsministeren.
SU-fribeløbet hæves på ungdomsuddannelser11.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever på ungdomsuddannelser kan se frem til, at de fremover må tjene 1.100 kroner mere om måneden ved siden af deres SU. Det sker efter, at aftalekredsen bag SU-reformen bestående af regeringen, LA, KF og DF er blevet enige om at hæve fribeløbsgrænsen på ungdomsuddannelser.
Minister godkender nye muligheder for at uddanne sig inden for cybersikkerhed og kunstig intelligens8.4.2025 13:33:06 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har godkendt 15 nye uddannelser fordelt over hele landet. Både danske og internationale studerende får nye muligheder for at uddanne sig – blandt andet inden for cybersikkerhed og kunstig intelligens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum