Erhvervsstyrelsen udsender høringsforslag om skærpet regulering af digitale bogføringssystemer
28.8.2023 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har fremlagt et nyt udkast til bekendtgørelse om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret efter bogføringsloven. Udkastet har til formål at skabe klare retningslinjer for virksomheder, der ønsker at bruge deres egne bogføringssystemer. Det er vigtigt, at virksomheder gennemgår deres bogføringssystem for at sikre, at det overholder de nye krav, lyder det fra PwC.
Den nye høringsforslag fra Erhvervsstyrelsen er en udvidelse af bogføringsloven og omfatter mere præcise krav til de virksomheder, der anvender eller ønsker at implementere deres egne bogføringssystemer i stedet for såkaldte standard bogføringssystemer, der er godkendt og registreret af Erhvervsstyrelsen. Udkastet til bekendtgørelsen er i høring indtil 5. september 2023.
“For virksomheder, der aktuelt benytter digitale bogføringssystemer uden registrering, kan det nye høringsforslag få konsekvenser. Virksomhederne skal sikre, at deres nuværende systemer overholder de fastsatte standarder og retningslinjer for at undgå potentielle komplikationer,” siger Palle H. Jensen, partner og markedsleder for små- og mellemstore virksomheder i PwC, og forklarer yderligere:
“Det nye høringsforslag lægger vægt på at skabe større sammenhæng og gennemsigtighed i virksomhedernes bogføringsprocesser. Det er vigtigt for virksomhederne at have en proaktiv tilgang til at forstå og implementere de nye krav, fordi det nye forslag kan have direkte indflydelse på deres digitale bogføringssystemers funktionalitet og retmæssighed.”
Krav til virksomhedens digitale ikke-registrerede bogføringssystem
Ifølge det nye høringsforslag skal virksomhedens digitale bogføringssystem nu have bestemte felter, der dækker nøgleoplysningerne for hver enkelt transaktion, herunder transaktionsdato, beløb, bilagsnummer, transaktionstekst og transaktionsdagens kurs, hvis registreringen foretages i en udenlandsk valuta.
“Virksomhederne skal udvise rettidig omhu og foretage rettidige tilpasninger af deres digitale bogføringssystem. Derudover er det en god mulighed for særligt de små og mellemstore virksomheder at effektivisere deres bogføringsprocesser, så de både forbedrer deres drift, men også får lettet overgangen til de kommende krav,” siger Palle H. Jensen.
Desuden skal virksomhedens digitale bogføringssystem gemme ændringer i bogføringen, som f.eks. fejlposteringer, der rettes med nye posteringer. Systemet skal også forhindre brugere i at ændre, tilbage- eller slette bogførte transaktioner, og så skal systemet kunne opbevare dokumentation for alle bogførte transaktioner.
Nøgleord
Billeder

Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.500 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi ca. 300.000 PwC'ere i 156 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Fælles cybertrusler stiller større krav til nordisk resiliens6.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cybertrusler går i stigende grad på tværs af landegrænser. Geopolitiske spændinger, den hurtige udvikling inden for AI og voksende digitale afhængigheder udsætter organisationer i hele Norden for fælles og stadig mere komplekse risici. For at give kunderne hurtigere adgang til den specialistviden og kapacitet, de har brug for, samler PwC omkring 250 cybersikkerhedsspecialister fra Sverige, Norge, Danmark og Finland i et fælles nordisk initiativ.
To østjyske virksomheder er finalister til Årets Temapris 20265.11.2026 19:31:21 CET | Pressemeddelelse
Henrik Brinch Sørensen fra Global Pack A/S og Johannes Emil Kjærsgaard Gadsbøll fra Møbelkompagniet ApS, begge placeret i Aarhus, er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 i Østjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
Værdibaseret ledelse med synlige resultater: Mette og Katrine Vernegaard fra Derma Space ApS vinder Årets Ejerleder 2026 i Østjylland5.11.2026 19:28:43 CET | Pressemeddelelse
Mette og Katrine Vernegaard fra Derma Space ApS er netop kåret som vindere af Årets Ejerleder 2026 i Østjylland. De to ejerledere har opbygget en succesfuld hudplejevirksomhed fra bunden med fokus på trivsel, respekt og fællesskab. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Aarhus.
Boligejere vil snart kunne mærke stigende boligskatter5.11.2026 11:27:05 CET | Pressemeddelelse
Mange boligejere kan forvente stigninger i boligskatterne næste år, særligt i landets største byer. De stigende boligskatter vil snart kunne mærkes for første gang med forskudsopgørelsen for 2027, lyder det fra PwC’s skatteekspert.
To virksomheder fra Midt- og Vestjylland er finalister til Årets Temapris 20264.11.2026 19:13:00 CET | Pressemeddelelse
Sidsel og Asmus Munkebo Hansen fra Martin Munkebo A/S i Struer samt Merrild, Mads, Jeppe og Oliver Borggaard Jørgensen fra Ejvinds ApS i Hvide Sande er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 i Midt- og Vestjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum