Regeringen fortsætter kvalitetsløft af pædagoguddannelsen
Regeringen vil afsætte 47,4 mio. kr. til at understøtte kvaliteten af pædagoguddannelsen i det kommende år. Det sker forud for det ambitiøse trecifrede millionløft af de professionsrettede uddannelser på velfærdsområdet, som et bredt flertal i Folketinget har aftalt at prioritere fra 2025.
Regeringen har i det kommende finanslovforslag afsat 47,4 mio. kr. til pædagoguddannelsen i 2024 for at videreføre de seneste års prioritering af uddannelsen. Det sker for at understøtte uddannelseskvaliteten, når en ekstrabevilling fra aftalen om finansloven for 2020 udløber ved udgangen af 2023.
Kort før sommerferien indgik regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Udover en markant prioritering på universitetsområdet, indebærer aftalen massive investeringer i andre dele af uddannelsesområdet. Forligspartierne er i den forbindelse enige om at afsætte 200 mio. kr. i 2025 stigende til 300 mio. kr. årligt fra 2030 til de professionsrettede uddannelser på velfærdsområdet, herunder til en ny pædagoguddannelse.
Bevillingen på 47,4 mio. kr. skal understøtte kvaliteten på pædagoguddannelsen i 2024 forud for, at forligspartierne bliver enige om den konkrete fordeling af de afsatte midler i reformaftalen. Det sker som et led i en ny reformkurs på det videregående uddannelsesområde, der udover at skabe et nyt kandidatlandskab på universiteterne, blandt andet skal gøre det attraktivt for flere at uddanne sig til lærere, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger og løfte kvaliteten af de professionsrettede uddannelser.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Pædagoger gør hver dag en stor forskel for børn, unge og udsatte. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med finansloven nu skaber ro omkring pædagoguddannelsens økonomi til næste år. Og så glæder jeg mig til, at vi i forligskredsen bag aftalen om universitetsreformen tager fat på arbejdet med at reformere de professionsrettede videregående uddannelser. Det handler blandt andet om at nytænke og styrke pædagoguddannelsen, så den bliver attraktiv for flere.
Fakta
- Med forslag til lov om tillægsbevilling for 2019 og finanslovsaftalen for 2020 blev der afsat midler til pædagoguddannelsen i perioden 2020-2023 svarende til 47,4 mio. kr. årligt.
- I finanslovforslaget for 2024 afsætter regeringen 47,4 mio. kr. i 2024 for at videreføre denne indsats.
- Fra 2025 er der afsat 200 mio. kr. i 2025 stigende til 300 mio. kr. årligt fra 2030 i aftalen om reform af universitetsuddannelserne i Danmark.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og forskningsministeren rejser til Paris for at mødes med europæiske ministerkollegaer5.5.2025 09:01:39 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser i dag til Sorbonne Universitet i Paris for at drøfte videnskabens fremtid i Europa med forskningsministre fra EU-medlemslandene samt Storbritannien, Norge, Schweiz og Island.
Seks universiteter udvalgt – skal føre Danmarks fremtidige rummissioner ind i en ny fase25.4.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har en ambition om at udvælge og finansiere op til fire nationale rummissioner over de næste 10 år. Nu er seks universiteter udpeget til at sikre, at den danske rumsektor bliver tæt inddraget i at forme rammerne for rumprogrammet.
Forskningens Døgn fejrer sit 20. år med et tætpakket jubilæumsprogram22.4.2025 09:37:33 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og Forskningsministeriets videnskabsfestival Forskningens Døgn fejrer i år sit 20-års jubilæum med et program, der er spækket med events rundt om i Danmark. Festivalen løber fra den 22.-27. april.
Presseinvitation: Forskningens Døgn fejrer jubilæum med H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsministeren14.4.2025 10:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Kan forskning give os begreb om, hvordan fremtiden kommer til at se ud? Det eksperiment vil blive forsøgt, når videnskabsfestivalen Forskningens Døgn den 23. april fejrer sit 20-års jubilæum med deltagelse fra bl.a. H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsministeren.
SU-fribeløbet hæves på ungdomsuddannelser11.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever på ungdomsuddannelser kan se frem til, at de fremover må tjene 1.100 kroner mere om måneden ved siden af deres SU. Det sker efter, at aftalekredsen bag SU-reformen bestående af regeringen, LA, KF og DF er blevet enige om at hæve fribeløbsgrænsen på ungdomsuddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum