Vestjyske virksomheder satser på PtX
Den 30. august fra kl. 14 og 18 møder ca. 80 virksomheder ind til et fuldbooket arrangement hos maskinfabrikken Landia i Lem. Baggrunden for arrangementet er bl.a. Landias erfaringer med at skulle levere pumper til nogle af de kommende PtX anlæg. Pressen er velkommen.
Mødet hos Landia i Lem skal give de midt- og vestjyske virksomheder et indblik i, hvad det kræver af omstilling at blive en del af det kommende PtX-marked. En del af baggrunden for at skulle levere pumper er nemlig Landias flerårige forsknings og udviklingssamarbejde med Aarhus Universitet.
”Vi så meget tidligt, at der ville komme et nyt interessant marked for os i de kommende PtX anlæg, men vi havde brug for mere specialiseret viden, der kunne gøre vores pumper førende på PtX området. Derfor fik vi etableret et samarbejde med Institut for Bio- og kemiteknologi, som vi kendte lidt til i forvejen. Det har vi haft meget gavn af, og glæder os til at fortælle om samarbejdet på vores arrangement den 30. August”, udtaler direktør hos Landia, Steen Buhl Larsen.
Formålet med arrangementet er at få erhvervslivet i regionen til at interessere sig for det kommende milliardmarked i form af en række projekterede PtX anlæg i Midt- og Vestjylland. Steen Buhl Larsen, som også sidder i DI Midt Vests bestyrelse, udtaler i den sammenhæng:
”I bestyrelsen i DI Midt Vest har vi med stor interesse noteret os alle de konkrete forslag til nye og meget store PtX anlæg, der skal etableres både ved Tarm, men også ved Holstebro og i Herning. Så det er kun naturligt, at vi påtager os et ansvar for, at vores medlemsvirksomheder kan få et indblik i, hvad det kræver og hvor stort et marked vi ser ind i med PtX anlægget, så de kan blive en del af det kommende væksteventyr. Vi ser for os, at PtX kan blive på størrelse med nuværende vindeventyr i Midt- og Vestjylland,” siger Steen Buhl Larsen.
Arrangementet laves i et samarbejde mellem Dansk Industri og Erhvervsråd Ringkøbing-Skjern. Erhvervsrådet har desuden sørget for, at lokale videns- og industrivirksomheder uden for DI’s medlemskreds også får mulighed for at deltage. Arrangementet er det første af en række PtX arrangementer DI Midt Vest vil sætte fokus på i den kommende periode.
________________________________________
Fakta om PtX: Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint. I Danmark taler man om Power-to-X, mens man i udlandet kalder det grøn brint eller ”electrofuels” (”e-fuels”). Begge begreber beskriver den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i fx lastbiler, færger eller industrien, men den kan også viderekonverteres til andre brændstoffer. (Energistyrelsen)
__________________________________________
Program den 30. august
Kl. 14.00: Rundvisning på Landia
KL. 14.45 - 15.00: Indskrivning
Kl. 15.00: Åbning og velkomst v. borgmester i RKSK Hans Østergaard
Kl. 15.05: Hvad står P og X for? v. Michael Wegner Kofoed, AU
Kl. 15.35: Det kommende PtX-anlæg Megaton ved Tarm, v. formand for Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Ole Nyholm Knudsen
Kl. 15.50: PtX-industrien - hvilke danske anlæg er længst fremme i realiseringen? v. Henrik Skou, DI
Kl. 16.15: Pause
Kl. 16.30: Produktion af grøn naturgas via tilsætning af brint til biogasreaktorer, v. Steen buhl og Michael Wegner kofoed
KL. 17.30: Værdikæderne i PtX - hvilke typer underleverandører bliver der brug for, v. Haldor Topsøe
Kl. 18.00: Gå-hjem-sandwich og øl/vand
Kontakter
For yderligere kontakt regionalkonsulent for DI MidtVest Anders Holm på 2894 0153
For yderligere information om DI Midt Vest: Chefkonsulent Gitte Brødsgaard Vesti Mail: giv@di.dk Tlf. 7216 0159 Mobil: 2921 7710 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Samarbejdet mellem virksomheder og skoler er i top i flere midt- og vestjyske kommuner16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Midt- og Vestjylland. Men hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik i enten 7., 8. eller 9. klasse, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Midt Vest
Lokal Erhvervsvenlighed 2024: Ikast-Brande er suverænt Danmarks mest erhvervsvenlige kommune5.9.2024 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
13 ud af de 15 gange Dansk Industri har gennemført Danmarks største undersøgelse af danske kommuners erhvervsvenlighed har Ikast-Brande vundet. Men aldrig så suverænt som i år. Pressemeddelelse nu med to fotos til fri afbenyttelse
Ikast-Brande Kommune fastholder førstepladsen i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ikast-Brande Kommune er igen i år placeret som nummer ét i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed – og førstepladsen er tilmed mere suveræn end nogensinde før. Det er 13. gang ud af de seneste 15 år, at kommunen indtager den fornemme førsteplads, hvilket understreger Ikast-Brandes vedvarende stærke indsats for at skabe optimale erhvervsvilkår. Ikast-Brande har især gjort fremskridt i kategorien ”Infrastruktur”, hvor kommunen er steget fra en 19. plads til en imponerende 2. plads. Dette viser, at kommunen har formået at forbedre sine vejnet, og erhvervslivet oplever bedre transportmuligheder for deres medarbejdere. - Tillykke igen til Ikast-Brande kommune – en imponerende førsteplads. Det er især en stor glæde at se, at Ikast-Brande Kommune har klatret fra en 19. til en 2. plads i kategorien ”Infrastruktur”. Dette viser, at kommunens investeringer i vejnet og bedre transportmuligheder virkelig har båret frugt, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder for DI Midt Vest. Ikast-Brand
Holstebro fortsætter sin positive udvikling4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Holstebro Kommune har igen i år formået at forbedre sig i Dansk Industris årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed.
Herning Kommune stiger til en andenplads i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Herning Kommune har igen formået at forbedre sin placering i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed og er nu rykket op til en samlet flot 2. plads. En enkelt plads højere end sidste års 3. plads. Fremgangen afspejler en fortsat styrket indsats på flere områder, selv om der også er kategorier, hvor der stadig er plads til forbedring. Herning har opnået bedste placering i kategorien ”Grøn udvikling”, hvor kommunen ligger på en 1. plads. Dette viser, at Herning fører an i bæredygtighed og grøn omstilling. Det er især erhvervslivets anerkendelse af kommunens indsats for grøn omstilling, der bringer den helt til tops. - Det er fantastisk, at Herning kan bryste sig af en 1. plads i grøn udvikling. Denne førerposition viser, at Herning er en foregangskommune inden for bæredygtighed og grøn omstilling, hvilket er medvirkende til at tiltrække fremtidens grønne investeringer til kommunen, som den jo også har haft god held med, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder i DI Midt Vest Hernin
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum