Internationalt anerkendt stjernefotograf kommer til Odense med rørende udstilling om udsatte piger i Uganda
Smerte, skønhed og søstersolidaritet går hånd i hånd, når en af Danmarks største modefotografer, Signe Vilstrup og Galleri Nijenkamp I Odense, slår dørene op til udstillingen ”Søster”, som sætter fokus på pigers rettigheder i Uganda.

Signe Vilstrup er i den absolutte top blandt internationale mode- og kunstfotografer med kunder, der spænder fra de største Holly- og Bollywoodstjerner, arabiske prinsesser og internationale modemagasiner som Vogue og Vanity Fair.
Med sit kunstneriske blik for æstetik og følsomhed portrætterer Signe Vilstrup en række piger og unge kvinder fra Uganda, som har oplevet vold og overgreb og som alligevel har styrken til at støtte hinanden og kæmpe for ligestilling.
Om mødet med pigerne fortæller Signe Vilstrup:
"Selvom de alle lever under hårde omstændigheder og har forfærdelige oplevelser med i bagagen, så har de hinandens ryg. De tilbyder hinanden omsorg og opbakning, husly og mad. Jeg synes, det fremgår tydeligt på billederne, at de her piger og unge kvinder besidder en kæmpe styrke,” fortæller Signe Vilstrup.
Pigerne er stærke og stolte
Signe Vilstrups stil står i skærende kontrast til den måde, vi er vant til at se ofre på og giver en unik mulighed for at få pigernes historier frem i lyset.
“Signe Vilstrup har et helt særligt blik for at fremkalde det stærke, smukke og følsomme i de kvinder hun portrætterer. Det gælder både, når hun tager portrætter af nogle af verdens største stjerner og nogle af verdens mest udsatte kvinder. Vi er glade for, at Signe Vilstrup vil være med til at sætte fokus på nogle af de kvinder, hvis historier sjældent bliver hørt,” siger kommunikations- og fundraisingchef i PlanBørnefonden, Signe Holme.
Til gavn for børn og unge
Line Nijenkamp fra Galleri Nijenkamp i Odense har doneret sin tid og sat galleriet gratis til rådighed for at sælge Signe Vilstrups værker og for sammen med PlanBørnefonden at sætte fokus på de uretfærdigheder, som piger og unge kvinder oplever verden over.
“At være en del af så stærkt et team omkring denne udstilling er helt fantastisk, og udstillingen har allerede fået meget opmærksomhed nationalt – også via topmodel Josephine Skrivers ambassadørskab i PlanBørnefonden, som var med til at åbne en VIP-udstilling med værkerne fra ‘Søster’ på Hotel Skt. Petri i København,” udtaler hun.
Fernisering og ’Søster’ hos Galleri Nijenkamp
Du kan opleve værkerne lørdag den 2. september kl. 11 – 17 på Galleri Nijenkamp, Bredbjergvej 48, 5230 Odense.
Kl. 12.30 og kl. 15 fortæller fotograf Signe Vilstrup og Signe Holme fra PlanBørnefonden om deres møde med pigerne og tilblivelsen af værkerne.
Udstillingen kan ses hele september hos Galleri Nijenkamp, hvor værker og signerede plakater også kan købes.
Alle indtægterne går ubeskåret til PlanBørnefondens arbejde for at sikre en bedre fremtid for børn og unge.
Bag om udstillingen
Fotografierne er taget i august 2022 i Kampala og Kamuli i Uganda. Her rejste Signe Vilstrup sammen med Signe Holme fra PlanBørnefonden til Uganda for at tale med lokale piger og kvinder, der kæmper for ligestilling.
Signe Vilstrup har ligesom Galleri Nijenkamp stillet sit arbejde og værker gratis til rådighed.
Hvert år bliver to millioner piger under 15 år gravide, og på verdensplan er 132 millioner piger forhindret i at gå i skole.
Nøgleord
Kontakter
Patrick MarquardsenCommuncations Manager
Tlf:25137309patrick.marquardsen@planbornefonden.dkVedhæftede filer
Links
PlanBørnefonden arbejder langsigtet i verdens mest skrøbelige og udsatte områder for at sikre børn og unges rettigheder og skabe lige muligheder for alle uanset køn. Det sker i tæt samarbejde med vores kollegaer i Plan International i 77 lande over hele verden. Plan International er en af de største og ældste børnerettighedsorganisationer i verden.
PlanBørnefonden er en del af Plan International, der har sikret børns rettigheder i mere end 80 år. Sammen med lokale ledere og myndigheder arbejder vi hver dag for at bidrage til at indfri FN’s 17 Verdensmål for at skabe en bedre verden for børn, unge og deres forældre.
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Nødhjælpsorganisation: Vi har et kort vindue til at redde så mange liv som muligt29.7.2025 12:03:33 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsorganisationer som PlanBørnefonden arbejder lige nu om kap med tiden for at få mad, vand og andre fornødenheder ud til Gazas befolkning, efter at Israel er gået med til at sætte militære operationer på pause i ti timer om dagen og åbne for nødhjælp over grænsen fra Egypten.
160 NGO'er i opråb: Valget mellem sult eller beskydning er ikke nødhjælp2.7.2025 11:22:19 CEST | Pressemeddelelse
Gaza: Over 160 NGO’er kræver øjeblikkelig handling for at standse den dødelige israelske distributionsordning, genindføre FN’s eksisterende nødhjælpskoordinering og ophæve den israelske regerings blokade af nødhjælp og forsyninger.
PlanBørnefonden reagerer på Danmarks nye udviklingspolitiske strategi: Den rigtige vej at gå20.6.2025 14:22:59 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har netop lanceret en ny udviklingspolitisk strategi, hvor Danmark fastholder 0.7 af BNI til udviklingsbistand. Dorthe Petersen, CEO i PlanBørnefonden siger om strategien: ”Det er vigtigt, at Danmark fastholder 0,7% af BNI til udviklingsbistand i en geopolitisk brydningstid defineret af alvorlige kriser og en verdensorden, der er vendt på hovedet. Det er et vigtigt signal til vores globale partnere og en forudsætning for, at strategien kan eksekveres. I PlanBørnefonden er vi glade for at se et markant fokus på vækst og jobs til unge, kvalitetsuddannelse, klima, sundhed, piger og kvinders rettigheder og investeringer i lokalt erhvervsliv og iværksætteri. Det er helt afgørende i en tid, hvor 90 % af verdens unge bor i et udviklingsland, og 72 millioner unge afrikanere hverken er i uddannelse, arbejder eller i erhvervstræning.” Dorthe Petersen fortsætter: ”Samtidig ser vi et nybrud i dansk udviklingspolitik: Danmark vil bruge udviklingsbistanden katalytisk o
Alvorlig flygtningekrise i Etiopien: 50.000 mennesker er flygtet fra Sydsudan – børn og kvinder i akut fare19.6.2025 15:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar er mere end 50.000 mennesker på flygtet fra Sydsudan til Etiopiens sydvestlige Gambella-region. Siden maj er 300–500 mennesker ankommet dagligt til Gambella – størstedelen kvinder og børn. Det sker efter efter voldelige kampe i Sydsudan, der er på randen af en ny borgerkrig. Situationen er kritisk, og PlanBørnefonden advarer nu om en humanitær katastrofe, hvis ikke der handles hurtigt.
Menstruationsevent i Aarhus bryder med fordomme26.5.2025 14:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. maj er det international menstruationsdag, og i den anledning inviterer PlanBørnefonden til et menstruationsevent på museum KØN med koncert og samtalesalon med kendte influencere og aktivister.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum