Skægkær og Sejling kan få fjernvarme: Nu åbner tilmeldingen
1.9.2023 07:05:00 CEST | Silkeborg Forsyning | Pressemeddelelse
Nu kan borgerne i Skægkær og Sejling melde sig til fjernvarme fra Silkeborg Forsyning. De to byer kan skifte gaskedlerne ud og blive koblet på fjernvarmen, hvis der er tilstrækkelig opbakning blandt borgerne.

Efter stor opbakning til fjernvarmeprojektet i Grauballe tidligere på året, åbner Silkeborg Forsyning i dag den 1. september for tilmeldingen til endnu et fjernvarmeprojekt.
Nu er det borgerne i Skægkær og Sejling samt på 15 adresser i Balle, som får mulighed for at skifte deres gaskedel ud med klimavenlig, nem og konkurrencedygtig fjernvarme fra Silkeborg Forsyning.
Hvis fjernvarmeprojektet skal blive til noget, kræver det, at projektet opnår stor nok opbakning fra borgerne. Inden den 1. december 2023 skal mindst 60% have tilmeldt sig, før projektet kan realiseres.
Silkeborg Forsyning har allerede mærket efterspørgsel og interesse for fjernvarme fra borgerne i området. Martin Christiansen, maskinmester og koordinator for projektet hos Silkeborg Forsyning håber, at det vil afspejle sig i opbakningen til projektet:
”Vi ser frem til at trække i arbejdstøjet og møde borgerne,” siger han.
Borgerne i Skægkær og Sejling samt på de 15 adresser i Balle kan tilmelde sig på fjernvarmeprojektets hjemmeside www.silkeborgforsyning.dk/skægkær-sejling. Her kan de også finde alle informationer om projektet.
Fjernvarme på abonnement er attraktivt
For at komme med ind i fjernvarmen skal borgerne i Skægkær og Sejling samt på de 15 adresser i Balle betale et tilslutningsbidrag til en kampagnepris på 22.500 kroner. Normalprisen (2023-priser) er 37.900 kroner.
Som noget nyt tilbyder Silkeborg Forsyning derudover en fjernvarmeunit på abonnement. Ordningen hedder Unit+, og den indebærer, at kunden tegner abonnement på en fjernvarmeunit i stedet for at købe en.
Prisen for abonnementsløsningen er kun på 215 kroner om måneden og er inklusive installation, service og vedligehold af fjernvarmeunitten.
Tidligere i år blev Unit+ for første gang tilbudt til borgerne i Grauballe med stor succes, hvor hovedparten af de tilmeldte valgte abonnementsordningen. Silkeborg Forsyning forventer, at den store interesse for Unit+ ordningen vil fortsætte i Skægkær og Sejling.
”Abonnementsordninger er generelt populære, og den tendens ser vi også inden for fjernvarme, hvor mange forsyningsselskaber oplever stor efterspørgsel efter disse ordninger. Det, som særligt tiltaler kunderne ved vores Unit+ ordning, er muligheden for at få tilsluttet en ejendom til fjernvarme til en forholdsvis billig pris,” fortæller Martin Christiansen.
Vil man hellere eje sin egen fjernvarmeunit, har man også mulighed for at købe den hos Silkeborg Forsyning.
Efter planen bliver fjernvarmeledningerne gravet ned i etaper med opstart i begyndelsen af 2024. Prisen på de 22.500 kroner i tilslutningsbidrag gælder, indtil gravemaskinerne har været forbi borgernes ejendom. Det er dog bedst at tilmelde sig i tilmeldingsperioden, da projektet ellers risikerer at blive aflyst på grund af manglende tilslutning.
Borgerne er inviteret til informationsmøde
Den 20. september kl. 19.00 til 21.00 inviterer Silkeborg Forsyning alle interesserede til informationsmøde om projektet i Skægkær og Sejling på Skægkærskolen. Tilmelding er ikke nødvendig.
På mødet kan de fremmødte blive klogere på de forskellige muligheder og priser. Derudover kan de også høre mere om, hvordan de tilmelder sig og hvordan anlægsarbejdet bliver gennemført.
Om projektet i Skægkær og Sejling
- Fjernvarmeprojektet i Skægkær og Sejling er det andet i rækken af seks projekter, der tilsammen udgør Silkeborg Forsynings plan for at konvertere op mod 6.000 ejendomme fra primært naturgas til fjernvarme frem mod 2028. Få et overblik over alle projekterne på www.silkeborgforsyning.dk/varmeatlas
- Hvis fjernvarmeprojektet i de to byer skal blive realiseret, kræver det, at tilslutningsprocenten når op på mindst 60%. Procentsatsen er fastsat efter, at projektet skal være rentabelt. Fjernvarme er en fælles varmeløsning – jo flere der er med, jo billigere bliver det for den enkelte.
- Tilmeldingsperioden, hvor tilslutningen på de minimum 60% skal opnås, løber fra den 1. september til den 1. december 2023. Opnår projektet den nødvendige tilslutning, kan Silkeborg Forsyning gå i gang med at anlægge fjernvarme i de to byer.
Nøgleord
Kontakter
Martin Christiansen, maskinmester og koordinator for fjernvarmeprojektet hos Silkeborg Forsyning
Direkte: 8920 6454
Mobil: 4050 6110
mbkc@silkeborgforsyning.dk
Katrine Rosgaard Klemmensen, digital kommunikationskonsulent hos Silkeborg Forsyning
Mobil: 5120 2808
krk@silkeborgforsyning.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Silkeborg Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Silkeborg Forsyning
Silkeborg Forsyning indgår nyt samarbejde og indfører el-drevne skraldebiler13.3.2026 10:12:42 CET | Pressemeddelelse
Silkeborg Forsyning A/S har skrevet kontrakt med renovatørvirksomheden City Container Danmark A/S om hentning af silkeborgensernes affald. Dermed tager Silkeborg Forsyning endnu et skridt i retning af at reducere sit klimaaftryk.
Voel siger ja tak til fjernvarme9.2.2026 10:54:20 CET | Pressemeddelelse
Efter en stærk afslutning på kampagneperioden i Voel, kan Silkeborg Forsyning nu fortælle, at tilslutningen til fjernvarmeprojektet er over målet om de minimum 55 procent.
Silkeborg Vand og Spildevand søger bestyrelsesmedlemmer til bæredygtig udvikling14.1.2026 09:01:48 CET | Pressemeddelelse
Silkeborg Vand A/S og Silkeborg Spildevand A/S søger kandidater til bestyrelsen, der kan bidrage til udviklingen af den bæredygtige forsyning inden for vand- og spildevand. Visdom, strategiske evner og interesse for miljø og klima er gode egenskaber for de nye bestyrelsesmedlemmer.
Nu kan Voel tilmelde sig fjernvarme1.10.2025 08:46:30 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. oktober kan Voel tilmelde sig fjernvarme fra Silkeborg Forsyning. For at projektet kan blive til virkelighed, kræver det, at mindst 55 procent tilmelder sig inden den 8. februar 2026.
Silkeborg Forsyning vil levere fjernvarme til 2.500 husstande syd for Silkeborg23.6.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er lykkedes at justere det store fjernvarmeprojekt syd for Silkeborg, så omkring 2.500 husstande kan få glæde af nem, stabil og fremtidssikker fjernvarme fra Silkeborg Forsyning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


