En helt særlig cykeltur venter: Arbejdet er skudt i gang ved Hvidkilde
25.8.2023 08:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Snart er det slut med at dele Fåborgvej med biler og lastbiler. I sommeren 2024 kan de første cyklister få sig en sikker cykeltur hele vejen fra Ollerup til Svendborg.

Der er blevet talt meget om den nye naturskønne cykelsti ved Hvidkilde Gods i Svendborg på Sydfyn. Efter flere års planlægning kan fynboerne nu se de første tegn på den kommende cykelsti, der skal forbedre sikkerheden for cyklister i området.
Vejdirektoratets entreprenør er netop begyndt på arbejdet med at fjerne det øverste jordlag på en del af strækningen, hvor den nye cykelsti skal ligge.
”Vi har glædet os rigtig meget til, at entreprenøren kunne gå i gang med maskinerne derude. Det er et projekt, vi har planlagt i lang tid, så det er skønt, at vi nu kan se projektet begynde at forme sig derude,” siger projektleder Peter Lund Hansen fra Vejdirektoratet.
Før sommerferien indgik Vejdirektoratet kontrakt med Munck Havne & Anlæg, der skal stå for at anlægge den nye cykelsti.
Cykelstien bliver 2,5 kilometer lang og ført ud på en 200 meter lang stibro langs med Mølledæmningen i Hvidkilde Sø.
Vi gør plads til cykelstien
Entreprenøren har startet arbejdet op i den vestlige ende af strækningen tættest på Ollerup og bevæger sig ned mod søen i østgående retning.
I begyndelsen af september tager entreprenøren fat på den næste opgave med at rydde buske og anden beplantning.
Fakta om cykelstiprojektet
Projektet ved Hvidkilde er en del af ”Infrastrukturplan 2035”, hvor der er afsat i alt 200 millioner kroner til cykelstier langs statsvejnettet. Ud af det beløb går de 63 millioner kroner til cykelstien ved Hvidkilde Gods.
Der er i dag cykelsti hele vejen fra Ulbølle til Svendborg på nær strækningen forbi Hvidkilde.
Der er en række fredede områder, fortidsminder, bilag 4-arter, beskyttede §3-naturtyper og vandløb på strækningen, og derfor er cykelstien langs statsvejen projekteret under hensyntagen til disse.
Kontakter
Peter Lund HansenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 25 38plh@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Travle sommerweekender venter på vejene24.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets sommerferie byder på flere store rejsedage med risiko for tæt trafik og forlænget rejsetid. Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt planlægger sin køretur uden for de mest trafikerede tidspunkter og er opmærksom på den store udvidelse af E45, som kan give ekstra udfordringer på de travleste dage.
22 kilometer 6-sporet motorvej mellem Vejle og Skanderborg åbner inden for en måned23.6.2026 10:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag får trafikanterne på E45 Østjyske Motorvej 7 kilometer motorvej med 6 spor og 130 km/t mellem Horsens N og Ejer Bavnehøj. Og i løbet af sommerferien følger 15 kilometer fra Vejle til Horsens Syd.
Roskilde Festival giver trængsel på vejene23.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Roskilde Festival løber af stablen fra den 27. juni til den 4. juli, vil det kunne mærkes på trafikken i og omkring Roskilde. Vejdirektoratet opfordrer derfor både festivalgæster og andre trafikanter til at være forberedt på ekstra rejsetid.
Trafikale gener ved Marselis Boulevard fra midt juni til juli18.6.2026 13:28:20 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med jordbundsundersøgelser under Marselis Boulevard vil der være trafikale gener. De kommende uger vil der blive arbejdet flere steder på boulevarden.
Vejarbejde på Helsingørmotorvejen ved Tuborgvej i Gentofte hen over sommeren18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hen over sommeren fortsætter Vejdirektoratet et arbejde med at forstærke stålvæggene under broen ved Tuborgvej langs Helsingørmotorvejen i Gentofte, som startede sidste år. Arbejdet går i gang i slutningen af juni og vil fortsætte til udgangen af september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum