SMVdanmark: Regeringsudspil er god start på iværksætterforhandlingerne
Erhvervsminister Morten Bødskov har i et interview i Berlingske torsdag lagt 1,5 mia. kr. på bordet til de kommende politiske forhandlinger om en ny, dansk iværksætterpolitik. Det er en markant styrkelse af ambitionen fra regeringsgrundlaget, der lød på 300 mio. kr. Det vækker glæde hos SMVdanmark.

Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, roser det nye udspil.
”Erhvervsministerens løfte om 1,5 mia. kr. til Iværksætterdanmark er sød musik i vores ører. For Danmark har det 3. laveste antal selvstændige i EU, og vi har mistet 20.000 selvstændige de seneste 13 år. Så det er på høje tid, at politikerne kommer på banen med en offensiv plan, og gør det lettere at stifte og drive virksomhed. Ellers går vi måske glip af fremtidens Novo, Lego eller Maersk,” siger han.
Det glæder ham, at regeringen har løftet ambitionsniveauet markant.
”I regeringsgrundlaget var der kun afsat 300 mio. kr. til en indsats for flere iværksættere, så at regeringen nu spiller ud med en ramme på 1,5 mia. kr. viser, at de tager opgaven alvorligt. Det er meget glædeligt. For vi har brug for iværksætterne til at nytænke og udvikle vores erhvervsliv og til at drive vores vækst og velstand,” siger han og fortsætter:
”Den kommende iværksætterpolitik, som regeringen nu lægger op til, skal give iværksætterkulturen et skub. Vi skal have flere, der tør tage springet og starte egen virksomhed, fx ved at vi fjerner bøvlede og bureaukratiske byrder og fx ved at nedsætte og forenkle kapitalbeskatningen, så det bliver mere attraktivt at investere i iværksættervirksomheder. Vi har 30 konkrete forslag til folketinget, som vi meget gerne bringer ind til forhandlingerne.”
Jesper Beinov ser frem til at se en konkret målsætning fra regeringen, når det gælder om at nedbringe de administrative byrder for virksomhederne, da det især er her, iværksætterne bliver ramt hårdest.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJesper BeinovDirektør
Tlf:+45 21 67 05 28Tlf:+45 21 67 05 28beinov@SMVdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Boghandlerforeningen bliver en del af SMVdanmark8.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boghandlerforeningen har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal sikre effektiv drift af foreningen og give medlemmerne adgang til en lang række fordele. Fra juridisk rådgivning til rabatter på forsikringer og udstyr.
Bankgebyrer er eksploderet: SMVdanmark opfordrer til øget gennemsigtighed og skærpet konkurrence2.1.2026 08:57:52 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at bankernes gebyrer er steget næsten 40 procent siden 2015, mens renteudgifterne er fordoblet på få år. Udviklingen lægger særligt pres på mindre virksomheder, som i forvejen har sværest ved at forhandle vilkår.
2025 er en medarbejderjul: Dyr julekalender koster 27,4 mia. kr.19.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen 2025 falder uheldigt for virksomhederne, fordi helligdagene samler sig på hverdage. Det koster arbejdsudbud og kan mærkes på BNP, viser beregninger fra SMVdanmark.
SMVdanmark roser nye EPX-anbefalinger: Positivt med fokus på teknologi og 'gørelyst'15.12.2025 14:38:54 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark ser stort potentiale i nye ekspertanbefalinger til den kommende EPX. Det er godt med fokus på digital teknologiforståelse, og at undervisningen skal tage afsæt i praksis, gørelyst og anvendelse. SMVdanmark opfordrer til politisk opbakning og klare rammer for udbud og økonomi.
Udenlandske kolleger driver dansk jobvækst: Hver fjerde lønmodtager i Københavnsområdet er udlænding15.12.2025 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2008 er langt størstedelen af alle nye job i Danmark blevet besat af udlændinge. I dag er næsten hver fjerde lønmodtager i Københavnsområdet ikke dansk statsborger, men udviklingen slår igennem i hele landet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum