Vinderen af Årets Landsby 2023 er….. Sparkær!
Sparkær i Viborg Kommune løber med titlen som Årets Landsby 2023, der uddeles af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.

I et særdeles tæt felt har landsbyerne Bolderslev, Borris og Sparkær dystet om den hæderfulde titel som Årets Landsby 2023. I sidste ende var det Sparkær, der fejede benene væk under dommerne, og dermed kunne løbe med sejren, titlen og præmien på 50.000 kr.
I år var dommerne på udkig efter en landsby, der stod sammen gennem energikrisen. Det fandt de i Sparkær, da de besøgte byen den 20. august. Komitéformand Helene Simoni Thorup havde mange rosende ord til vinderen:
- Gennem stærke og utrættelige kræfter har Sparkær fået etableret et trinbræt i byen. Noget der nærmest er umuligt for en lille landsby. Det er en utrolig stærk historie, som kommer til at få kæmpe betydning for byens udvikling, mobiliteten og klimaet. Mange kan nu udskifte den ene bil med et togkort, og ung som gammel kan hurtigt komme rundt. Desuden har Sparkær arbejdet målrettet med at transformere byen fra gas til fjernvarme, hvilket er lykkedes til fulde - samtidig med, at de arbejder på etablering af solceller i et vådområde tæt på byen. Alle gode og grønne initiativer, som vi har lagt stor vægt på, fortæller Helene Simoni Thorup.
Med sine 625 indbyggere er Sparkær den mindste af årets tre finalistlandsbyer, men det har ikke været en hindring for byens udvikling.
- Sparkær har på mange måder overrasket os. Det er en mindre landsby, og ligesom mange andre landsbyer i Danmark har de kæmpet fra tue til tue for at beholde købmanden, skolen og børnehaven. Alligevel fremstår Sparkær som et smørhul med et fantastisk fællesskab, skønne grønne områder, tilbud på alle hylder til børn og unge samt et friplejehjem. Og nu er de tilmed også i gang med at få bygget mindre, almennyttige lejeboliger af en god kvalitet, som der i dén grad også er behov for på landet, uddyber Helene Simoni Thorup.
De tre finalistlandsbyer Borris, Bolderslev og Sparkær har på hver deres måde imponeret dommerkomitéen.
- Vi har mødt tre landsbyer med imponerende og stærke fællesskaber, en høj grad af frivillighed og masser af viljestyrke. Det har været meget lærerigt og inspirerende, og jeg ved, at alle tre finalistlandsbyer vil være en inspiration for mange landsbyer rundt omkring. I Sparkær bruger man humlebien som logo, fordi den burde ikke kunne flyve, men den gør det alligevel. Det er et sjovt, men godt eksempel på, at med vilje er der vej, afslutter Helene Simoni Thorup med et smil.
Kåringsfesten af Årets Landsby 2023 afholdes i vinderlandsbyen Sparkær den 23. september 2023.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkBilleder
Fakta om Årets Landsby
Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 27. gang. På spil er ikke blot æren, men også en check på 50.000 kroner til vinderlandsbyen, mens 2. og 3. pladsen hver honoreres med 25.000 kroner. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Hvert år uddeles prisen Årets Landsby inden for et selvstændigt tema. I år hædrer prisen landsbyer, der har stået sammen gennem energikrisen.
Sidste års tema var ’En landsby, hvor vi tager hånd om hinanden’, hvor landsbyerne blev opfordret til at sætte ord på, hvordan de var en udstrakt hånd for beboere, nye som gamle. Tidligere modtagere af Årets Landsby er: Asaa, Stjær, Haastrup, Torup, Vallekilde, Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig, Trekroner og øen Fejø.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikterne: Regeringens energiudspil rummer gode initiativer, men for lidt og for sent17.9.2025 13:17:09 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har lanceret et nyt udspil, der skal mindske den lokale modstand mod nye solcelle- og vindmølleanlæg. På trods af gode takter i udspillet, vurderer Landdistrikternes Fællesråd, at udspillet ikke er tilstrækkeligt og tiltagene kommer for sent. Organisationen har i flere år efterlyst langt større kompensation og lokale hensyn for at undgå affolkning i områder tæt på solceller og vindmøller.
Landdistrikternes Fællesråd inviterer til borgermøder rundt i landet, hvor minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin deltager16.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi stærkere landdistrikter i hele Danmark? Det vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin og Landdistrikternes Fællesråd gerne høre lokalsamfundenes tanker og idéer om, når de afholder tre borgermøder.
Landdistrikter: Solidt finanslovsforslag, men behov for flere tiltag for at sikre et land i bedre geografisk balance29.8.2025 13:09:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil sikre danskerne flere penge mellem hænderne i sit finanslovsforslag, men glemmer ifølge Landdistrikternes Fællesråd at tage fat på én af Danmarks største udfordringer; at skabe bedre balance mellem land og by. Det kræver målrettede tiltag og investeringer, hvis det fortsat skal være muligt at bo og arbejde i hele landet, mener organisationen.
Sennels er Årets Landsby 2025!28.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sennels i Thisted Kommune kan nu kalde sig Årets Landsby 2025. Landsbyen i Thy løb med sejren i et stærkt felt, hvor Agerskov i Tønder Kommune og Holbøl i Aabenraa Kommune også kæmpede med om titlen.
Nye initiativer styrker foreningslivet i landdistrikterne20.8.2025 08:34:27 CEST | Pressemeddelelse
Med 30 nye initiativer vil regeringen mindske bureaukrati i foreningslivet og gøre det lettere at være frivillig. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd, som kalder det et vigtigt bidrag til at skabe mere liv og aktivitet i lokalsamfund og landsbyer, hvor der er størst behov for det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum