25-årsgallaforestilling og prisuddeling: Dans i verdensklasse ved festforestilling på Bellevue Teatret
Neel Resling Halpern Fonden fejrer sit 25-årsjubilæum den 27. august med et stjernespækket festfyrværkeri af udvalgte værker fra klassisk ballet til moderne dans.

På vegne af Neel Resling Halpern Fonden:
Gennem 25 år har Neel Resling Halpern Fonden støttet og uddelt rejselegater til de bedste dansere i Danmark. En perlerække af prismodtagere gennem årene og andre dansetalenter samles på Bellevue Teatrets smukke scene kun denne ene aften til en parade af nye og kendte danseværker under overværelse af H.K.H. Prinsesse Benedikte. Endvidere deltager den amerikanske ambassadør Alan Leventhal samt andre internationale ambassadører.
Aftenens program underholder med værker af Bournonville, Christopher Wheeldon, Gregory Dean, Stephanie Thomasen, Sebastian Kloborg m.fl. danset af talenter som Alban Lendorf, Tara Schaufuss, Carling Talcott-Steenstra, Ask La Cour, Uppercut Danseteater, Selene Muñoz og mange flere.
Kgl. balletdanser Ulrik Birkkjær modtager det særlige Neel Resling Halpern jubilæums-hæderslegat for sin store indsats i danseverdenen gennem årene, senest med festivalen København Danser.
Desuden bliver årets modtager af NRH-rejselegatet afsløret på scenen. Der er tre nominerede: Emilie Palsgaard-Jensen (Den Kgl. Balletskole i København, nu korpsdanser ved Den Kgl. Ballet i Kbh.), Hilde Sandvold (Den Danske Scenekunst Skole, turneret med andres og egne værker) og Ditte Stoltenborg Baltzer (startede ved Den Kgl. Balletskole i Holsterbro, nu korpsdanser ved Den Kgl. Ballet i Kbh.).
Efter afsløringen af dette års rejselegat afrundes aften med det klassiske værk Pas de Sept (A Folk Tale, August Bournonville) med dansere fra Den Kgl. Ballet.
Skuespiller Vivienne McKee, bl.a. kendt fra Crazy Christmas Cabaret, binder aftenen sammen som konferencier med sin underholdende charme.
Fondens ambassadører vil være til stede:
Alexa Bruun Rasmussen
Anette Abildgaard
Anne Marie Vessel Schlüter
Annette Holck-Andersen
Bill Holmberg
Burtacin Balkan
Camilla Arndt
Carolina Lohfert Praetorius
Frederik & Birgit Wedell-Wedellsborg
Gitte Skjold Resling
Jens-Christian Wandt
Lin Utzon
Michala Brincker
Nikolaj Hübbe
Per Hillo
Rene Fris
Ted Giatas & Mette Bødtcher
Fondens bestyrelse:
Lisa og Michelle Resling Halpern
Alexander Wittrup Stæger
Tina Tarpgaard
Henriette Muus
Alexander Peitersen
Peter Brandenhoff
Dorthe Aeberhard
Om Neel Resling Halpern Fonden
Den amerikanske forretningsmand Mike Halpern oprettede i 1997 Neel Resling Halpern Fonden til minde om sin danske hustru Neel Resling Halpern og hendes livslange arbejde for dansk ballet i Danmark og USA. Fonden har siden uddelt rejselegater til talentfulde dansere og koreografer med base i Danmark. De to døtre Lisa and Michelle driver fondens fokus på at støtte dansens verden.
Pressekontakt
For interview/udtalelser: Lisa & Michelle Resling Halpern
neelreslinghalpernfonden@gmail.com
+45 5521 2550
For deltagelse: Dorthe Aeberhard, Email: dortheaeberhard@gmail.com
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Aeberhard
For deltagelse
Lisa & Michelle Resling Halpern
For interview/udtalelser
Følg pressemeddelelser fra Bellevue Teatret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellevue Teatret
40 år som elsket røver – mulig teaterverdensrekord1.11.2024 07:58:09 CET | Pressemeddelelse
Hvert år siden 1985 har Peter Aude spillet røveren Kasper i Folk og Røvere i Kardemomme By på Bellevue Teatret. Det er i tidens løb blevet til ca. 2.000 forestillinger for i alt ca. 1.000.000 børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre. Lørdag den 2. november kl. 12 går Peter Aude på scenen i sin fyrretyvende sæson som de gæve røveres primus motor – måske en verdensrekord.
Ekstraordinær europapremiere i Sommerballet. Invitation.7.8.2024 08:31:34 CEST | Pressemeddelelse
Sommerballet på Bellevue Teatret august byder i år på et ekstraordinært gæstespil fra et brasiliansk statskompagni, som for første gang besøger Europa. Sommerballet byder også på kendte publikumsfavoritter med danske verdensstjerner, og ikke mindst imødekommer teatret et stort ønske om et gensyn med Alban Lendorf i Le Jeune Homme et la Mort. Årets Sommerballet åbner 9. august. Pressen inviteres bag scenen.
Nu skal de høres! Unge fra Gentofte har taget megafonen i hånden29.2.2024 14:40:01 CET | Pressemeddelelse
1. marts er Skolernes Trivselsdag over hele landet. Bellevue Teatret markerer dagen med et kæmpe ungefokus.
Mesterværk fra 1946 får endelig danmarkspremiere med Alban Lendorf22.8.2023 13:51:16 CEST | Pressemeddelelse
Det franske balletmester Roland Petits mesterværk Le Jeune Homme et la Mort spiller endelig i Danmark – 77 år efter verdenspremieren. Alban Lendorf danser hovedrollen ved Bellevue Teatrets Sommerballet fra torsdag den 24. august 2023.
Sommerteater ud af kukkassen22.8.2022 14:36:41 CEST | Pressemeddelelse
Når sommervejret indbyder til sol nærmere end til teater, må teatret komme ud i lyset. Bellevue Teatrets Sommersalon begynder på stranden over for teatret og samler strandstemningen i en helhedsoplevelse, som er attraktiv for publikum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum