18-årige inviteres til bal på slottet
23.8.2023 10:30:00 CEST | Egedal Kommune | Pressemeddelelse
I bedste Askepot-stil inviterer Kongehuset to unge fra alle landets kommuner til gallataffel på Christiansborg Slot i anledning af Hans Kongelige Højhed Prins Christians 18-års fødselsdag, og selveste Hendes Majestæt Dronning Magrethe den 2. vil være vært.
Der er lagt op til stor gallafest med festlig påklædning, middag og dans. Det sker søndag d. 15. oktober kl. 17.00-22.00, og udover repræsentanter fra landets ungdomsorganisationer samt unge, der har markeret sig inden for sport, kunst og kultur, inviteres to unge fra hver kommune med – også fra Egedal.
Hvordan kommer man med til kongelig fest?
Alle unge fra Egedal – høj som lav – har mulighed for vinde en plads ved den kongelige festivitas. Man skal blot være 18 år – hverken mere eller mindre – på dagen for fejringen. Det er Kongehusets ønske, at de to unge festdeltagere fra hver kommune er af forskelligt køn og repræsenterer hele landet og dets mangfoldighed.
Tilsvarende ønsker Egedal Kommune, at de to udvalgte deltagere repræsenterer alle kommunens unge ved festen.
I Egedal Kommune findes de to festdeltagere ved en live lodtrækning på baggrund af lige og ulige cpr-numre. Man tilmelder sig lodtrækningen på Ung Egedals hjemmeside senest fredag d. 8. september. Vinderne trækkes mandag d. 11. september kl. 17.00. Lodtrækningen live-streames på Ung Egedals Facebookside, og de to heldige vindere vil blive ringet op som en del af livestreamingen.
Man skal derfor sidde klar ved sin telefon under lodtrækningen. Tager man ikke telefonen, bliver der nemlig trukket en ny heldig vinder.
Ved tilmelding til lodtrækningen giver man automatisk samtykke til, at Ung Egedal må kontakte én telefonisk og nævne én ved navn under live streamingen.
Ung Egedal er Egedal Kommunes ungdomsskole. Man kan læse mere på Unge Egedals hjemmeside: https://www.ungegedal.dk/.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: presserådgiver Christian Mortensen; tlf.: 72596442; christian.mortensen@egekom.dk
Om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
Birgitte Neergaard-Kofod udpeget som borgmester i Egedal Kommune5.12.2025 11:22:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for Egedal Kommune i perioden 2026-2029 har i går den 4. december 2025 holdt konstituerende møde. Her blev Birgitte Neergaard-Kofod (C) udpeget som borgmester. Jens Skov (F) blev valgt som 1. viceborgmester, og Karsten Søndergaard (V) blev valgt som 2. viceborgmester.
Salg af IT-udstyr betaler analog dannelse24.10.2025 08:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne i Egedal har i løbet af sommeren solgt sine gamle skærme og computere. Indtægterne fra salget bruges nu til at købe analoge undervisningsmaterialer.
Egedal Kommune indgår budgetaftale for 202618.9.2025 12:42:01 CEST | Pressemeddelelse
Et samlet byråd i Egedal Kommune har onsdag den 17. september indgået budgetaftale for 2026. I aftalen indgår bl.a. flere midler til voksne i børnehuse, en ny cykelsti og øgede investeringer i vedligehold af kommunens bygninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum