Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne til minister: Bedre økonomiske rammer til ungdomsuddannelser i landdistrikterne

Del

Mindre gymnasier i yderområderne kan ved årsskiftet blive ekstra pressede på økonomien, da forhøjelsen af udkantstilskuddet står til at forsvinde. I værste fald kan det betyde gymnasielukninger flere steder, og det bekymrer Landdistrikternes Fællesråd, som nu vil have Børne- og Undervisningsministeren til at sikre bedre økonomiske rammer for gymnasier i yderområder.

Foto: Mads Krabbe
Foto: Mads Krabbe Foto: Mads Krabbe Foto: Mads Krabbe

Landdistrikternes Fællesråd har netop afholdt et møde med Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye, for at sætte fokus på erhvervs- og ungdomsuddannelser i landdistrikterne. Et af hovedbudskaberne var at sikre, at det også i fremtiden er muligt at tage en ungdomsuddannelse i hele landet – dette gøres ikke ved at fjerne det forhøjede udkantstilskud.

- Det er vigtigt, at det er muligt at tage en ungdomsuddannelse i hele landet – først og fremmest for de unge der bor i området, men også for at sikre et land i balance. Land- og yderkommunerne uden ungdomsuddannelser, vil være mindre attraktive at bo i og flytte til, påpeger Steffen Damsgaard formand for Landdistrikternes Fællesråd og fortsætter:  

- Udkantstilskuddet har stor betydning for de mindre gymnasiers overlevelse – særligt lige nu, hvor finansloven for næste år skal på plads og forhøjelsen af udkantstilskuddet står til at udløbe. Politikerne på Christiansborg bør hurtigst muligt indføre et nyt taxametersystem, som giver et vedvarende og tiltrængt økonomisk løft til både de mindre gymnasier og erhvervsskoler, samt et rimeligt udkantstilskud til alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner, udtaler Steffen Damsgaard.

Udkantstilskuddet hjælper gymnasierne i yderområderne med fortsat at kunne tilbyde gode uddannelser, et godt studiemiljø, samt en bredde i uddannelsestilbuddene. Der er efterhånden mange gymnasier der tilbyder flere forskellige ungdomsuddannelser, hvilket er afgørende for de unges muligheder.

Samtidigt er det vigtigt at der sikres et elevgrundlag for de mindste ungdomsuddannelses-institutioner. Ungdomsårgangene bliver mindre og mindre de kommende år, og dette rammer særligt i land- og yderkommunerne. Her er elevfordelingen altafgørende for at sikre levedygtige uddannelser og studiemiljøer. Ungdomsuddannelsesinstitutioner der kommer under tre klasser per årgang på deres største uddannelse, vil være truet på deres eksistens. Dette bliver især et problem hvis flere og flere unge vælger at søge mod ungdomsuddannelserne i den nærmeste større by. Hvis det lille gymnasium, handelsgymnasium eller erhvervsskole må lukke, fratager man nemlig en langt større gruppe unge i et stort område, muligheden for at tage en ungdomsuddannelse i nærområdet.

- Det er en klokkeklar skævvridning af samfundet, hvis de små gymnasier, handelsgymnasier og erhvervsskoler i yderområderne lukker. De faldende ungdomsårgange er en stor udfordring og derfor har elevfordelingen en afgørende betydning, da den skaber bedre muligheder for unge for at tage en ungdomsuddannelse i land- og yderkommunerne. Studiemiljøets kvalitet og antal uddannelser der kan tilbydes, er fuldstændig afhængig af antallet af elever og den tilhørende økonomi, påpeger Steffen Damsgaard.

På mødet med undervisningsministeren blev der også slået et slag for, at det skal være lettere at tilbyde første del af de traditionelle erhvervsuddannelser på mindre ungdomsuddannelsesinstitutioner, i områder hvor der forventes at være et grundlag herfor.

Dertil blev situationen med stadig flere lukkede folkeskoler rundt i land- og yderkommuner drøftet. Her er det bl.a. vigtigt at se nærmere på, om der er barrierer for, at kommunerne med nytænkning kan bevare flere folkeskoler, indtil man forhåbentlig kan styrke især land- og yderkommunernes økonomi, så der er økonomi til at sikre decentrale skolestrukturer.  

- Uddannelsesministerens ansvarsområde strækker sig fra folkeskolen til de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Derfor er det også vigtigt for os med tæt kontakt til ministeren samt de politikere i Folketinget, der beskæftiger sig med uddannelsesområdet. Først gælder det udkantstilskuddet til de små gymnasier, men vi fortsætter med at lægge pres på en lang række punkter, der er relevante for at sikre en god folkeskole, og gode ungdoms- og erhvervsuddannelser i hele landet. Det er afgørende for, at vi får et Danmark i bedre geografisk balance, som det står i regeringsgrundlaget, afslutter Steffen Damsgaard.

 

Fakta om udkantstilskuddet
Udkantstilskuddet for de almene gymnasier blev indført ved finansloven 2008. Tilskuddet gives på baggrund af elevtal og et afstandskriterie til øvrige gymnasier. Fra 2019-2023 er udkantstilskuddet til de almene gymnasier midlertidigt forhøjet med 0,5 mio. kr. pr. institution. Til årsskiftet står udkantsgymnasierne til at miste en halv million per institution – et beløb som i høj grad vil kunne mærkes på de i forvejen pressede gymnasiers økonomi.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum