Ny trafikbane indviet på Blåbjergskolen i Outrup
REPORTAGE: Det lunefulde augustvejr viste sig kortvarigt fra sin gode side, da børn og voksne på Blåbjergskolen i Outrup modtog GF Fondens Trafiklegat og samtidigt indviede deres splinternye trafikbane.
- Banen er god at cykle på, fordi der er mange regler. Og det er der også i den rigtige trafik. Så jeg tror, jeg kommer til at bruge den rigtig meget.
Sådan lød ordene fra Martha fra 2. klasse, da hun i sidste uge var med til at indvie den helt nye trafikbane, som GF Fonden har doneret til Blåbjergskolen i Outrup.
Den nye trafikbane, der er placeret på multibanen bag skolen, giver eleverne mulighed for at blive mere trygge på to hjul og lære glæden ved at cykle i trygge rammer. Og så giver banen også lærerne mulighed for at undervise børnene i trafiksikkerhed på et lukket område, inden de begiver sig ud på fælles cykeludflugter. Og netop det glæder lederen af Blåbjergskolens Outrup-afdeling, Lone Vendelbo sig særligt meget til.
- Det betyder rigtig, rigtig meget, at vi har fået den her bane. Vi er i et område, hvor børnene skal cykle til stort set alt - både i fritiden og i skoletiden. Med den nye trafikbane har vi mulighed for at gøre børnene fortrolige med cyklen, og vi kan i bogstaveligste forstand vise dem, at her er der hajtænder, så her skal du stoppe din cykel, siger hun.
En forbilledlig tilgang til trafiksikkerhed
Foruden den officielle indvielse af trafikbanen, klipning af den symbolske røde snor, taler, blomsterbuket og kage en masse, var der også tid til, at skolens 2. klasse afprøvede deres manøvreevner og trafikviden på cykelbanen.
Og det havde de cykelglade elever ret godt styr på. Måske fordi Blåbjergskolen allerede beskæftiger sig med trafiksikkerhed i deres undervisning. Noget, der i den grad har været med i bedømmelsen, da modtagerne af GF Fondens Trafiklegat skulle udvælges tidligere i år.
- Jeres tilgang til trafiksikkerheden er virkelig forbilledlig. Og med jeres nye trafikbane er I med til at sikre, at de sunde og sikre trafikvaner bliver etableret tidligt, sagde Helle Nielsen fra GF Fonden blandt andet i sin tale til skolen og dens elever.
Og spørger man Martha fra 2. klasse, som var en af de første til at drøne ind på trafikbanen og afprøve både rundkørsel, sving, lysregulering og parkeringsplads, så kan man ikke få for mange trafikbaner i sit liv:
- Jeg gad godt at have den i min have. Men vi har ikke så mange fliser.
Kontakter
Rikke Stange LaursenKommunikation og presseGF Fonden
Journalist
Billeder
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Hvordan får vi danskerne til at cykle mere? Trafikpulje på 600.000 kr. efterlyser gode idéer8.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
FLERE SKAL CYKLE MERE: GF Forsikrings fond har netop åbnet for ansøgninger til en trafikpulje på 600.000 kroner. Nu efterlyser de gode ideer til lokale trafikprojekter, der gør en forskel for trafiksikkerheden og får flere børn, unge og voksne op på cyklen.
For sløsede med synligheden: Alt for mange glemmer lygter og reflekser i mørket6.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ikke alle danskere husker at tænde for deres egne eller deres børns cykellygter og finde reflekserne frem, når de skal ud i morgenmørket, eller når lyset forsvinder om eftermiddagen. Det viser en ny YouGov-undersøgelse, der får Rådet for Sikker Trafik og GF Forsikrings fond til at opfordre danskerne til at stramme op.
Opfordring til danskerne: Kør sikkert på ferie med mokka og morfar30.6.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FERIETRAFIK: Om lidt pakker mange danskere bilen for at trille sydpå til varmere himmelstrøg. Men hvordan undgår du den farlige cocktail af træthed og bilkørsel? GF Forsikrings fond har undersøgt problemet og kommer samtidig med et par gode råd til bilturen.
GF slår alarm: Søvnig-bilister er de nye spritbilister7.6.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DET TRÆTTE VANVID: Hver tiende unge sætter sig ofte bag rattet, selvom de er for trætte til at køre bil. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for GF Forsikrings fond, som vil sætte ny fart på debatten om træthed og bilkørsel.
Åben for ansøgninger: Trafiklegat på 600.000 vil gøre en forskel for trafiksikkerheden landet over9.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
TRAFIKSIKKERHED: Nu kan du søge om at få del i GF Trafiklegat til et lokalt trafikprojekt. GF Forsikrings fond har netop åbnet for ansøgninger til en pulje på op til 600.000 kr. til at fremme sikkerhed og tryghed i trafikken landet over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum