Elgiganten A/S

Elgiganten holder kæmpe åbningsfest i WAVES den 1. september

Del

VÆR MED NÅR ELGIGANTEN SLÅR DØRENE OP TIL DERES 45. VAREHUS I WAVES I GREVE DEN 1. SEPTEMBER KL. 7.00. DAGEN OG WEEKENDEN MARKERES MED FANTASTISKE ÅBNINGSTILBUD, MORGENBRØD TIL DE MORGENFRISKE OG 100 SPÆNDTE MEDARBEJDERE KLAR TIL AT BYDE KUNDER FRA GREVE OG OMEGN VELKOMMEN INDENFOR.

Der er meget at se frem til, når Elgiganten endnu en gang åbner nyt varehus. Foruden tætpakkede hylder spækket med den nyeste elektronik og hårde-hvidevarer, er varehuset i sig selv et besøg værd.

Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten:
- Vi har glædet os rigtig meget til at komme tættere på kunderne syd for København. Med placeringen i WAVES får vi et helt fantastisk flot varehus og masser af parkeringspladser, der gør det ekstra nemt og bekvemt at handle i Elgiganten.

- Ud over at skabe ca. 40 nye arbejdspladser i området, slår vi samtidig dørene op til et varehus, der bygger på vores nyeste butiks-koncept. Et koncept, der bl.a. byder på en stor gaming-afdeling med alt tænkeligt udstyr til både nybegyndere såvel som erfarne gamere. Er man Apple-fan, skal man glæde sig til område fyldt med de nyeste produkter, specialiseret rådgivning og hjælp til alt lige fra iPhones, iPads, Apple Watches og AirPods. Endelig byder varehuset på et splinternyt Miele Center med et ekstrabredt produktsortiment.

Varehuset kommer til at binde online og butik sammen med services som både Klik & Hent og Elgiganten Support. Klik & Hent giver kunder mulighed for nemt at bestille og betale varer online - og hente dem direkte i varehuset. Elgiganten Support er til gengæld en service, der tilbydes i varehuset til de kunder, der har spørgsmål eller behov for hjælp til opsætning af produkter. Også dem, der ikke nødvendigvis er købt i Elgiganten.

Lasse Tang Frederiksen, varehuschef i Waves:
- Vi glæder os meget til at byde vores kunder velkommen til et brag af en åbningsfest og en fantastisk indkøbsoplevelse. Jeg kan garantere for, at det bliver en dag med vilde køtilbud og et topmoderne varehus fyldt med kendte mærkevarer til rablende lave priser. Udvalget af fladskærme, smartphones, computere, tablets, gamerudstyr, hvidevarer, køkkenmaskiner og meget mere er enormt. Man kan godt begynde at glæde sig. Det bliver en fantastisk dag og weekend.

- Ud over elektronik i lange baner, stiller vi i varehuset også med en stor medarbejderstab, der glæder sig til at levere rådgivning og service på topniveau og med specialistviden på alle områder.   

Lokal varehuschef ved roret i nyt varehus
Lasse Tang Frederiksen, Elgigantens nye varehuschef i WAVES, er født og opvokset i Greve. Lasse startede i 2012 som ungarbejder i Bilka Hundige og kommer senest fra en stilling som sektionschef i Bilka Slagelse.

- Jeg er meget stolt over at have fået ansvaret for varehuset i WAVES. Det giver mig mulighed for at bidrage positivt til lokalsamfundet ved at skabe flere arbejdspladser, bidrage til væksten i kommunen og på sigt forhåbentlig også i det lokale erhvervsliv. Samtidig får jeg mulighed for involvere mig og støtte forskellige lokale projekter, ildsjæle og initiativer gennem vores fond, Elgiganten Foundation. Greve er en kommune i rivende udvikling og jeg glæder mig til at se området Hundige Strandby færdigbygget.

Dette sker i åbningsweekenden:

Morgenmad til de morgenfriske
Musik og god stemning dagen lang

Åbningstider:
Fredag den 1. september: 7-21
Lørdag og søndag 2.-3. september: 10-17

Kontakter

Billeder

Links

Om Elgiganten

Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevareprodukter i hjemmeelektronik og hårde-/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt på 44 varehuse landet over samt en af landets største webshops: Elgiganten.dk

Fra brug-og-smid-væk til cirkulær økonomi
Elektronikbranchen er under forandring og vi er ved at løbe tør for de materialer, der indgår i produktionen af ny teknologi. For planeten betyder det tabte ressourcer – for branchen er det et spørgsmål om at overleve: Hvis vi skal have produkter at sælge i morgen, skal vi reparere og genbruge den elektronik, vi sælger i dag. Det er derfor Elgigantens opgave at fremhæve de produkter med lavest energiforbrug og produkter, som påvirker miljøet mindst muligt – og hjælpe kunder med at træffe oplyste valg, så produkter opdateres, opgradere og repareres frem for at blive smidt i skraldespanden. Og når produkterne ikke kan anvendes mere, skal de genbruges.

Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2021/22 omsatte for 48,7 milliarder norske kroner. Der er i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S

Elgiganten fastholder omsætning og øger overskud i faldende marked30.10.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Det danske salg af forbrugerelektronik faldt sidste år for andet år i træk, men ved at tage markedsandele har Elgiganten i regnskabsperioden fastholdt sin omsætning og samtidigt øget sit overskud med 74% i forhold til året før. Det gode resultat skyldes langsigtede investeringer, som gør Elgiganten konkurrencedygtig på pris, kvalitet og service, samtidig med at kæden løfter sit ansvar som markedsleder.

Elgiganten bliver eneforhandler af ny ŌURA ’smart ring’14.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ouraringen kan nu købes i Elgiganten i Danmark, Norge, Finland og Sverige ŌURA, selskabet bag den nye ’smart ring’, der giver sin ejer personlige helbredsoplysninger og - indsigt, annoncerede i dag udvidelsen af sit forretningsområde til de nordiske lande i samarbejde med Elgiganten. Fra og med denne uge kan Ouraringen, både Heritage og Horizon styles, købes i Danmark, Norge, Sverige og Finland såvel som online.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye