Lars Løkke Rasmussen tager på første rejse til Afrika som udenrigsminister
Udenrigsministeren er i dag rejst til Kenya for blandt andet at mødes med den kenyanske præsident og udenrigsminister. Lars Løkke Rasmussen vil under besøget annoncere et nyt dansk bidrag på knap 300 millioner kroner til fred og sikkerhed på Afrikas Horn.

Regeringen ønsker at skabe stærkere og mere ligeværdige partnerskaber med landene i Afrika. Det er et vigtigt element i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som blev præsenteret i maj. Den ambition er bagtæppet for udenrigsministerens rejse til Kenya, der finder sted den 21.-22. august. Rejsen sker i forlængelse af, at Lars Løkke Rasmussen i sidste uge var i Kina.
Udenrigsministeren vil benytte besøget til at lancere den nye fase af freds- og stabiliseringsprogrammet på Afrikas Horn på knap 300 millioner kroner over de næste tre år. Støtten skal blandt andet gå til at styrke den maritime sikkerhed, bekæmpe organiseret kriminalitet og hjælpe med at komme irregulær migration til livs.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Kenya er en motor for udviklingen i hele Østafrika og derfor en vigtig udenrigspolitisk partner for Danmark og Europa. Det er min første rejse til det afrikanske kontinent som udenrigsminister, men bestemt ikke den sidste. Vi bliver nødt til at styrke vores partnerskaber med Kenya og andre nøgleaktører i Afrika, hvis vi vil løse fælles udfordringer som klima, fødevaresikkerhed og irregulær migration. Og hvis ikke vi selv byder os til, vil andre gøre det.
Jeg var for få dage siden i Kina, som er Kenyas altdominerende handelspartner. Kina har blandt meget andet bygget en jernbane mellem Mombasa og Nairobi, der har halveret rejsetiden. Europa skal op i omdrejninger. Vi skal være bedre til at forstå, hvad de afrikanske lande efterspørger og komme med relevante tilbud, der kan styrke vore partnerskaber på hele kontinentet. Det kræver, at vi taler mere med de afrikanske regeringer og lytter til deres ønsker og bekymringer”.
Første stop for besøget er den kenyanske hovedstad Nairobi, hvor udenrigsministeren vil mødes med Kenyas præsident og udenrigsminister. På dagsordenen er det dansk-kenyanske forhold, regional sikkerhed og konsekvenserne af krigen i Ukraine for de afrikanske lande.
Udenrigsministeren vil også besøge den kenyanske havneby Mombasa, hvor Lars Løkke Rasmussen skal mødes med Mombasas guvernør og tale med Maersk og de lokale havnemyndigheder. Havnen i Mombasa er den største i hele Østafrika, og Maersk står for næsten halvdelen af containertrafikken i havnen.
Baggrund:
Freds- og stabiliseringsprogrammet for Afrikas Horn blev første gang lanceret i 2011. Den nye, fjerde fase er planlagt for perioden 2023-2026 og bygger videre på erfaringer og resultater fra tidligere. Programmet har engagementer i regionen på tværs af Somalia, Etiopien og Kenya for i alt 284,6 mio. kr.
Freds- og stabiliseringsprogrammet skal være med til at adressere usikkerhed og stabilitet på Afrikas Horn og bidrage til politisk stabilitet, bekæmpelse af voldelig ekstremisme og grænseoverskridende samt organiseret kriminalitet til lands og til vands. Programmet har også tværgående fokus på ligestilling, kvinder, fred og sikkerhed samt sikkerhed, og som noget nyt vil den nye fase bl.a. adressere klimaforandringer som kilde til konflikt.
Yderligere information om programmet kan læses her.
For yderligere kontakt: Pressechef for udenrigsministeren Victor Boysen // +45 20 18 95 93 // vicboy@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn4.11.2025 12:33:28 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 5. november 2025 kl. 14.00.
Danmark giver 100 mio. kr. til klimatilpasning i udsatte storbyer i Afrika og Asien3.11.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Byerne er en del af C40-samarbejdet, hvor borgmestrene har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser samt gøre byerne mere modstandsdygtige over for klimaforandringer.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Egypten1.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsministeren aflægger besøg i Kairo den 1.-3. november, hvor han bl.a. skal ledsage H.M. Dronningen til åbningen af Grand Egyptian Museum.
Joint Statement by the Foreign Ministers of the Nordic Countries (Denmark, Finland, Iceland, Norway, Sweden) and New Zealand, 29 October 202529.10.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
At a time of intense geostrategic change, we, the Foreign Ministers of the five Nordic countries and New Zealand, wish to underline the alignment of our values, our commitment to international law and the careful management of geopolitical issues, as well as our firm commitment to sustainable economic development and partnerships. We will continue to work collaboratively to uphold and strengthen the rules-based international order. The norms contained therein address significant issues – including global environment issues, security and disarmament, human rights, development, trade and economic issues – and contribute to their peaceful, equitable and just management. We reiterate in this context the important role of international courts and reaffirm our unwavering support for the International Court of Justice and the International Criminal Court. We are all steadfast supporters of an effective and inclusive multilateral system, with the United Nations at its core, that delivers effec
Danmark styrker samarbejdet med Kroatien ved åbning af nyt erhvervsprojekt29.10.2025 12:04:35 CET | Pressemeddelelse
Den 29. oktober rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til den kroatiske havneby Rijeka for at åbne Rijeka Gateway, der skal bidrage til at styrke EU's sikkerhed og forsyningskæder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum