Ny CEPOS-analyse: Top-topskatteprovenuet er overvurderet med op til 30 procent pga. selvstændiges lovlige skatteplanlægning
21.8.2023 11:26:31 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
SVM-regeringen vil indføre en top-topskat på indkomster over 2,5 millioner kroner. Ifølge Skatteministeriets beregninger vil top-topskatten indbringe et provenu på 0,7 milliarder kroner. Ny CEPOS-analyse viser, hvad selvstændiges mulighed for indkomstflytning betyder for provenuet

SVM-regeringen har overset, at en pæn del af provenuet fra top-topskatten kan forsvinde som dug for solen, fordi selvstændige har gode muligheder for undgå top-topskatten gennem lovlig skatteplanlægning. Helt op til 0,2 milliarder kroner ud af provenuet på 0,7 milliarder kroner kan forsvinde på den baggrund.
Det undrer Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS, at Skatteministeriet ikke har taget højde for det.
”Man ser meget tydeligt den her helt lovlige skatteplanlægning for selvstændige ved topskattegrænsen, hvor ca. 15.000 selvstændige klumper sig sammen lige under topskattegrænsen. Det skyldes, at de holder pengene i virksomheden. Dermed har de mulighed for at trække dem ud til beskatning i år med lavere indkomst, hvorved mange kan undgå at betale 15 procent i topskat,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
Der er ikke noget odiøst i skatteplanlægningen. Det er fuldt lovligt, og i øvrigt er ordningen også fornuftigt indrettet, fordi den sikrer, at selvstændige dermed kan undgå at blive straffet for svingende indkomster, mener Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
”Også af andre årsager er jeg skeptisk overfor provenuskønnet. Skatteministeriet har indregnet, at top-topskatteyderne næsten ikke reagerer på top-topskatten ved f.eks. at arbejde mindre, indbetale mindre til pension eller få bonusser udbetalt over flere år. De indregnede effekter er mindre end halvt så store, som når der regnes på topskat. Derfor er det ikke usandsynligt, at en top-topskat slet ikke kommer til at give noget ekstra provenu i statskassen,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS og fortsætter:
”Generelt er jeg uforstående overfor, at man vil indføre top-topskatten. Den giver ikke rigtig noget provenu, den er en særskat på nogle af de meste produktive i vores samfund og top-topskatteyderne betaler allerede 18 gange så meget i skat som en gennemsnitsdansker. Jeg håber, at top-topskatten ender samme sted som Thornings millionærskat, nemlig i historiens glemsel,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
Jørgen Sloth kan kontaktes på 61 66 27 98 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SlothFungerende cheføkonomCEPOS
Tlf:61662798jorgen@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Her tjener personer med grundskolebaggrund mest - se listen her21.7.2026 13:15:34 CEST | Pressemeddelelse
Fem jobtyper har en gennemsnitlig månedsløn på over 60.000 kr. for personer med grundskolen som højeste uddannelse, viser ny CEPOS-analyse. Det ligger langt over den gennemsnitlige løn på 45.000 kr. om måneden
Ny CEPOS-analyse: Kommunerne kan spare langt mere end regeringen lægger op til – se beløbet for din kommune20.7.2026 11:53:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes besparelsespotentiale på ledelse og administration er mange gange større end regeringens målsætning. Der kan i alt frigøres mellem 5,6 og 8,4 mia. kr. årligt til mere velfærd eller lavere skat, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Hvilke jobtyper får mest ud af regeringens nye skatteudspil? Se listen her25.6.2026 09:34:53 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvordan regeringens samlede skatte- og afgiftsudspil påvirker privatøkonomien for en lang række almindelige jobgrupper. Gevinsten varierer markant på tværs af arbejdsmarkedet, viser nye tal fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Danske familier kan spare op mod 4.400 kr. om året – hvis politikerne gør forsyningssektoren mere effektiv24.6.2026 09:42:40 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne fokuserer for meget på midlertidige prisstigninger på fødevarer og brændstof og for lidt på de permanent høje priser i forsyningssektoren. En mere effektiv regulering kan ifølge CEPOS frigøre op mod 12,7 mia. kr. årligt til gavn for danske forbrugere
Ny CEPOS-analyse: Regeringens nye klimamål mangler finansiering på 5 mia. kr. om året17.6.2026 10:13:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 85 pct. i 2035 vil koste skatteyderne omkring 5 mia. kr. ekstra årligt oven i de 4 mia. kr., der allerede er afsat til at nå det tidligere mål på 82 pct. Samtidig vil klimaeffekten være stærkt begrænset, fordi Danmark allerede er omfattet af EU's klimapolitik, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum