DANVA bakker op om politiske drikkevandsudspil
Både Radikale Venstre og SF har i forbindelse med deres sommergruppemøder lanceret forslag om sikring af rent drikkevand til danskerne for fremtiden. DANVA er begejstret for udspillene og forventer, at man bør kunne samle et stort flertal i Folketinget om den vigtige samfundsopgave med at beskytte drikkevandet.

Udspillene fra Radikale og SF foreslår indførelse af sprøjteforbud på større sammenhængende arealer, de såkaldte grundvandsparker. Regeringen har også skrevet grundvandsparker ind i sit grundlag, ligesom et flertal, repræsenteret i rød blok, i valgkampen også præsenterede ønsket om grundvandsbeskyttelse for fremtiden.
”Det er gode udspil, som ligger i tråd med det, vi presser ind på Christiansborg med. Vi forventer, at når nu beskyttelsen af drikkevandet er et af de mest presserende ønsker i befolkningen, at et samlet Folketing loyalt vil repræsentere den holdning og dermed opfylde ønsket. Det er absolut afgørende for levering af rent drikkevand i fremtiden, at vi får beskyttet større sammenhængende arealer mod nedsivning af kemikalier og pesticider,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Radikale foreslår, at finansieringen af drikkevandsbeskyttelsen skal ske over vandregningen, mens SF ønsker oprettelsen af en central fond til formålet. Under valgkampen spillede de røde partier ud med et forslag om, at det hele skulle betales via det grønne råderum, altså skattefinansiering, hvilket også er med til at forstærke det grundlæggende ”forureneren-betaler-princip” i miljølovgivningen, der ellers har lidt i de seneste år.
”Det er første gang, vi ser reelle forslag til finansiering. Man kan enten takstfinansiere eller skattefinansiere beskyttelsen, ligesom man også kan oprette en drikkevandsfond med midler helt eller delvist fra fonde og pensionskasser. Vi kommer ikke udenom, at der skal penge til for at kunne betale lodsejerne for deres jord. Hvilken finansieringsform, man lægger sig fast på, er selvfølgelig vigtig, men det mest afgørende for os er, at et samlet Folketing en gang for alle beslutter sig for at beskytte drikkevandet helt,” siger Carl-Emil Larsen.
I flere grundvandsparker vil det være relevant at ændre arealanvendelsen, der i stedet for dyrkning af konventionelt landbrug kan være rejsning af skov, etablering af økologisk drift, vild natur eller anlæg til vedvarende energi – solceller og vindmøller samt rekreative formål.
”På den måde hjælper vi ikke kun drikkevandet, men sikrer også bedre natur, miljø, energi og klima. Det er en oplagt mulighed, at der er flere funktioner på jorden samtidig, hvor drikkevandsbeskyttelse går hånd i hånd med understøttelsen af den grønne omstilling og biodiversiteten,” siger Carl-Emil Larsen og fortsætter:
”DANVA har i årtier sammen med gode alliancepartnere presset på politisk for at få beskyttet større sammenhængende arealer i indvindingsområder, hvor grundvandet dannes, så danskerne er sikret rent drikkevand for fremtiden. Det mål kommer vi stadig nærmere også med udspillene fra Radikale og SF.”
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder

DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Positivt med penge til klimasikring29.8.2025 16:24:53 CEST | Pressemeddelelse
Vandsektorens brancheorganisation DANVA glæder sig over, at regeringen i finanslovsforslaget afsætter midler til at ruste Danmark bedre mod klimaforandringer. Men pengene virker først med en Klimatilpasningsplan II, der lader vente på sig. Desuden mangler der i finansloven penge til at beskytte drikkevandet.
Tusindvis af boligejere får snart hjælp til at undgå skader fra grundvand14.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2018 har DANVA og KL arbejdet for nye regler, så kommuner og vandselskaber kan håndtere terrænnært grundvand og derigennem afhjælpe store problemer for borgerne og den fælles infrastruktur. I juni 2025 blev loven om terrænnært grundvand vedtaget.
Beskyt drikkevandet mod svindel med flytning af jord27.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA hilser regeringens nye initiativer mod ulovlig flytning og håndtering af forurenet jord velkomne, men anbefaler yderligere tiltag. Miljøminister Magnus Heunickes forslag om øget digital sporbarhed, skærpet kontrol og højere bøder er nødvendige, første skridt på vejen mod en bedre beskyttelse af drikkevandet.
EU-kommissær glæder sig til at samarbejde med Danmark om udfordringer med vand20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark viser vejen med imponerende vandprojekter, der gør samfundet mere modstandsdygtigt. Det siger Jessika Roswall, EU’s kommissær for miljø, vand og cirkulær økonomi, til magasinet DANSKVAND forud for det danske EU-formandskab. Både kvaliteten og mængden af drikkevand er blandt nogle af de problemer, som danske løsninger kan afhjælpe.
Danmark deltager i europæisk vand-smagning med Bornholmsk vand22.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. maj 2025 afholdes Europas første Water Tasting Journey Across Europe i Bruxelles i anledning af EurEau’s 50-års jubilæum. Her præsenteres postevand fra ti europæiske lande, herunder Danmark, for at illustrere mangfoldigheden i smag og oprindelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum