Stofa bliver til Norlys
Inden længe bliver det velkendte Stofa-brand erstattet af Norlys. Kunderne beholder de priser og produkter, som de har i dag.

Efter 45 år som selvstændigt brand skifter Norlys-ejede Stofa fra midten af september navn til Norlys. Det sker som en naturlig del af Norlys’ strategi om at blive ét samlet brand, der kan servicere danskerne fuldt ud inden for energi og tele.
- Da Norlys-koncernen blev skabt i 2019 var det med en ambition om at samle hele forretningen under ét stærkt brand. Vi har bevæget os i den retning skridt for skridt de seneste år, og nu er vi klar til at satse fuldt ud på Norlys-brandet, også når det kommer til internet og tv. Ambitionen er at levere endnu mere sammenhængende løsninger til kunderne, siger Sune Nabe Frederiksen, der er direktør for Norlys’ digitale forretning.
Selvom Stofa skifter navn til Norlys, påvirker det ikke kundernes hverdag. De beholder deres nuværende produktsammensætninger og priser. Kunder, der har en Stofamail, kan fortsætte med at benytte den.
- Det er vigtigt for os, at kunderne mærker så lidt til skiftet som muligt. Vi har kunder, der har haft Stofa som leverandør i flere årtier, og nogle af dem skal nok lige vænne sig til, at deres produkter fremover leveres i Norlys navnet. Men jeg kan forsikre kunderne om, at de ikke oplever andre forskelle, end at deres produkter og services skifter navn, siger Sune Nabe Frederiksen.
Stofas kunder får de kommende uger mail eller brev med information om, at Stofa skifter navn til Norlys.
Historien om Stofa
- 1959: Anton Petersen stiftede selskabet Anton Petersen A/S, som i begyndelsen solgte antenner. Hurtigt så han dog muligheden i fælles antenneanlæg, som for alvor blev startskuddet for etableringen af Stofa. Det første fællesantenneanlæg blev etableret i Boligforeningen Odinsgaard i Horsens.
- 1978: Anton Petersen A/S skifter navn til Stofa A/S. Stofa står for Store Fællesantenne Anlæg. Det sker i forbindelse med at en række store virksomheder køber en stor del af selskabets aktier.
- 1989: Stofa begynder at sælge tv-programmer til antenneforeninger. Frem til slutningen af 80’erne havde Stofa kun ét ben at stå på nemlig opbygning og servicering af antenneanlæg.
- 1997: Stofa kobler de første kunder på internettet
- 2012: Stofa blev opkøbt af det daværende energiselskab SE. SE fusionerede i 2019 med Eniig til Norlys.
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.500 medarbejdere og over 100 år på bagen.
Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Nyt nordjysk ansigt i Norlys’ formandskab28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søren Nørgaard er ny næstformand i Norlys a.m.b.a., der i forbindelse med det ordinære repræsentantskabsmøde 24. april konstituerede sig med ny næstformand. Samtidig indtræder Louise Langbak Hansen fra Silkeborg i bestyrelsen.
April har budt på rekordmange negative elpriser – i dag sker det igen27.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan danske elkunder se frem til flere timer med negative elpriser. Det gode solskinsvejr og blæsten betyder, at der er gode muligheder for at spare penge ved at planlægge strømforbruget.
2024 var et rekordstort investeringsår i Norlys25.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys gennemførte rekordstore investeringer i 2024. Først og fremmest i kritisk infrastruktur som elnet, fibernet og offentlige ladestandere, men også i en nødvendig omstilling og fremtidssikring af koncernens kundeforretning. Før integrationsomkostninger, øvrige engangsposter og skat lander resultatet for 2024 på 439 millioner kroner.
Nu rammer Folketingets ekstraregning Norlys’ tv-kunder22.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys’ tv-kunder skal fra 1. juli betale mere for deres tv-pakker. Årsagen er en ændring i momsloven, så rettighedsbetalinger ikke længere er momsfritaget. Det kan i sidste ende ramme dansk tv-produktion, mener Norlys.
Nu er Norlys i mobildisplayet hos knap hver sjette dansker10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra begyndelsen af april og frem vil nuværende Telia Danmark-kunder opleve, at det er Norlys, der pryder toppen af deres mobildisplay. Logoskiftet i mobiltelefonerne er et af de store skridt mod en fuld integration af Telia Danmark ind i Norlys.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum