330 ejendomsmæglerforretninger bliver nu dækket af grøn strøm

Når man træder ind i en ejendomsmæglerforretning tilhørende en af de tre landsdækkende kæder Nybolig, Estate og &Living, vil strømmen fremover være dækket af energi fra dansk vindkraft.
Nykredit Mægler, som er hovedkontor for Nybolig, Estate og &Living, har nemlig via energi- og rådgivningskoncernen NRGi købt en andel af en vindmølle ved Tagmarken i Thisted. Aftalen sikrer, at strømforbruget i de samlet 330 ejendomsmæglerforretninger, nu bliver dækket af grøn energi.
Det sker som led i en større transition, som Nykredit Mægler har indledt hen imod at bidrage til den grønne omstilling.
Henning Forsberg, direktør i Nykredit Mægler, siger:
- De økonomisk usikre tider med høj inflation og krig i Europa ændrer ikke ved, at den grønne omstilling er en udfordring, vi skal tage alvorligt. Og som landets største sammenslutning af ejendomsmæglerkæder mener vi faktisk, at vi har en særlig forpligtelse til at bidrage til et grønnere samfund.
- Med forretninger spredt ud over hele landet, er partnerskabet med NRGi med til at sikre, at strømforbruget i alle vores forretninger fremover bliver dækket af vindmøllestrøm. På den måde flytter vi nu vores strømforbrug i en mere bæredygtig retning.
- Vi bilder os ikke ind, at det redder klimaet. Det her er bare et lille bidrag. Men forhåbentlig kan det inspirere andre til at gå samme vej. Kun på den måde kan vi for alvor flytte noget og sikre reel grøn omstilling.
Stærke partnerskaber er vejen frem
Stigende energipriser, høj inflation og et øget fokus på at reducere CO2-aftrykket har i de senere år fået flere og flere virksomheder til at investere i den grønne omstilling.
Det mærker man også hos NRGi, som arbejder målrettet med at accelerere den grønne omstilling. Her er man glade for samarbejdet med Nykredit Mægler.
Jakob Bundgaard, administrerende direktør for NRGi Renewables, siger:
- Selvom det kan lyde klichéfyldt, så er den grønne omstilling noget, vi er fælles om, og her er partnerskaber et afgørende værktøj for at accelerere processen.
- Det er enormt meningsfuldt for os, at vi kan være med til at levere strøm fra dansk vindkraft til Nybolig, Estate og &Living. Og forhåbentlig vil det inspirere andre til at gøre det samme.
- Virksomheder har mulighed for at gøre en reel forskel, når det gælder den grønne omstilling, og vi står altid klar til at give en hånd med.
Fakta om Nykredit Mægler og NRGi
Som hovedkontor for Nybolig, Estate og &Living er Nykredit Mægler Danmarks største sammenslutning af ejendomsmæglerkæder, og repræsenterer mere end 1.400 mæglere fordelt på 330 mæglerforretninger på landsplan.
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern og består af 1.500 medarbejdere, som med stærke kompetencer inden for energi, infrastruktur og det byggede miljø er med til at accelerere den grønne omstilling i Danmark.
Læs mere på: https://nrgi.dk/erhverv/
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder

Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen14.8.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Bedre chance for et hurtigt salg - Gør din bolig klar til fremvisning12.8.2025 06:06:00 CEST | Nyhed
Små detaljer kan gøre en stor forskel, når din bolig skal vises frem og sælges. Her får du 10 konkrete råd, så din bolig giver et godt førstehåndsindtryk og potentielle købere får lyst til at flytte ind.
Har du styr på rapporterne, når du skal sælge dit hus?14.7.2025 12:13:41 CEST | Pressemeddelelse
Et godt boligsalg starter med et godt forarbejde. Få styr på, hvilke rapporter der kræves, hvad de betyder – og hvordan du undgår dyre fejl undervejs.
Lejlighedsmarkedet i Aarhus buldrer derudad1.7.2025 08:25:34 CEST | Pressemeddelelse
Er du på udkig efter en ejerlejlighed i Aarhus? Så skal du være hurtig. Nye tal fra Boligsiden viser nemlig, at interessen for at købe lejlighed i Smilets By er steget kraftigt i løbet af det seneste år. Det samme gælder priserne, og det skaber lige nu en gunstig situation for dig, der overvejer at sælge din lejlighed.
Sommeren er højsæson for indbrud: Sådan holder du tyvene væk30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indbrudstyve vil helst arbejde i fred og kunne komme hurtigt væk. Men med nogle enkle tiltag kan du gøre livet surt for dem og sikre dit hjem, så du kan tage på sommerferie eller stranden uden at skulle bekymre dig om ubudne gæster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum