Danmark slår næppe rekord i store husstande

Hvis man åbnede dørene til alle danske hjem, ville man kun i knap hver tredje tilfælde hilse på en husstand bestående af tre eller flere personer. Det viser en nylig opgørelse fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.
Ifølge opgørelsen er der knap 2,8 mio. husstande i Danmark. Heraf er 1.107.109 husstande beboet af en person, 929.014 husstande beboet af to personer, mens 752.168 husstande bebos af tre eller flere personer. Det svarer til, at 40 pct. af danske husstande bebos af enlige, 33 pct. består af par, venner eller søskende mens altså kun 27 pct. består af tre eller flere personer.
Ifølge Nybolig er tallene et udtryk for en kombination af især to forhold.
-Modsat kulturen i eksempelvis flere sydeuropæiske lande, føler vi i Norden – og nok især i Danmark – en luksus ved at have boligen for os selv eller med vores partner, uden at skulle dele den med for mange. Samtidig muliggør det danske boligmarked og vores høje velstandsniveau, at mange enlige har økonomien til at bo for sig selv, siger Peter J. Mattsen, adm. direktør i Nybolig.
Og netop dette forhold bør medtænkes i projekteringen af nye boliger, da det kan påvirke lejlighedsmarkedet i landets større byer, påpeger mæglerdirektøren.
-Det forhold, at så mange danskere ønsker at bo alene eller med en partner, vil unægteligt lægge et ekstra pres på efterspørgslen efter mindre lejligheder de kommende år. Det er faktisk en udvikling, vi allerede mærker, når vi spørger mæglerne ude i vores forretninger, siger Peter J. Mattsen.
Det er især singler og studerende, der fylder i statikken over husstande bestående af en person.
Opgørelsen fra Danmarks Statistik er baseret på data fra Det Centrale Personregister, der 1. januar er tilmeldt registret med folkeadresse i Danmark.
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder

Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Lejlighedspriserne sætter ny Danmarksrekord11.9.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske boligmarked har skrevet historie. Nye august-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at ejerlejligheder nu i gennemsnit handles til over 40.000 kroner pr. kvm. på landsplan.
I de her to byer er ejerlejligheder en sjælden vare4.9.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Danmark er fortsat i fremgang, og priserne på ejerboliger stiger både i 2025 og 2026. Det er budskabet i regeringens seneste boligprisprognose. Stigningerne forventes at ligge på 4,7 pct. i 2025 og 3,2 pct. i 2026
Nu sætter sommerhusene prisrekord28.8.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsiden viser, at sommerhusene nu har nået et historisk prisniveau. Samtidig steg salget i juli med 28 procent, hvilket gør måneden til en af de travleste nogensinde på fritidshusmarkedet.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen14.8.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Bedre chance for et hurtigt salg - Gør din bolig klar til fremvisning12.8.2025 06:06:00 CEST | Nyhed
Små detaljer kan gøre en stor forskel, når din bolig skal vises frem og sælges. Her får du 10 konkrete råd, så din bolig giver et godt førstehåndsindtryk og potentielle købere får lyst til at flytte ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum