8 ud af 10 danskere forventer, at deres job bliver påvirket af kunstig intelligens
84 % af danskerne i arbejdsstyrken forventer, at deres job vil blive påvirket af kunstig intelligens inden for de næste 5 år, men kun 8 % er bekymrede for at miste deres job til kunstig intelligens. Hver fjerde peger dog på omskoling eller videreuddannelse som en nødvendighed for at kunne beholde sit job. Det viser en ny undersøgelse fra PwC om danskernes holdning til kunstig intelligens.

Ifølge undersøgelsen forventer hver fjerde dansker i arbejdsstyrken endda i høj eller meget høj grad, at deres job vil blive påvirket af kunstig intelligens inden for de næste 5 år, men kun et fåtal er bekymrede for at miste deres job til kunstig intelligens (AI). Det viser en ny undersøgelse fra PwC, som i samarbejde med Epinion har analyseret over 1.400 danskere i arbejdsstyrken.
“Undersøgelsen viser, at langt de fleste danskere på arbejdsmarkedet vurderer, at kunstig intelligens vil påvirke deres job, men de fleste er ikke nervøse for, at AI vil overtage deres job. Danskerne giver således udtryk for, at fordelene ved kunstig intelligens særligt kommer til udtryk på arbejdsmarkedet,” siger Mads Nørgaard Madsen, leder af PwC’s konsulentforretning og ekspert i it og cybersikkerhed, og henviser til, hvilke fordele og ulemper danskerne ser ved kunstig intelligens:
Automatiserede rutineopgaver i arbejdet og frigjort mere tid (64 %), færre menneskelige fejl i arbejdet (51 %) og forbedret diagnosticering og behandling af sygdomme (46 %) udgør ifølge danskerne de tre største fordele. Når det kommer til ulemperne og farerne ved kunstig intelligens, er danskerne mest bekymrede for kriminelle handlinger (66 %) som fx cyberangreb, misbrug af personlige data (64 %) og spredning af falske nyheder (63 %).
“Danskerne peger på en række fordele ved kunstig intelligens, men også på en række ulemper, som tydeligt understreger behovet for at styrke den digitale sikkerhed i takt med den øgede brug af de nye teknologier. Det bliver helt afgørende, at alle har et basalt kendskab til og forståelse af teknologierne, hvis vi for alvor skal have glæde af de positive elementer ved kunstig intelligens,” fortæller Mads Nørgaard Madsen og henviser til, at Europa-Parlamentet onsdag den 15/6 vedtog oplægget til den kommende lovgivning (AI Act) om kunstig intelligens.
Nogle brancher er hårdere ramt end andre
Undersøgelsen viser desuden, at der er store brancheforskelle, når det gælder frygten for at miste sit job til kunstig intelligens. Hele 7 ud af 10 danskere, der er beskæftiget i informations- og kommunikationsbranchen, forventer således, at kunstig intelligens vil effektivisere og berige deres arbejdsliv, men også flere i den branche (17 %) er bekymret for at miste deres job til kunstig intelligens. Til sammenligning er det blot 4 % af danskerne inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, der er bekymret for at miste deres job.“Kunstig intelligens kommer til at påvirke samfundet og særligt arbejdsmarkedet vil være under forandring. På sigt forventer vi, at joblandskabet vil ændre sig, og derfor er det vigtigt, at man omstiller sig og tilegner sig nye kompetencer. Flere skal løfte deres digitale forståelse og kunne bruge deres kompetencer i et digitalt miljø, fx at kunne analysere og strukturere data og dataprocesser. Det er en nødvendighed for at kunne imødekomme skiftende krav på arbejdsmarkedet,” siger Mads Nørgaard Madsen.
Omskoling eller videreuddannelse
Ifølge undersøgelsen svarer 46 % af danskerne i arbejdsstyrken, at de allerede har eller kommer til at tilegne sig mere viden om kunstig intelligens for i højere grad at kunne anvende kunstig intelligens i deres arbejde, og hver fjerde peger på omskoling eller videreuddannelse som en nødvendighed for at kunne beholde sit job.
“Det er positivt, at så mange danskere allerede har tilegnet sig ny viden om kunstig intelligens og således omfavner den nye teknologi. Det er vigtigt, da kunstig intelligens uden tvivl vil revolutionere arbejdsmarkedet. For nogle jobfunktioner vil kunstig intelligens være et redskab, der effektiviserer og frigiver tid, mens det for andre jobfunktioner kan overtage særlige opgaver, fx tekstgenerering, programmering, kundeservice eller sagsbehandlingsopgaver,” afslutter Mads Nørgaard Madsen.
Om undersøgelsen
I samarbejde med Epinion har PwC analyseret 1.435 danskere i arbejdsstyrken og deres holdning til kunstig intelligens. Respondenterne udgør et repræsentativt udsnit af danskerne og består af 680 mænd og 755 kvinder. 39 % af respondenterne er mellem 18-34 år, 43 % er mellem 35-55 år, og 18 % er 56 år eller derover. Epinion har fra 10/5 2023 til 24/5 2023 indsamlet data.
Nøgleord
Vedhæftede filer
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.500 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi ca. 300.000 PwC'ere i 156 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
To virksomheder fra Midt- og Vestjylland er finalister til Årets Temapris 20254.11.2025 18:49:02 CET | Pressemeddelelse
Peter Elberg Bech fra Kaj Bech A/S samt Rasmus De Klerk Jørgensen og Simon Haubjerg Jørgensen fra HV-Transport A/S er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Vellykket generationsskifte i vækstfase: Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen vinder Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland4.11.2025 18:43:49 CET | Pressemeddelelse
Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen fra Sejer Pedersen A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland. De to ejerledere har i en vækstfase påbegyndt et generationsskifte, sikret en robust økonomistyring og tilpasset virksomheden til markedsvilkårene. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Herning.
To nordjyske virksomheder er finalister til Årets Temapris 20253.11.2025 18:59:06 CET | Pressemeddelelse
Anders Christian Nielsen fra Erik Lytzen A/S og Christian Thorup Kjærgaard fra GMPack ApS er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Nordjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
International succes bygget på ekspertise og markedsforståelse: Peter, Kim og Allan fra PowerCon vinder Årets Ejerleder 2025 i Nordjylland3.11.2025 18:55:00 CET | Pressemeddelelse
Peter Castberg Knudsen, Kim Brøndum Larsen og Allan Holm Jørgensen fra PowerCon A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Nordjylland. Gennem deres faglighed og markedsforståelse har de etableret en international virksomhed på markedet for landstrømanlæg. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Aalborg.
To virksomheder fra Sydjylland er finalister til Årets Temapris 202530.10.2025 19:07:34 CET | Pressemeddelelse
Mik Henriksen fra MHO-Co A/S samt Nicolaj Johan Due og Ole Christoffer Due fra Waternlife ApS er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum