Salgstiden på villaer har været stabil siden sommeren

Boligmarkedet har ændret rytme i 2022. Efter flere år med lynsalg og næsten tomme hylder hos landets ejendomsmæglere, er boligudbuddet atter skudt i vejret, og køberne har derfor fået mere at skulle have sagt. Det ses blandt andet ved, at der nu gives større nedslag på de boliger, der er til salg i markedet.
Men alt imens afslagene er blevet større, har det ikke påvirket den tid, det tager at sælge boliger med egen have. I juni tog det gennemsnitligt 108 dage for landets mæglere at sælge en typisk villa eller et rækkehuse. I oktober er tallet 107 dage. Det viser friske markedstal fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har undersøgt.
-I en tid med store omskifteligheder på boligmarkedet er det positivt nyt for sælgerne at vide, at der stadig er god omsættelighed i marked, og at de fleste villaer bliver solgt indenfor tre måneder. Salgstiderne var en my lavere sidste år, men ellers har de ikke været lavere i nyere tid, siger Peter J. Mattsen, adm. direktør i Nybolig.
Anderledes ser det ud for ejerlejlighedsmarkedet. Her er den gennemsnitlige salgstid på landsplan gået fra 75 dage i juni til 88 dage i oktober – svarende til en stigning på 17 pct.
-Villaerne bliver stadig solgt i et fornuftigt tempo, men der skal knokles lidt ekstra for at få ejerlejlighederne solgt. Det realistiske blik på udbudsprisen og markedet er igen blevet centralt i mæglernes dialog med sælgerne, siger Peter J. Mattsen.
Det er som bekendt svært at spå om fremtiden – det gælder også udviklingen på boligmarkedet. Men der er ingen tvivl om, at boligmarkedets udvikling vil følge inflationen og energiprisernes udvikling.
-Økonomisk forudsigelighed bliver et centralt tema i den kommende tid. Hvis energipriserne og renterne stabiliserer sig, vil det bringe forudsigelighed og ro i markedet. Politikere i Danmark og resten af Europa sidder lige nu og gør sig overvejelser om lempelser af energiafgifterne, og politiske beslutninger af den type kan også få betydning for, hvordan købere og sælgere agerer på boligmarkedet i den kommende tid, siger Peter J. Mattsen.
Udvikling i salgstider på markedet for villaer og rækkehuse (Danmark, 2022)
Måned | Gennemsnitlig salgstid |
Januar | 110 dage |
Februar | 114 dage |
Marts | 115 dage |
April | 111 dage |
Maj | 110 dage |
Juni | 108 dage |
Juli | 107 dage |
August | 106 dage |
September | 107 dage |
Oktober | 107 dage |
Kilde: Boligsiden
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder

Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Har du styr på rapporterne, når du skal sælge dit hus?14.7.2025 12:13:41 CEST | Pressemeddelelse
Et godt boligsalg starter med et godt forarbejde. Få styr på, hvilke rapporter der kræves, hvad de betyder – og hvordan du undgår dyre fejl undervejs.
Lejlighedsmarkedet i Aarhus buldrer derudad1.7.2025 08:25:34 CEST | Pressemeddelelse
Er du på udkig efter en ejerlejlighed i Aarhus? Så skal du være hurtig. Nye tal fra Boligsiden viser nemlig, at interessen for at købe lejlighed i Smilets By er steget kraftigt i løbet af det seneste år. Det samme gælder priserne, og det skaber lige nu en gunstig situation for dig, der overvejer at sælge din lejlighed.
Sommeren er højsæson for indbrud: Sådan holder du tyvene væk30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indbrudstyve vil helst arbejde i fred og kunne komme hurtigt væk. Men med nogle enkle tiltag kan du gøre livet surt for dem og sikre dit hjem, så du kan tage på sommerferie eller stranden uden at skulle bekymre dig om ubudne gæster.
Fortsat stor interesse for forældrekøb18.6.2025 13:29:37 CEST | Pressemeddelelse
Selvom de økonomiske fordele er blevet færre, er forældrekøb fortsat en populær løsning blandt forældre, der ønsker at sikre deres børn tag over hovedet i landets store studiebyer.
Er dit hjem klar til sommerens skybrud?17.6.2025 13:40:09 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os med sol, strandliv og is i lange baner. Men indimellem rammes vi af voldsomme skybrud, hvor himlen åbner sig, og vandet vælter ned. Risikoen er størst fra maj til september, og som boligejer kan det få alvorlige konsekvenser, hvis du ikke er forberedt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum