4 ud af 5 danskere er klima-bekymrede
21.8.2023 06:00:00 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Ekstreme oversvømmelser i Norge, skovbrande i Grækenland og en altopslugende tørke på Afrikas Horn. Ikke mindre end fire ud af fem danskere bekymrer sig for konsekvenserne af de globale klimaforandringer, viser ny undersøgelse foretaget af Epinion for Folkekirkens Nødhjælp.
Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, deler danskernes store bekymring.
”Det ekstreme vejr påvirker vores del af verden, men de fattigste lande rammes allerhårdest og det medfører sult og flygtningekriser. Jeg oplever det personligt, når jeg besøger vores projekter i verdens allermest klimasårbare lande. Så jeg tilhører selv flertallet af klima-bekymrede danskere,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Ifølge Epinions-undersøgelsen mener flere end 60 procent af danskerne, at vi har et særligt ansvar for at hjælpe fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Det arbejde er i fuld gang og kræver endnu flere investeringer i klimatilpassede afgrøder, adgang til regnvand i de tørre perioder, varslingssystemer og beskyttelse mod ekstremt vejr, understreger Birgitte Qvist-Sørensen.
”Hvis ikke det stod klart før, har de seneste måneders udvikling understreget, at hverken på vores breddegrader eller i resten af verden kan vi nøjes med at reducere vores udledninger. Vi er nødt til at tilpasse os den nye virkelighed, vi står i. Der skal handles hurtigt, og der skal handles effektivt – og der skal skrues op for indsatserne.”
Epinions-undersøgelsen viser også, at der er en voksende villighed i den danske befolkning til at tage større ansvar for klimakrisen. Svarene fra danskerne viser, at flertallet har omlagt eller overvejer at omlægge deres forbrugsvaner til mere bæredygtige alternativer som at købe genbrugstøj, spise mere plantebaseret mad og begrænse antallet af flyvninger.
Danskernes villighed til at omstille sig udmønter sig også i en skærpet efterspørgsel på klimapolitiske ambitioner fra Christiansborg: 70 procent af befolkningen tilkendegiver, at de allerede stemmer eller overveje at stemme på partier, der er villige til at føre en ambitiøs klimapolitik herhjemme og i verden.
”Det internationale samfund må og skal tage ansvar for at hjælpe de meste sårbare befolkninger med at tilpasse sig de alvorlige udfordringer. Og heldigvis er danskerne klar til at tage mere ansvar. De ser, at verden brænder – og kræver nu en reaktion,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
FOTO: Jakob Dall
Vedlagt er pdf med konkrete tal og uddybninger fra Epinions-undersøgelsen.
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkVedhæftede filer
Om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Nye roller og kræfter i Folkekirkens Nødhjælps bestyrelse10.11.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Christine Ravn Lund bliver ny næstforperson, og efterskoleforstander Peter Munk Povlsen træder ind i bestyrelsen. Begge kommer med stærke rødder i det kirkelige børne- og ungdomsarbejde og erfaring med at omsætte lokalt engagement til internationalt udsyn.
Folkekirkens Nødhjælp på COP31: Lad os bruge klimatopmødet til at bygge broer mellem lande9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp deltager i COP31 og går til forhandlingerne med en klar opfordring: Danmark og Europa skal bruge klimatopmødet til at bygge broer til lande i det globale syd.
Kunstneren bag årets Giv en Ged-plakat er afsløret27.10.2026 09:32:03 CET | Pressemeddelelse
Sune Christiansen lagde penslen væk i 22 år. Nu står han bag årets Giv en Ged-plakat, der markerer kampagnens 20-års jubilæum.
Selv om lande forsvinder i havet, skal de bestå som stater25.9.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Små ø-stater skal bevare deres suverænitet og plads i FN, selv om havet opsluger deres land. Folkekirkens Nødhjælp hilser ny FN-erklæring velkommen, men efterlyser penge til at beskytte de truede samfund, før det er for sent.
Jonas Nøddekær markerer 25-års jubilæum med et forsvar for idealerne15.9.2026 08:15:08 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær udgiver debatbogen Idealer i en kynisk tid – et modsvar til krig og kaos. Et personligt opråb om Danmarks og Europas ansvar i en verden, hvor rå magt vinder frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum