AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skattelempelser giver kun et arbejdsudbud på omkring 100 sygeplejersker

Del

Regeringens planlagte skattelempelser giver kun få ekstra medarbejdere i velfærdsfagene, som er ramt af rekrutteringsudfordringer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

SKAT

Regeringen har i regeringsgrundlaget lagt op til en række skattelempelser, som blandt andet skal øge arbejdsudbuddet. Men ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de planlagte tiltag kun giver få ekstra medarbejdere i velfærdsfagene, der er ramt af rekrutteringsudfordringer.

”Tallene viser, at skattelempelser er et dårligt værktøj til at skaffe flere medarbejdere til velfærdsfagene,” siger Gustav Elias Dahl, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Regeringen lægger op til skattelempelser for 5,7 milliarder kroner, og vores beregninger viser blandt andet, at det kun vil give omkring 100 ekstra sygeplejersker. Det skal ses i lyset af, at vi i dag har omkring 55.000 sygeplejersker. Skattelempelserne vil altså ikke gøre nogen reel forskel,” siger Gustav Elias Dahl.

”Til sammenligning svarer 5,7 milliarder kroner til omkostningerne ved at ansætte omkring 9.000 typiske velfærdsmedarbejdere,” siger Gustav Elias Dahl.

Samlet set viser analysen, at skattelempelserne forventes at øge arbejdsudbuddet med mellem 0,1 og 0,2 procent inden for velfærdsfagene.

”Man skal også huske, at når man bruger 5,7 milliarder kroner på skattelempelser, så er det penge, der ikke går til at løfte velfærden. Hvis ambitionen er at løse rekrutteringsudfordringer i velfærden, så er pengene langt bedre brugt gennem målrettede indsatser, der løfter arbejdsmiljøet og gør det mere attraktivt at uddanne sig inden for velfærdsfagene,” siger Gustav Elias Dahl.

Analysens hovedkonklusioner:

  • Regeringen lægger op til at bruge 4,3 milliarder kroner på at hæve beskæftigelsesfradraget samt 1,4 milliarder kroner på at lempe topskattesatsen for topskatteydere op til en indkomstgrænse på 750.000 kr. De planlagte tiltag forventes ifølge de økonomiske ministerier at øge arbejdsudbuddet med i alt 4.300 fuldtidspersoner.

  • Da skattelempelserne bliver fordelt ud på mange, vil der kun være tale om et øget arbejdsudbud på 80-155 sygeplejersker, 100-155 SOSU-ansatte, 75-100 lærere og 45-65 pædagoger, afhængigt af hvilken metode man anvender til at fordele den samlede arbejdsudbudsvirkning.

  • AE skønner, at de planlagte skattelempelser kan give en stigning i arbejdsudbuddet på kernevelfærdsområderne på mellem 1 og 2 promille. Til sammenligning svarer 5,7 milliarder kroner til udgifterne ved at ansætte cirka 9.000 typiske velfærdsmedarbejdere.

Læs analysen her

Kontakter

Links

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Beskæftigelsen blandt seniorer buldrer afsted – især blandt faglærte og ufaglærte15.7.2024 08:07:30 CEST | Pressemeddelelse

Gennem de senere år er beskæftigelsen blandt seniorer steget markant, men det gælder især blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I nogle brancher er seniorerne overrepræsenterede. Det gælder for eksempel i ejendomshandel og andre serviceerhverv. I andre branche er seniorerne underrepræsenterede.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye