Skattelempelser giver kun et arbejdsudbud på omkring 100 sygeplejersker
27.8.2023 07:44:01 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Regeringens planlagte skattelempelser giver kun få ekstra medarbejdere i velfærdsfagene, som er ramt af rekrutteringsudfordringer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

SKAT
Regeringen har i regeringsgrundlaget lagt op til en række skattelempelser, som blandt andet skal øge arbejdsudbuddet. Men ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de planlagte tiltag kun giver få ekstra medarbejdere i velfærdsfagene, der er ramt af rekrutteringsudfordringer.
”Tallene viser, at skattelempelser er et dårligt værktøj til at skaffe flere medarbejdere til velfærdsfagene,” siger Gustav Elias Dahl, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Regeringen lægger op til skattelempelser for 5,7 milliarder kroner, og vores beregninger viser blandt andet, at det kun vil give omkring 100 ekstra sygeplejersker. Det skal ses i lyset af, at vi i dag har omkring 55.000 sygeplejersker. Skattelempelserne vil altså ikke gøre nogen reel forskel,” siger Gustav Elias Dahl.
”Til sammenligning svarer 5,7 milliarder kroner til omkostningerne ved at ansætte omkring 9.000 typiske velfærdsmedarbejdere,” siger Gustav Elias Dahl.
Samlet set viser analysen, at skattelempelserne forventes at øge arbejdsudbuddet med mellem 0,1 og 0,2 procent inden for velfærdsfagene.
”Man skal også huske, at når man bruger 5,7 milliarder kroner på skattelempelser, så er det penge, der ikke går til at løfte velfærden. Hvis ambitionen er at løse rekrutteringsudfordringer i velfærden, så er pengene langt bedre brugt gennem målrettede indsatser, der løfter arbejdsmiljøet og gør det mere attraktivt at uddanne sig inden for velfærdsfagene,” siger Gustav Elias Dahl.
Analysens hovedkonklusioner:
- Regeringen lægger op til at bruge 4,3 milliarder kroner på at hæve beskæftigelsesfradraget samt 1,4 milliarder kroner på at lempe topskattesatsen for topskatteydere op til en indkomstgrænse på 750.000 kr. De planlagte tiltag forventes ifølge de økonomiske ministerier at øge arbejdsudbuddet med i alt 4.300 fuldtidspersoner.
- Da skattelempelserne bliver fordelt ud på mange, vil der kun være tale om et øget arbejdsudbud på 80-155 sygeplejersker, 100-155 SOSU-ansatte, 75-100 lærere og 45-65 pædagoger, afhængigt af hvilken metode man anvender til at fordele den samlede arbejdsudbudsvirkning.
- AE skønner, at de planlagte skattelempelser kan give en stigning i arbejdsudbuddet på kernevelfærdsområderne på mellem 1 og 2 promille. Til sammenligning svarer 5,7 milliarder kroner til udgifterne ved at ansætte cirka 9.000 typiske velfærdsmedarbejdere.
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum