Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Nyt regeringsforslag mangler ambitioner for udvikling på landet

Del

Regeringen vil afsætte 200 millioner kr. om året målrettet folk på landet. Landdistrikternes Fællesråd kalder det et fuldstændig tab af ambitioner for at skabe udvikling i landdistrikterne. 

Foto: Mads Krabbe
Foto: Mads Krabbe Foto: Mads Krabbe Foto: Mads Krabbe

Det er en kritisk formand for Landdistrikternes Fællesråd, der i dag har hørt om regeringens kommende udspil til landdistrikterne.

Regeringens forslag afsætter 200 millioner kr. om året til udvikling i land- og yderområder. En del af beløbet skal afsættes til nye midler til udkantsgymnasier, erhvervsuddannelser, VUC, landsbyfornyelse og Bredbåndspuljen.

Forslaget har til formål at prioritere landdistrikterne, men det gør man ikke ved at kalde “gamle penge” for “nye penge”. Man har jo alene prioriteret over 200 millioner kr. årligt i en årrække til bare bredbånd og landsbyfornyelse, fastslår formanden for Landdistrikternes Fællesråd. 

- Regeringen sender med deres udmelding et signal om, at de 200 millioner kr. fremover skal anvendes til en række flere tiltag, såsom uddannelse og transport. Det er livsnerver for landdistrikterne og her rækker 200 millioner kr. på ingen måde. Det er simpelthen ikke ambitiøst nok, udtaler Steffen Damsgaard.

Alene i 2023 var der afsat over 200 millioner kr. til bredbånd, landsbyfornyelse, etablering af borgerdrevne dagligvarebutikker i landdistrikterne med mere. 

- Vi kan forstå, at der kommer til at være penge på finansloven til at sætte gang i initiativer og til at investere i nogle af de områder, hvor det er vigtigt, men beløbet rækker kun til en brøkdel. Landdistrikterne er presset på så mange områder med skolelukninger, forringelser i den kollektive transport, fraflytning med mere, påpeger Steffen Damsgaard og fortsætter:

- Senest har finansminister Nicolai Wammen udtrykt, at der er mulighed for at prioritere flere områder, men det er tilsyneladende ikke udviklingen i hele landet og landdistrikterne, der prioriteres, udtaler Steffen Damsgaard, der samtidig anerkender, at der også er andre ændringer i lovgivningen, der ikke kræver bevillinger, som kan få positiv betydning for udviklingen i landdistrikterne.

I regeringsgrundlaget står der, at man vil skabe et land i geografisk balance. Derfor mener Landdistrikternes Fællesråd, at udspillet ikke medvirker til at indfri regeringsgrundlaget. 

- Dette udspil står i kontrast til regeringsgrundlagets ambitioner, og jeg har virkelig svært ved at se, hvor de nye midler og den såkaldte prioritering af landdistrikterne er i dette forslag. Ud fra det, vi har fået præsenteret indtil videre, kan det kun tolkes som om, at det er færre penge, man ønsker at prioritere på landdistrikterne fremadrettet, afslutter Steffen Damsgaard.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Kun hver fjerde starter på en videregående uddannelse uden for de største byer26.7.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

75 pct. af de studerende starter i år på en videregående uddannelse i en af de fire største universitetsbyer. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende, da fordelingen kun har ændret sig marginalt på trods af udflytning og nye uddannelsesudbud uden for de største byer. Organisationen opfordrer til nye tiltag, herunder at SU’en forhøjes med op til 60 pct. til studerende på videregående uddannelser i de mindre studiebyer.

Landdistrikterne: Fjernvarmeaftale svigter borgeres mulighed for at vælge andre kollektive varmeløsninger8.7.2024 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Fjernvarme kan være på vej mod en udfasning i mange landdistrikter, som følge af ny fjernvarmeaftale. Samtidig giver aftalen ikke kommunerne direkte mulighed for at sikre finansieringen af andre kollektive varmeforsyningsløsninger, såsom termonet. Formand for Landdistrikternes Fællesråd savner en minister, der kommer ud og oplever virkeligheden i landdistrikterne.

Landdistrikterne: Prisloft presser fjernvarme i landdistrikterne og lader de svageste i stikken med højere varmeregninger2.7.2024 10:31:27 CEST | Pressemeddelelse

Ny politisk aftale kan være vejen mod afvikling af mange små forbrugerejede fjernvarmeværker i landdistrikterne. De stærkeste borgere vil vælge alternativer, mens de svageste kunder kan blive stavnsbundet til fjernvarmeværker på vej mod konkurs. Landdistrikternes Fællesråd efterlyser svar på, hvem der skal dække tabet, og hvor de tusindvis af mindre bemidlede borgere skal få varme fra, når fjernvarmeværker går konkurs.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye