Silkeborg lægger asfalt til stævne for udsatte fodboldspillere
Fællesskab, socialt samvær og fodbold er de tre vigtigste ingredienser, når NGO’en OMBOLD og Silkeborg kommune den 23. august 2023 holder fodboldstævne for mennesker, der fx kæmper med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed.

Der er lagt om til en skøn dag i fodboldens og fællesskabets tegn, når Silkeborg Kommune og OMBOLD omdanner Parkering Vest på Søvej til en fodboldfest for mennesker i udsatte positioner.
Det er første gang, at Silkeborg skal være vært for et arrangement, hvor man samler udsatte fodboldspillere fra Silkeborg og omegn til en festlig fodbolddag. Men selvom Silkeborg ikke før har været vært for et arrangement som dette, så har man store forventninger til stævnet.
Håbet er, at mindst 100 spillere fra herberger, misbrugscentre og lignende deltagere i turneringen eller som frivillige. Dem der ikke har lyst til at være en del af festen på fodboldbanen kan nemlig udføre en vigtig rolle som måltavleholder, frivillig i forplejningsteltet eller lignende. Det handler om, at så mange som muligt skal være en del af det positive fællesskab, som sådan et arrangement bringer.
På politisk niveau i Silkeborg Kommune ser man derfor også frem mod fodboldstævnet med stor glæde.
- Jeg er utroligt glad for, at vi med samarbejde og fælles hjælp har fået et OMBOLD-stævne op at stå. Det er både vigtigt og rigtigt, at vi tænker alle ind, når vi laver byrumsforsøg og andre aktiviteter i Silkeborg. Med stævnet giver vi vores udsatte medborgere mulighed for at føle sig som en del af et aktivt fællesskab og få nogle gode oplevelser. Jeg håber, at rigtig mange har lyst til at kigge forbi og være en del af fællesskabet, siger Luis Da Silva Martins (Radikale Venstre), medlem af Kultur, Fritid, Outdoor og Idrætsudvalget.
Erfaring og ekspertise sikrer et stærkt stævne
OMBOLD er en NGO, der hver dag arbejder for, at flere mennesker i udsatte positioner skal blive en del af forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskaber.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger. Spillerne deltager blandt andet i træninger, stævner og mesterskaber, og det er netop erfaringer med stævnerne og mesterskaberne, der skal sikre, at stævnet i Silkeborg bliver en positiv oplevelse for spillere, frivillige og kommune:
”Fodbold skaber fællesskab og kan være med til at skabe positive forandringer for samfundets udsatte. Vi håber, at stævnet kan være startskud til, at mennesker ramt af udsathed i Silkeborg Kommune fremover dyrker mere idræt. Det vil kræve at sociale institutioner og indsatser i Silkeborg tænker idræt ind som en del af den socialpædagogiske værktøjskasse, og forhåbentlig kan stævnet være en øjenåbner i forhold til, hvad idrætsfællesskaber kan gøre for udsatte mennesker” fortæller Camilla Aavang Poulsen, projektchef i OMBOLD.
Praktisk info
Dato: 23. august 2023
Tid: Klokken 11.00 til 16.00
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte og mennesker ramt af hjemløshed, som danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, nye venskaber og øget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.
Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Ingen skal stå udenfor: Holbæk sætter handling bag ord med nye idrætstilbud til mennesker i udsatte positioner9.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Kommune har i årevis understøttet idrætsfællesskaber for kommunens udsatte borgere i samarbejde med blandt andet OMBOLD og Idræt For Sindet. Nu er paletten af idrætsaktiviteter for udsatte målgrupper blevet udvidet med floorball, gå/løb og badminton. Målet er at engagere endnu flere udsatte borgere gennem tilpassede idrætsaktiviteter i samarbejde med udvalgte lokale idrætsforeninger og OMBOLD i et 3-årigt pilotprojekt, der er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 6 mio. kr.
REMA 1000 er ny hovedsponsor for det danske hjemløselandshold i fodbold3.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden REMA 1000s velkendte logo er for mange ensbetydende med dagligvarer til fornuftige priser, men nu kan danskerne også begynde at sætte lighedstegn mellem REMA 1000 og det danske hjemløselandshold.
Det åbne fynsmesterskab i gadefodbold skal spilles i Odense2.4.2025 12:48:06 CEST | Pressemeddelelse
Når dommeren fløjter op til kamp i Odense, bliver det startskuddet til en fodboldfest med noget på spil både på og uden for banen. Det åbne fynsmesterskab samler udsatte fodboldspillere fra hele Danmark til en dag fyldt med sammenhold, intensitet og masser af boldglæde.
Første Danmarksmesterskab i indendørs OMBOLD spilles i Ballerup13.3.2025 12:19:40 CET | Pressemeddelelse
Når fløjten lyder i Ballerup Super Arena, bliver det starten på et stykke danmarkshistorie. For første gang nogensinde skal der kæmpes om titlen som Danmarksmester i indendørs OMBOLD, når udsatte fodboldspillere fra hele landet samles til en dag fyldt med intensitet, fællesskab og fodboldglæde.
Historiens første indendørs Sjællandsmesterskab i OMBOLD bliver spillet i Slagelse18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 25. februar 2025 samles op mod 150 fodboldspillere fra hele Danmark i Spar Nord Arena Slagelse til en helt særlig dag. Spillere, der lever med hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed, deltager nemlig i historiens første åbne Sjællandsmesterskab i OMBOLD.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum