Overset skriftsprog bliver vigtigt punkt på Kulturmødet

Forestil dig at du ikke længere kan se bogstaver, ord og sætninger. Det oplevede 61-årige Gitte Micheelsen for få år siden. Hun har haft en synsnedsættelse stort set hele livet, men først i de senere år blev hendes fremadskridende øjensygdom så dårlig, at hun ikke længere kunne se ordene foran sig. Det at miste sit skriftsprog oplevede hun som et tab af frihed og selvstændighed.  

- Jeg har ikke længere de samme muligheder, så jeg kan udtrykke mig som alle andre. Selvom jeg har mistet stort set hele mit syn, er jeg ikke klar til ikke at have noget skriftsprog, og derfor besluttede jeg mig for at blive punktlæser. Jeg læser ikke flydende punktskrift, men det giver mig en masse at kunne læse markeringer på punktskrift, siger Gitte Micheelsen.

I modsætning til eksempelvis Norge og Sverige er punktskrift ikke officielt anerkendt som skriftsprog i Danmark, men det vil Dansk Blindesamfund gerne have lavet om på, da samfundet blandt andet i højere grad bør sørge for at lave informationer på punktskrift i det offentlige rum.

- Det vil være fedt for mig, når jeg går ude i det offentlige rum, at der er mange flere steder, hvor der står noget på punkt, i stedet for at man hele tiden skal spørge eller skal have folk til at læse noget op fra skilte. Punktskrift giver mig min selvstændighed tilbage, og så er jeg ikke længere bare med som vedhæng, siger Gitte Micheelsen.

En officiel anerkendelse vil samtidig betyde, at samfundet har ansvaret for at vedligeholde og udvikle punktskriften. Den opgave ligger i dag hos Dansk Punktskriftsnævn, der er forankret i Dansk Blindesamfund. Ifølge nævnets formand, Jesper Holten, der også sidder i Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, har punktskrift en stor betydning for blinde og stærkt svagsynede, og derfor bør den anerkendes som officielt skriftsprog.

- Der er ingen tvivl om, at investering i, anerkendelse af og aktiv brug af punktskrift er afgørende vigtig for mennesker med synshandicap. Derfor arbejder Dansk Blindesamfund for en officiel anerkendelse af punktskrift som blindes eget skriftsprog, samt at der accepteres en statslig forpligtelse til blandt andet at finansiere, udvikle og udbrede kendskabet til punktskrift, siger Jesper Holten.

I forbindelse med Kulturmødet på Mors kan man fredag den 25. august klokken 14 – 15 høre mere om punktskriftens mange muligheder. Det finder sted Hos Antje, Kulturvejen, der ligger på Gasværksvej 25 i Nykøbing Mors. Her kan man også selv prøve forskelligt udstyr, som bruges til mærkning med punktskrift og andre taktile redskaber.

For de små holder Dansk Blindesamfund et arrangement fredag formiddag, der blandt andet byder på oplæsning af tekster i børnehøjde samt en fortælling om og demonstration af, hvad børn med synshandicap kan foretage sig i leg og samvær med seende børn. Arrangementet finder sted fredag den 25. august klokken 10-11 Ved fjorden for børn i forbindelse med Børnenes Kulturmøde.

Fakta om Punktskrift:

• Systemet blev opfundet af franskmanden Louis Braille i 1825 med inspiration fra et militært system beregnet til at kommunikere ordrer lydløst i mørke.
• Punktskrift, også kendt som Braille, er internationalt udbredt og bruges i mange dele af verden. Hvert år den 4. januar markeres FN’s internationale punktskriftsdag, World Braille Day.
• Punktskrift er blindes skriftsprog, hvor hvert bogstav består af et bestemt antal ophøjede punkter. Når mennesker med synshandicap læser, glider fingrene let over de ophøjede punkter, hvor hvert bogstav består af et bestemt antal ophøjede punkter.
• Punktskrift er dog ikke kun synshandicappedes indgangsvinkel til læsning, men også grundlaget for uddannelse og integration på arbejdsmarkedet.
• I Norge og Sverige har staten ansvaret for udviklingen og vedligeholdelsen af punktskrift, men i Danmark er punktskrift ikke anerkendt som officielt skriftsprog. Det ønsker Dansk Blindesamfund.
• Dansk Punktskriftsnævn er forankret under Dansk Blindesamfund med repræsentanter fra Dansk Blindesamfund (DBS), Institut for Blinde og Svagsynede (Ibos), Nota – bibliotek og videncenter for mennesker med syns- og læsehandicap samt Synscenter Refsnæs.