Ny CEPOS-analyse: Boligstøtte til pensionister er op til 5 gange så høj som til ikke-pensionister
23.8.2023 09:13:35 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Staten bruger mere end 10 milliarder kroner på skattefri boligstøtte til pensionister i 2023. CEPOS udsender i dag en analyse, der viser, hvordan boligstøtten til pensionister adskiller sig fra boligstøtte til ikke-pensionister

Boligstøtten i Danmark er vidt forskellig afhængig af, om man er pensionist eller ej. Og den er i særdeleshed lukrativ for pensionister, viser ny analyse fra CEPOS.
En enlig folkepensionist i lejebolig uden opsparing får 15.000 kroner udbetalt i offentlige ydelser i 2023. En væsentlig grund til det høje beløb er, at boligstøtten udgør 3.300 kroner.
”Boligstøtten til pensionister i lejebolig er langt mere lukrativ end boligstøtten til andre borgere. For en enlig folkepensionist uden opsparing udgør boligstøtten 3.300 kroner ud af en samlet husleje på 4.900 kroner. For en ikke-pensionist med samme indkomst og husleje som pensionisten udgør støtten 700 kroner. Det vil sige, at boligstøtten her er mere end fire gange så høj for pensionister som for andre borgere,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS og fortsætter:
”Der er ikke gode argumenter for, at boligstøtten skal firedobles, når man runder folkepensionsalderen. Det påpegede Pensionskommissionen også. Der bør ikke være aldersdiskrimination. Staten bruger mere end 10 milliarder kroner på skattefri boligstøtte til pensionister, så det er bestemt ikke peanuts, vi taler om,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
Boligstøtten til pensionister er desuden indrettet på den uheldige måde, at hvis man som enlig folkepensionist uden opsparing flytter til en bedre lejlighed og går fra at have en husleje på 3.000 kroner om måneden til 6.000 kroner, så koster det ikke en krone for pensionisten. For det hele bliver nemlig betalt af skatteyderne gennem højere boligstøtte.
”Det er voldsomt, at pensionister uden opsparing kan få to tredjedele af deres husleje betalt af de andre skatteydere. For at fjerne aldersdiskriminationen foreslår vi at ændre boligstøtten til pensionister til samme regler som boligstøtte til ikke-pensionister. Det kan ske gradvist i løbet af 10 år fra 2030. Dermed har kommende pensionister god tid til at forberede sig på ændringerne. Forslaget vil give en besparelse på ca. 5,5 milliarder kroner i 2050,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS og fortsætter:
”Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at man bliver gammel. Derfor bør man også selv spare op til sin alderdom og ikke forvente, at de andre skatteydere betaler en stor del af huslejen. Langt de fleste sparer i dag selv op gennem arbejdsmarkedspensioner, men vi skal have den sidste gruppe med. Derfor er det også oplagt at kombinere forslaget om lavere boligstøtte med en udvidelse af den obligatoriske opsparing. Og den lavere boligstøtte øger i sig selv incitamentet til selv at spare op, fordi man typisk ikke vil blive modregnet i boligstøtten med de her foreslåede regler, ”siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS
Jørgen Sloth kan kontaktes på 61 66 27 98 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SlothChefkonsulentCEPOS
Tlf:61662798jorgen@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle på, hvor godt skolerne løfter de dygtigste elever – se, hvilke kommuner der løfter mest12.8.2026 08:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne lykkes med at løfte elever til et højt fagligt niveau, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. Mange kommuner har et betydeligt potentiale for at løfte flere elever til topkarakterer, viser en ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle i skolernes fravær på tværs af landet – se fraværet på dit barns skole her10.8.2026 11:22:24 CEST | Pressemeddelelse
Elever i Region Sjælland har det højeste samlede fravær, mens Hovedstaden har mest ulovligt fravær. Forskellene mellem øst og vest er så systematiske, at regionale og kulturelle forskelle kan spille en rolle, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Staten står for langt størstedelen af væksten i det offentlige bureaukrati3.8.2026 11:31:49 CEST | Pressemeddelelse
Statens udgifter til ledelse og administration er steget med 17,8 mia. kr. siden 2011 og udgør næsten tre fjerdedele af den samlede vækst i det offentlige bureaukrati. Der er et betydeligt potentiale for at frigøre ressourcer til velfærd eller skattelettelser, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Statens bureaukrati vokser videre – over 7.000 flere bureaukrater under SVM-regeringen30.7.2026 08:58:51 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af statslige ledere og administrative medarbejdere er steget med 7.029 siden SVM-regeringen tiltrådte, viser ny analyse fra CEPOS. Udviklingen går stik imod regeringens egne ambitioner om afbureaukratisering, og CEPOS efterlyser bindende mål for at begrænse væksten i statsadministrationen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum