Ny skat får boligejere i særligt én region til at reagere
Flere med planer om boligsalg det næste halve år – og flest i Region Hovedstaden hvor boligejerne er mere motiverede af den kommende boligskat end andre steder i landet

Næsten hver 7. boligejer har planer om at sætte deres hjem til salg i løbet af det næste halve års tid, og cirka hver fjerde peger på den nye boligskat fra 2024 som en vigtig årsag til at sælge. Men det er især boligejerne i én region, der overvejer at sætte et til salg-skilt i jorden på grund af boligskatten.
Det viser en ny spørgeundersøgelse fra analysevirksomheden YouGov for ejendomsmæglerkæden Home, hvor næsten 1.200 med egen bolig har svaret*.
Godt 15 % af boligejerne i undersøgelsen, der fortages hvert kvartal, svarer, at de har planer om at sælge deres bolig i løbet af det kommende halve år – og det er det højeste antal i mere end et år.
I de to tidligere målinger i år har antallet med salgsplaner ligget på 12 % og 13 %.
”At det går bedre med boligsalget, er en vigtig forklaring. En anden forklaring er nok, at den nye boligskat rykker frem i folks bevidsthed og fylder mere for de boligejere, der ønsker at give en eventuel skatterabat videre til en ny køber og måske selv går efter en skatterabat på det næste boligkøb. En rabat kræver, at du har købt og overtaget boligen før 1. januar 2024,” siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.
Hver fjerde vil sælge pga. boligskat
Det er 24 % af boligejerne med salgsplaner, der svarer, at den kommende boligskat er ”en af flere årsager eller en afgørende årsag til mit boligsalg”.
Det er forventningen, at boligejerne med de dyreste huse og lejlighedsejerne i de store byer vil opleve de største stigninger i boligskatten.
Og det kan man også se i undersøgelsen fra Home og YouGov, hvor boligskatten er en vigtig årsag til at sælge i netop landsdelen København By og Region Hovedstaden.
I Region Hovedstaden er det hele 36 % af sælgerne, der svarer, at den kommende boligskat er ”en af flere årsager eller en afgørende årsag til mit boligsalg”. Det er signifikant flere end i de øvrige regioner. I Byen København er det hele 42 % af boligejerne med salgsplaner.
Størst interesse for salg i Hovedstaden
Ifølge undersøgelsen er interessen for boligsalg størst i hovedstadsregionen med hele 22 % af boligejerne.
Ikke mindst hovedstadsområdets lejlighedsejerne har salgsplaner de kommende seks måneder. Det er det højeste niveau i de godt fem år, hvor YouGov og Home har undersøgt interessen for at sælge bolig.
”Langt de fleste boligejere vil få en lavere boligskat fra 2024, men lejlighedsejerne i København står generelt til at stige i ejendomsskat. Det kan være med til at fremskynde nogle lejlighedshandler,” siger Michael Dalsager.
Regn din boligskat ud: Prøv boligskatteberegner
home tilbyder en boligskatteberegner, der giver et estimat af, hvad de nye regler for boligskat vil betyde for din økonomi og bolig. Beregningen tager udgangspunkt i netop den enkelte ejendom modsat Skatteministeriets, der anslår skatten for en typisk bolig
*Note: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2011 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 23. - 26. juni 2023.
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder

Links
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 850 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Postkort fra boligmarkedet: Her går det – særligt – godt3.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvårsstatus: Boligmarkedet er i opsving – med flere fremvisninger, handler og stigende priser – især i ejerlejlighedsmarkedet
Store investeringer: Her er de mest populære boligforbedringer16.6.2025 07:19:05 CEST | Pressemeddelelse
Top 5 ’bolig-upgrade’: Se her, hvad køberne kaster sig over i deres nye hjem. I snit bruger de over 250.000 kr.
'Grøn bølge' på boligmarkedet i maj4.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligbrief fra Home og Danske Bank viser fremgang i fremvisninger, handler og priser sammenlignet med maj sidste år
Nu starter udlejning af 160 lejligheder i Postbyen21.5.2025 07:25:09 CEST | Pressemeddelelse
København: De første lejligheder er allerede reserveret efter få dage i markedet, oplyser Home-mægleren, der står for udlejningen for Danica Ejendomme
Odense: Privat P-plads solgt på rekordfart13.5.2025 07:13:10 CEST | Pressemeddelelse
Parkeringsplads under TBT Tower i Odense C, er solgt til én af flere interesserede købere, oplyser Home. Se prisen her
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum