Dansk Metal: Økonomisk indsprøjtning sikrer arbejdsro

Dansk Metal har i mange år kaldt på investeringer i erhvervsskolerne i stedet for besparelser. Derfor er det meget positivt, at regeringen nu foreslår at investere massivt i erhvervsuddannelserne. Helt konkret drejer det sig om 310 millioner kroner i 2024 stigende til 910 millioner kroner om året i 2030 og frem.

- Vi har nærmest kun oplevet nedskæringer, og derfor er det her fantastisk. Det sikrer arbejdsro til erhvervsskolerne, så de også kan fokusere på langsigtede investeringer i for eksempel trivsel, kvalitet og uddannelsesmiljøer. Nu behøver de ikke kun tænke på, hvordan de skal betale næste regning, siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metals uddannelsessekretariat.

Erhvervsuddannelserne spiller en helt central rolle i den grønne omstilling, fordi det er her, der uddannes smede, industriteknikere og mekanikere, som skal sørge for, at de store tanker om alt fra fjernvarme til havvind bliver til virkelighed.

Teknologien udvikler sig hele tiden, og derfor er det utrolig vigtigt med tidssvarende maskiner og kvalificerede undervisere, som kan uddanne fremtidens faglærte.

- Vores faglærte er nogle af de dygtigste i verden, og det skal de blive ved med at være. Det skal blandt andet sikres ved at tiltrække og fastholde de dygtigste undervisere. Samtidig skal maskinerne på erhvervsuddannelserne opdateres, så eleverne kan arbejde med det, de også møder ude på virksomhederne. Det er helt centralt, hvis vi skal fastholde dem på uddannelsen, siger Kasper Palm.

De store investeringer giver grund til at juble, men det er vigtigt, at de ikke bliver en sovepude. Fastholdelse er nemlig kun en del af problemet.

- Vi skal også sørge for, at flere vælger erhvervsuddannelserne. Sker det ikke, lykkes vi ikke med den grønne omstilling, og det er jo et bundet mål. Derfor må investeringerne ikke stå alene. Det er også helt afgørende at se på, hvordan vi sikrer, at flere vælger erhvervsuddannelserne fremfor på gymnasiet. Det kan for eksempel ske via dimensionering, eller ved at indføre et højere adgangskrav på gymnasiet, siger Kasper Palm.