Topchefer skal rådgive om konsekvenser af globale spændinger for erhvervslivet
I en tid med geopolitiske spændinger har regeringen bedt en række topchefer og eksperter om input til at ruste dansk erhvervsliv. Det kommer til at foregå i et nyt Virksomhedsforum for globale risici.
Krig på europæisk jord, pres på forsyningskæder og geopolitiske spændinger er den nye virkelighed, som danske virksomheder opererer i. Det betyder, at markederne bliver mindre frie og mere usikre, og det skaber udfordringer for erhvervslivet.
Derfor har regeringen nedsat et nyt Virksomhedsforum for globale risici, hvor topchefer fra erhvervslivet og eksperter skal rådgive regeringen om rammevilkår og afhængigheder, der er særligt kritiske for dansk erhvervsliv og danske styrkepositioner.
”Verden er forandret, og med det kommer nye udfordringer, som danske virksomheder skal navigere i. Usikre markeder og forsyningskæder, der er gået i stå, er bare nogle er de udfordringer, som vores erhvervslivet skal tackle i hverdagen. Her har vi et ansvar for at sikre så meget stabilitet som muligt. Derfor er jeg glad for, at toppen af dansk erhvervsliv og førende eksperter vil komme med anbefalinger, så vi får fokus på sårbarhederne. Det handler kort og godt om sikre danske styrkepositioner og vækst,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Forummet skal levere konkrete anbefalinger til at nedbringe virksomhedernes sårbarhed over for globale risici, som kan give input til regeringens kommende globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv.
”Dansk erhvervsliv står i en tid med mange komplekse udfordringer. Derfor er det et vigtigt arbejde, vi nu tager fat på i Virksomhedsforum for globale risici. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for arbejdet med at identificere sårbarheder og muligheder, samt give de danske virksomheder og regeringen nogle konkrete anbefalinger, så vi sammen har et stærkere værn mod globale kriser,” siger formand for Virksomhedsforum for globale risici, Niels Smedegaard.
Virksomhedsforum for globale risici består af:
- Niels Smedegaard (formand), bestyrelsesformand og medlem af bestyrelsen i ISS, DSV m. fl., samt tidligere CEO i DFDS
- Asger S. B. Lauritsen, COO i FLSmidth
- Carsten Egeriis, CEO i Danske Bank
- Henrik Andersen, CEO i Vestas
- Lisbeth Barnbæk Nielsen, CEO i BM Silo
- Nader Mousavizadeh, CEO i Macro Advisory Partners
- Stine Haakonsson, Lektor ved Copenhagen Business School
- Tina Sejersgaard Fanø, Koncerndirektør i Novozymes
Forummet mødes efter planen første gang den 22. august 2023 og afleverer sine anbefalinger til regeringen inden sommeren 2024.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Briller før brag: Nye tiltag skal mindske antallet af fyrværkeriulykker28.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskyttelsesbriller er en vigtig tilføjelse til nytårsklæderne. Tal fra seneste nytårsaften viser, at 73 procent af de alvorligt tilskadekomne ikke bar beskyttelsesbriller. Derfor vil der i år være ekstra fokus på at bære briller.
Erhvervsministeren ansætter Thomas Schjødt midlertidigt som særlig rådgiver19.12.2025 12:05:11 CET | Pressemeddelelse
Thomas Schjødt er ansat midlertidigt som særlig rådgiver for erhvervsministeren, mens nuværende særlig rådgiver, Søren Andersen, er på forældreorlov. Thomas Schjødt kommer fra en stilling som chefrådgiver hos Radius CPH. Thomas har været særlig rådgiver for bl.a. tidligere minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, samt særlig rådgiver for tidligere indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen. Thomas Schjødt er uddannet cand.scient.pol. og har første arbejdsdag i Erhvervsministeriet den 5. januar 2026.
Nu banes vejen for at styrke butikslivet og udviklingen i Danmarks lokalsamfund19.12.2025 09:10:49 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en modernisering af lukkeloven, som bl.a. giver butikker i mindre byer lov til at holde åbent på lukkedage som f.eks. årets helligdage.
Nu bliver det langt nemmere og hurtigere for forbrugerne at finde benzinpriser online18.12.2025 12:00:05 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar forpligtes brændstofselskaberne til at offentliggøre pumpepriserne online. Med Google Maps bliver det hurtigt og nemt for forbrugerne at finde den bedste pris på benzin og diesel.
Dansk EU-formandskab lander aftale, der gør investeringer nemmere og billigere for europæerne18.12.2025 07:54:57 CET | Pressemeddelelse
Mange vælger at lade deres opsparing arbejde i stedet for bare at lade pengene stå i banken. Nu har EU-Parlamentet og Rådet lavet en ny aftale, der skal gøre det nemmere for helt almindelige mennesker at investere i fonde og andre investeringsprodukter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum