Mange forældre har ikke styr på deres barns ulykkesforsikring i skolen
15.8.2023 07:33:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Selvom det er forældrenes eget ansvar at sørge for, at deres barn er dækket af en ulykkesforsikring i skoletiden, så tror næsten halvdelen af danskerne, at det er skolens ansvar. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.

Efter en lang og velfortjent sommerferie er det igen blevet tid til at komme i skole for tusindvis af børn over hele landet.
Og selvom der er mange ting at holde styr på i det nye skoleår for både børn og forældre, så er særligt barnets forsikring i tilfælde af uheld eller ulykker i skoletiden noget, der hersker stor forvirring om.
Mange forældre tror nemlig, at deres barn er dækket af skolens ulykkesforsikring, ligesom en stor del tror, at deres barn er dækket af forældrenes ulykkesforsikring. Men begge disse antagelser er desværre fejlagtige.
Det viser en undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige.
Her svarer næsten halvdelen af de adspurgte, at deres barn er dækket af skolens kollektive ulykkesforsikring i skoletiden - en ordning der blev afskaffet for over ti år siden.
Dermed risikerer børnene at stå uden en forsikring, mens de er i skole, lyder advarslen fra Henrik Sagild, der er direktør i skade i Gjensidige.
"Børn er meget fysisk aktive, mens de er i skole, og selvom det i sig selv er enormt positivt, så øger det også risikoen for at ende i et uheld, der kræver behandling. Og her kan man være uheldig at det er noget, der kræver et længere behandlingsforløb, hvor en forsikring kan være en afgørende hjælp,” siger han.
Det er dog ikke kun spørgsmålet om skolens forsikring, der skaber tvivl blandt forældre. I undersøgelsen er det nemlig kun omkring halvdelen, der har købt en separat ulykkesforsikring til deres børn.
De resterende peger i stedet på, at børn er omfattet af forældrenes ulykkesforsikring.
Men hvor eksempelvis en indboforsikring dækker hele husstanden, så skal man i langt de fleste tilfælde tegne en separat ulykkesforsikring til børn. Derfor opfordrer Henrik Sagild til, at man bruger skolestarten som en anledning til at gå sine forsikringer igennem.
"Det er mit indtryk, at langt de fleste forældre gerne vil have, at deres barn er dækket af en ulykkesforsikring, men den her undersøgelse tyder på, der simpelthen er en del forvirring på området blandt forældrene. Så derfor bør skolestarten være en god anledning til, at man går sin families forsikringer og dækninger igennem," siger han.
Tre vigtige ting at vide om dit barns ulykkesforsikring
1. Barnet skal have sin egen ulykkesforsikring
Familiens indbo- eller familieforsikring dækker ikke, hvis barnet kommer til skade. Til gengæld dækker en indbo- eller familieforsikring, hvis barnet ødelægger andres ting, eller hvis barnet påfører skade på andre.
2. En ulykkesforsikring hjælper dit barn ved varige mén
Det offentlige sundhedssystem dækker behandling af eks. tandskader og genoptræning indtil barnet fylder 18 år. Men ved eventuel efterfølgende behandling eller genoptræning er der ingen hjælp at hente, hvis barnet ikke har haft en ulykkesforsikring. Der vil ligeledes ikke blive udbetalt nogen erstatning for varige mén, hvis ikke barnet har haft en ulykkesforsikring.
3. Mulighed for straks-erstatning ved skader
Ved nogle ulykkesforsikringer er det muligt at tilvælge straks-erstatning ved eksempelvis knoglebrud eller korsbåndsskader. Udbetalingen er en procentdel af forsikringen ved invaliditet, og bliver udbetalt straks efter skaden er anmeldt. Den er ikke afhængig af eventuelle varige mén, og den er tænkt som en håndsrækning, så man har mulighed for at tilkøbe ekstra hjælp eller tage feriedage for at passe sit barn.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.052 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i maj og juni 2023.
|
Er dit barn dækket af en kollektiv ulykkesforsikring, når det er i skole/institution? |
|
|
Ja |
46% |
|
Nej |
22% |
|
Ved ikke / Ønsker ikke at svare |
32% |
|
Er dit barn dækket af en privat ulykkesforsikring? |
|
|
Ja, de er dækket på min egen eller anden forælders ulykkesforsikring |
43% |
|
Ja, en separat børneulykkesforsikring/tilvalgsdækning på min eller en andens ulykkesforsikring |
46% |
|
Nej |
6% |
|
Anden forsikring, notér |
1% |
|
Ved ikke / Ønsker ikke at svare |
4% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Kun 4 ud af 10 læser vigtig del af tilstandsrapporten29.5.2026 10:49:34 CEST | Pressemeddelelse
Seks ud af ti boligkøbere springer over central del af tilstandsrapporten, som kan få stor betydning for både vedligehold og fremtidige udgifter. Det viser nye tal fra Gjensidige og NRGi.
Trods høj UV-indeks: Hver tredje beskytter sig forkert i solen26.5.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Solens stråler kan skade huden på helt almindelige danske sommerdage og med et UV-indeks helt oppe på 6 i den kommende uge, er den rette solbeskyttelse vigtigere end nogensinde. En ny undersøgelse fra Gjensidige viser dog, at mange danskere stadig beskytter sig for lidt eller helt undlader det.
Sæsonen er startet: Flere end 1000 skulle have hjælp på vandet sidste år23.5.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Med sol og sommer i horisonten er mange danskere nu ved at gøre båden klar, så de kan komme ud på vandet. Men det betyder samtidig travlhed hos Dansk Søredningsselskab, der sidste år blev tilkaldt 1038 gange for at hjælpe sejlere i nød. Det viser tal, som DSR har delt med Gjensidige.
Krig og stigende priser: Hver femte dansker ændrer ferieplaner til sommer20.5.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Uro i Mellemøsten og stigende flybrændstofpriser har fået hver femte dansker til at ændre ferieplaner denne sommer. Det viser en ny undersøgelse YouGov har lavet for Gjensidige.
Ny undersøgelse: Færre unge anmelder svindel16.5.2026 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge anmelder i lavere grad, hvis de bliver svindlet. Det viser ny undersøgelse lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum