Augustoprøret: For 80 år siden gik danskerne til kamp mod tyskerne
Det kom til omfattende strejker og gadekampe mod besættelsesmagten, da indbyggerne i nogle af de største danske byer i løbet af august 1943 gjorde oprør. Urolighederne spredte sig og førte til, at den danske samarbejdspolitik brød sammen den 29. august.
Lukkede butikker, strejkende offentlige ansatte, voldelige sammenstød med tyske soldater og ophidsede folk i gaderne.
’Tyskerpiger’ blev forfulgt og tyskvenlige butikker ødelagt.
Det gik ikke stille for sig i særligt Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg i løbet af august 1943 – danskerne gjorde nemlig oprør mod den tyske besættelsesmagt.
Oprøret, der startede med strejker på stålskibsværftet i Odense, spredte sig til flere andre danske byer. Den tyske krigslykke var vendt, og det gav danskerne mod til at gå til kamp.
Det er i denne måned 80 år siden, det folkelige oprør mundede ud i én af besættelsestidens mest skelsættende begivenheder: Samarbejdspolitikkens ophør den 29. august 1943, hvor den danske regering trådte tilbage. Samtidig sænkede mandskabet i den danske flåde en stor del af skibene for at forhindre, at de faldt i tyskernes hænder.
”Der er et før og et efter 29. august 1943. Efter samarbejdspolitikkens sammenbrud ændrede danskernes hverdag sig markant. Modstanden tog til, og besættelsesmagten begyndte at gå langt hårdere til værks mod befolkningen,” siger Mai Stenbjerg Jensen, der er museumsinspektør på Frihedsmuseet.
Efter Augustoprøret var intet længere som før
Den folkelige opstand er siden blevet kaldt Augustoprøret, og fik den tyske besættelsesmagt til at stramme grebet om Danmark.
De krævede undtagelsestilstand med blandt andet indførelse af dødsstraf for sabotage, udgangsforbud og indskrænkelse af forsamlingsfriheden. Det nægtede den danske regering, der derfor trådte tilbage.
Det førte til, at besættelsesmagten indførte militær undtagelsestilstand i Danmark, og danskerne gik nu en mere voldelig og uforudsigelig tid i møde. Modstandskampen og sabotageaktionerne tog til, og tyskerne svarede igen med tortur, clearingdrab og terroraktioner.
Samarbejdspolitikkens sammenbrud førte også til en anden af besættelsestidens skelsættende begivenheder – nemlig aktionen mod de danske jøder i oktober 1943.
Fortiden kan stadig opleves
På Frihedsmuseet er der udstillet forskellige genstande, som viser konsekvenserne af den sammenbrudte samarbejdspolitik som følge af Augustoprøret – blandt andet en af de fiskerkuttere, der sejlede danske jøder i sikkerhed i Sverige under jødeaktionen. Og Gestapos torturinstrumenter, som blev brugt i forbindelse med den stadig mere hårdhændede behandling af danskere, der gik til modstand.
Nøgleord
Kontakter
Julie Lorenzen
Tlf:41 20 60 42Julie.Lorenzen@natmus.dkBilleder
Links
Om Frihedsmuseet
Frihedsmuseet er museet for Danmarks modstandskamp under besættelsen i 1940-45.
Frihedsmuseet fokuserer på valget om at gå til modstand – og overskride den grænse, modstandskampen var i samtiden.
Følg pressemeddelelser fra Frihedsmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frihedsmuseet
Hvis du hedder Kirsten eller Erik, er der fri entre på Frihedsmuseet 5. maj22.4.2024 16:57:02 CEST | Pressemeddelelse
Når kalenderen runder 5. maj, er det 79 år siden, Danmark atter blev frit igen efter den tyske besættelse. Det fejrer Frihedsmuseet ved at give gratis adgang til alle gæster, der hedder 1940’ernes mest populære pige- eller drengenavn.
Under besøg på Frihedsmuseet så H.M. Dronningen, hvor danske modstandsfolk blev henrettet3.4.2024 14:08:06 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Hjemmeværnets 75-års jubilæum besøgte Hendes Majestæt Dronningen i dag Frihedsmuseet. Her så Dronningen de tre henrettelsespæle, danske modstandsfolk blev bundet til, inden de blev skudt. Hjemmeværnet udsprang af modstandsbevægelsens kamp for frihed.
I dag ankom en helt unik urne til Frihedsmuseet14.11.2023 14:47:43 CET | Pressemeddelelse
Frihedsmuseet fik i dag overdraget en urne fra kz-lejren Neuengamme, som måske har indeholdt knoglerester fra den danske modstandsmand Preben Holger Larsen. Knogleresterne blev begravet i Mindelunden sidste år, og nu kommer urnen altså på museum.
I efterårsferien kan børnene rejse tilbage til besættelsens Danmark31.8.2023 16:59:43 CEST | Pressemeddelelse
Frihedsmuseet i København udbyder i efterårsferien en helt særlig børnerundvisning for de 9-12årige, der fortæller om modstandskampen og besættelsen i børnehøjde.
Frihedsmuseet slår dørene op for den nye særrundvisning ’Forfulgt’29.8.2023 11:29:08 CEST | Pressemeddelelse
I oktober er det 80 år siden tyskernes aktion mod de danske jøder. Men de var langt fra de eneste i Danmark, der blev forfulgt under besættelsen. I denne nye rundvisning dykker vi ud over jødernes skæbne også ned i nogle af de andre grupper, der måtte leve på flugt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum