Vinder den store gevinst i Eurojackpot: ”Jeg vil vise mine børn verden”
En mand fra det østjyske vinder over tre millioner kroner i Eurojackpot. Nu vil han rejse med sine børn: ”De skal lære noget om livet ved at se verden.”

De ved det ikke selv, men det bliver ikke mindst børnene, der kommer til at nyde godt af den gevinst på 3.071.639 kroner, som en midaldrende familiefar fra Østjylland for nyligt vandt i Eurojackpot.
Da manden var kommet sig over det første chok over, at han pludselig var millionær, spurgte han nemlig sig selv, hvad der gjorde ham mest glad.
”Og for mig, der har det helt klart været at rejse. Og det vil jeg give videre til mine børn. Så nu glæder jeg mig til at vise dem verden. Nu har jeg jo råd til at vise dem alt det, som jeg har set,” fortæller manden glad.
”Det, som jeg husker tilbage på, det er jo ikke iPads og ting, og hvad man nu ellers køber – det er mine backpack-ture, som står skarpest. Det er de fede ferier og hvad man har set ude i verden.”
”Jeg tror, at det er enormt sundt – også for børnene – at møde andre kulturer. Ligesom mange danske børn er mine egne jo nok lidt nogle curlingbørn, så hvis de kan se noget i udlandet og lære, at Danmark er et godt land at leve i… Det kunne de fleste børn nok godt lære noget af,” fortæller manden.
Han har ikke tænkt sig at fortælle børnene, at han har vundet over tre millioner, men han håber alligevel, at de bliver glade for dem. Og så vil han også selv være glad:
”Børn forstår ikke penge på den måde, men hvis jeg om 10 år kan kigge mine børn i øjnene og se, at de er glade for det, de har oplevet, så vil jeg tænke, at de penge også gjorde noget godt for mig. Og det er jo det, det hele handler om,” siger han.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er det store, europæiske lotteri, hvor deltagere fra 17 lande udover Danmark siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Ny undersøgelse: Mere end hver femte dansker mener, at skrabekalenderen er vigtigere end tre af de største juletraditioner29.11.2023 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Spørger man danskerne, hvad der er vigtigt for dem i juletiden, er fx risalamanden svær at hamle op med. Alligevel viser en ny undersøgelse foretaget af Yougov for Danske Spil, at mere end hver femte dansker anser den ikoniske Quick juleskrabekalender som vigtigere end risalamande, konfekt og brunede kartofler.
8 danskere får en tidlig julegave og deler 17 Lotto millioner – sådan fordeler de sig26.11.2023 08:44:57 CET | Pressemeddelelse
Humøret er formentlig ekstra højt denne søndag morgen i intet mindre end otte danske hjem efter lørdag aftens Lotto trækning. Én løb med førstepræmien på 10 millioner kroner, og derudover vinder syv danskere en million kroner hver.
Nørrebro-borger blev vækket af en fest og vandt 1.000.000 kroner i Lotto25.11.2023 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
En mand fra København var først irriteret over at blive holdt vågen af larm fra overboens fest – men da han så en mail fra Danske Spil, begyndte han at synge med på firser-hitsene, der strømmede ned gennem loftet.
Vild med dans: Sådan rangerer Danske Spil de tre finalepar24.11.2023 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Før aftenens finale har Danske Spils ekspert rangeret de tre tilbageværende par i Vild med dans. “Vi har favoritten, outsideren og the long shot, så den ligger lige til højrebenet... men favoritten vinder ikke hver gang, og selv langskud kan gå ind!”
Vinder 1,3 millioner på stam-tanken: ”Så sprang ekspedienten mig om halsen og gav mig et ordentligt knus”23.11.2023 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
En ældre vestjydes besøg på den lokale tankstation tog en mildest talt u-vestjysk drejning, da ekspedienten pludselig opdagede, at stamkunden havde vundet den store gevinst i Eurojackpot.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum