Nyt undervisningsforløb skal inspirere de unge med ny viden om energi og klimavenlig adfærd
14.8.2023 10:25:00 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Energistyrelsen lancerer i dag et nyt undervisningsforløb til 7.-9. klasser, der hedder Mærk Energien. Materialet skal give de unge indsigt i, hvordan vi bruger energi i Danmark.
Allerede i dag fylder klima og grøn energi meget i unges bevidsthed, og undersøgelser viser, at mange unge allerede er bevidste om klimavenlig adfærd. Men det er måske ikke altid lige let at gennemskue det med strøm, energimærker og energiforbrug, og hvordan vi på forskellige måder kan ændre vores energivaner. Det skal et nyt undervisningsforløb målrettet udskolingselever hjælpe med at kaste lys over.
”Vi ser allerede, at de unge går forrest, når det kommer til klima og grøn omstilling. Med de her forløb vil vi gerne pirre endnu mere til elevernes nysgerrighed om klima, så de unge inspireres til at indgå kvalificeret i debatten om energi og klimavenlig adfærd. UNICEFs Nationale Rettighedsråd, som jeg har haft besøg af, har bl.a. efterspurgt mere tilgængelig viden til børn og unge. Derfor er jeg glad for, at Energistyrelsen nu stiller et uddannelsesforløb til rådighed målrettet danske folkeskoleelever,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
”Jeg håber, at vi kan inspirere eleverne med ny viden, og måske sågar til at vælge en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, som vi har så hårdt brug for til at løse de mange opgaver, som det kræves for at nå i mål med den grønne omstilling,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Undervisningsforløbet er et gratis tilbud, der er tilgængeligt for alle lærere, og kan findes på SparEnergi.dk/Undervisning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Vattenfall Vindkraft A/S skal bygge havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat4.8.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø er fundet. Vattenfall skal bygge havvindmøller, der kan levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Kristian Brandrup som særlig rådgiver26.6.2026 09:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Kristian Brandrup er ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum