Energi Danmark får ny direktør
14.8.2023 08:06:20 CEST | Andel | Pressemeddelelse
Louise Hahn tiltræder den 14. august 2023 som adm. direktør i Energi Danmark.

Energihandelsselskabet Energi Danmark, der er ejet af Andel og NRGi, får ny adm. direktør, når Louise Hahn tiltræder 14. august. Louise Hahn kommer senest fra en stilling som adm. direktør i GlobalConnect Danmark og har tidligere været Senior Vice President hos Ørsted, hvor hun gennem 15 år har været ansat i flere ledende stillinger.
Bestyrelsesformand Jesper Hjulmand glæder sig over at byde Louise Hahn velkommen:
”Jeg er meget glad for at få Louise Hahn med på holdet. Hun kommer med stor indsigt i energibranchen, et stærkt kundefokus og bliver en stor gevinst for vores fortsatte arbejde med at styrke Energi Danmarks strategi, kultur og ledelse. Vi står med en vigtig opgave i at fortælle omverdenen om den store samfundsværdi, som Energi Danmark skaber i transformationen af vores samfund og energisystem fra fossil energi til vedvarende energi. Louise har den erfaring og de kompetencer, der skal til for at løfte netop den opgave”.
Louise Hahn ser frem til at tiltræde stillingen som adm. direktør i Energi Danmark og til at blive en del af et stærkt hold:
”Jeg glæder mig til at blive en del af en kompetent og stærk organisation, der har leveret solide resultater, og så ligger der en rigtig spændende opgave i at udvikle virksomheden i samarbejde med hele teamet. Energi Danmark er kendt for sine stærke løsninger, og kundeporteføljens energiforbrug udgør en markant del af Danmarks samlede energiforbrug. Der er et stort økonomisk og samfundsmæssigt potentiale i at hjælpe selskabets kunder gennem den grønne omstilling. Samtidig ligger der nogle stærke synergier i samspillet mellem ejerne og Energi Danmark, som jeg ser frem til få bragt yderligere i spil til gavn for kunderne.”
I forbindelse med Louise Hahns tiltrædelse fortsætter Jesper Nybo Stenager, der de seneste seks måneder har været fungerende adm. direktør, i direktionen som Executive Vice President/CFO i Energi Danmark:
”Samtidig vil jeg gerne takke Jesper Nybo Stenager for at træde til, da vi havde brug for hans erfaring og overblik - og for hans indsats som fungerende direktør de seneste måneder i en tid med energikrise og megen opmærksomhed. Jesper har sørget for, at Energi Danmark, trods urolige markeder, er kommet stærkt igennem første halvår af 2023,” siger bestyrelsesformand Jesper Hjulmand.
Louise Hahn vil udover rollen som adm. direktør i Energi Danmark indgå i Top Management-lederforum i Andel-koncernen.
Blå Bog: Louise Hahn
-
Uddannet Cand. Polyt fra Danmarks Tekniske Universitet. Har en HD i Finansiering fra CBS.
-
Kommer senest fra en stilling som adm. direktør i det EQT-ejede GlobalConnect Danmark.
-
Har tidligere været Senior Vice President hos Ørsted, hvor hun i 15 år har været ansat i flere ledende stillinger bl.a. indenfor energihandel og salg.
-
Har haft bestyrelsesposter hos Lind Capital, Lind Capital Fondsmæglerselskab og European Energy
-
Tilknyttet som underviser på Executive Board-uddannelsen på CBS.
-
47 år, gift og har søn på 16 år samt bonusdatter på 22 år.
Kontakter
Andel presse
Tlf:21 70 31 01Rasmus AvnskjoldPresseansvarlig
Tlf:60779000rba@andel.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel realiserer Ørsted-aktier for ca. 3 mia. kr. for at skærpe fokus på elektrificering9.9.2026 07:23:43 CEST | Pressemeddelelse
På bagtæppet af et styrket Ørsted realiserer Andel aktier for ca. 3 mia. kr. for at understøtte energikoncernens skærpede fokus på at accelerere elektrificeringen af Danmark. Provenuet styrker frem mod 2030 Andels investeringer i primært elnet og ladenetværk med mål om at skabe mest mulig grøn omstilling for pengene og øge forsyningssikkerheden.
Andel rydder forsider for klimaet: Giver journalister frit rum til klimajournalistik1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimadækningen i syv af landets største dagblade er faldet med 57 pct. siden 2021. Nu rydder Andel 1. september en række forsider til fordel for klimaet og giver resten af året klimajournalister mulighed for at fylde helsider med selvvalgt journalistik om klima og grøn omstilling. Andel betaler for pladsen, men blander sig ikke i indholdet.
Andel samler kræfterne om elektrificering i stabilt første halvår26.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel fastholder forventningerne til 2026 efter stabil drift i udfordret halvår. I takt med et hastigt stigende elforbrug samles kræfterne om at accelerere elektrificeringen af Danmark med massive investeringer i elnet og kundevendte energiløsninger.
Andel og Anders Morgenthaler rykker klimasatire ind i det offentlige rum13.7.2026 10:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Andel og Anders Morgenthaler skal få flere til at tale om klimaet gennem humor. Tegningerne kan opleves i aviser og i det offentlige rum flere steder i landet hen over sommeren.
Andel investerer mere end 8 mia. kr. i kampen for den elektriske fremtid1.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energiuafhængighed, forsyningssikkerhed og klimakamp i 2025 flettede sig tættere sammen, valgte flere kunder Andel til. Med investeringer på ekstraordinære 8,1 mia. kr. i særligt kritisk dansk infrastruktur insisterer koncernen på at accelerere elektrificeringen af samfundet. Samtidig skal indtjeningen øges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum