”PostNord Danmark Rundt” påvirker trafikken ved Bagsværd
Fredag den 18. august lyder startskuddet til 4. etape af cykelløbet ”PostNord Danmark Rundt”.

Fjerde og næstsidste etape af årets “PostNord Danmark Rundt” går fra Kalundborg til Bagsværd. Undervejs kommer feltet blandt andet omkring Høng, Holbæk, Frederikssund, Ølstykke, Ganløse og Værløse. I Bagsværd afsluttes der med en lille 5,2 km rundstrækning frem mod målstregen.
Ruten bliver spærret løbende. Det sker typisk 20-25 minutter før, rytterne kommer forbi. Læs mere om ruten her
Vær opmærksom på, at ruten i alt er spærret i omkring 40 minutter. I start- og målbyerne vil vejene dog være spærret i en længere periode.
Spærring af Kronprins Frederiks Bro
Kronprins Frederiks Bro bliver spærret i begge retninger i tidsrummet omkring kl. 15.55 - 16.35. Vejdirektoratet anbefaler, at bilister i stedet benytter Kronprinsesse Marys Bro i denne periode.
Herefter går turen mod rundstrækningen i Bagsværd via Stenløse og Farum. Feltet ankommer til Bagsværd cirka kl. 16.45 - 17.25, og i det tidsrum vil Ring 04 ved Bagsværd Hovedgade blive spærret.
På Rute 16 Hillerødmotorvejen vil der omkring Bagsværd være risiko for ophobning af trafik på frakørselsramperne, da der er spærret ind mod Bagsværd. Derfor opfordrer Vejdirektoratet trafikanter til at køre tidligere hjem eller finde alternative ruter.
Forbudt at parkere på kørebane, cykelsti og fortov
På løbsdagen er al standsning og parkering på kørebanen til fare eller ulempe, da feltet skal kunne komme sikkert frem. Det er tilladt at parkere langs vejene i yderrabatten ved siden af vejen, men ikke på kørebane, cykelsti eller fortov. Det er op til at politiet at afgøre, om en parkeret bil er til fare eller ulempe for cykelløbet og derfor skal flyttes. Følg altid den aktuelle skiltning om standsning og parkering.
Vejdirektoratet opfordrer både tilskuere til ”PostNord Danmark Rundt” og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
Gode råd til trafikanter
For tilskuere:
- Planlæg, hvor du vil se løbet, på postnorddanmarkrundt.dk.
- Find ud af, hvordan du kommer derhen, og hvor du kan parkere.
- Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken kan være påvirket.
- Brug gerne cyklen eller den kollektive trafik, hvis det er muligt.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
- Planlæg din rute, så du kommer uden om planlagte afspærringer.
- Forvent ekstra rejsetid, da trafikken er påvirket.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere om trafikken på Trafikinfo.dk
Kontakter
Ulrich Gorm AlbrechtsenKommunikationschefDanmarks Cykle Union
Tlf:29 40 02 02ulrich.gorm@cyklingdanmark.dkLars Camillo AxelsenSagsbehandlerVejdirektoratet
Tlf:51 50 31 45lcax@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Byggeriet af motorvej i Nordsjælland rykker tættere på27.6.2025 12:29:24 CEST | Pressemeddelelse
I midten af juli ruller Vejdirektoratets entreprenør deres gravemaskiner ud på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Dermed er udbygningen til en ny motorvej for alvor i gang.
Motorvejsramperne i Motorvejskryds Aarhus V spærres i forskellige perioder sommeren over27.6.2025 11:39:24 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges nyt asfalt i hele firkløverkrydset hvor Herningmotorvejen og E45 Østjyske Motorvej skærer hinanden, og det betyder perioder, hvor dele af motorvejskrydset er spærret hen over sommeren.
Cykelløb og ferietrafik giver trængsel i store dele af Aalborg og Nordjylland26.6.2025 12:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Det kommer til at påvirke trafikken, når der afvikles DM i landevejscykling fredag den 27. juni og søndag den 29. juni samtidig med første store ferieweekend.
Spærring af til- og frakørsel ved Ejby <56> fra 29. juni til 5. juli26.6.2025 09:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Fra- og tilkørsel i retning mod vest ved Ejby <56> på E20 Fynske Motorvej og krydsning af motorvejen via Nørregade spærres fra søndag den 29. juni til lørdag d. 5. juli.
Brobyggeri i børnehøjde på Storstrømsbroen26.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet af Storstrømsbroen er spændende for både børn og voksne. I projektets skoletjeneste har skolebørn haft brobyggeri på skemaet siden 2020, og mere end 2300 skoleelever fra 125 skoleklasser har til dato bygget bro og gennemført et undervisningsforløb om Storstrømsbroen på byggepladsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum