Ingen kø til realkreditlån: Der er givet halvt så mange lånetilbud i juli i forhold til sidste år
I juli måned indhentede de danske boligejere i alt 11.239 lånetilbud. Det er lidt mere end en halvering sammenlignet med samme måned sidste år. Det er især interessen for lån til nybyggeri, der falder. Kun 174 af lånetilbuddene var til finansiering af nybyggeri af ejerboliger og fritidshuse. Det er det laveste antal siden statistikkens begyndelse i 2017. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Mens mange har holdt ferie i juli, har der ikke været den store interesse for at tænke på realkreditlån, og der er givet forholdsvist få lånetilbud. Det er dog særligt interessen for lån til nybyggeri af ejerboliger og fritidshuse, der siden begyndelsen af 2022 har været aftagende. I år er der indtil nu indhentet 1.690 lånetilbud til nybyggeri af ejerboliger og fritidshuse. Til sammenligning blev der i samme periode sidste år indhentet 5.534 lånetilbud i løbet af årets første syv måneder. Det svarer til et fald på omkring 70 pct.
”Siden Ruslands invasion af Ukraine har vi set, at danskernes interesse for lån til nybyggeri har været aftagende. Byggeomkostningerne er steget, og de højere renter har betydet, at det er dyrere at låne. Det kan sammen med den generelle usikkerhed i økonomien have dæmpet danskernes interesse for at afsøge muligheden for at bygge deres drømmebolig,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Nye realkreditlån på hylderne
Selvom der er lav interesse for lånetilbud, kan man alligevel overveje at få et tilbud snart, hvis man går med tanker om et nyt fastforrentet realkreditlån. Hvert tredje år er der årgangsskifte hos realkreditinstitutterne. Det betyder, at de bagvedliggende obligationsserier til finansiering af fastforrentede lån udskiftes. 1. september skiftes obligationsserier bag 30-årige fastforrentede lån, der udløber i 2053, ud med nye serier, der udløber i 2056.
”De nye obligationsserier med fast rente står til en lidt lavere kurs, end dem de afløser. Årgangsskiftet betyder for investor, at der er længere tid til, at investor får sine penge igen. Samtidig skal de nye obligationsserier bygges op, efterhånden som låntagerne optager lån, og der udstedes obligationer til finansieringen. Det betyder alt andet lige, at investorerne vil give en lidt lavere pris for de nye obligationer, og det giver en lidt højere ydelse for låntager. Så går man med tanker om at optage et fastforrentet realkreditlån de kommende måneder, kan det være en fordel at få et lånetilbud i de udgående serier inden den 1. september,” siger Ane Arnth Jensen.
Boligejere kan få vejledning hos deres bank eller realkreditinstitut til at vælge det lån, der passer lige til deres økonomiske situation.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar: Implementering af ”stop-the-clock direktivet” i dansk regulering30.6.2025 15:30:46 CEST | Nyhed
Direktivnær implementering hilses velkommen, men tidligere indført dansk overimplementering bør samtidig udgå.
Høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl.27.6.2025 14:04:55 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til samlelovsforslag OKT 2025.
Ny Dankort aftale: Bankerne bakker op om et betalingsmarked med frit valg og fair konkurrence26.6.2025 14:16:57 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har i dag præsenteret en politisk aftale om Dankortets fremtid. Aftalen omfatter udvikling af nye funktioner som saldokontrol og erhvervskort. Bankerne bakker op og understreger vigtigheden af kundernes frie valg af betalingsløsninger samt en gennemsigtig, markedsbaseret udvikling af betalingsinfrastrukturen med plads til alternativer som MobilePay og nye løsninger. En stærk konkurrence fremmer innovation til gavn for samfundet i en tid med fokus på strategisk autonomi.
Bankerne og Offerrådgivningen indgår samarbejde for at hjælpe ofre for digital svindel26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være både grænseoverskridende og ubehageligt at blive udsat for digital svindel. Og for nogle kan det udgøre en stor psykisk belastning, som påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Derfor kan det i mange sammenhænge være godt at tale med andre end sin bankrådgiver. For at gøre dette lettere har Finans Danmark indgået et samarbejde med Offerrådgivningen om muligheden for at henvise bankkunder, der har brug for en ekstra samtale, til Offerrådgivningens rådgivere. Offerrådgivningen har døgnåbent og udføres af offerrådgivere, der har gennemgår en specialiseret uddannelse. Finans Danmark stiller efteruddannelse til rådighed for offerrådgiverne for at støtte dem i at håndtere de svære samtaler om digital svindel. Samtidig har Finans Danmark aftalt med Styrelsen for Samfundssikkerhed, at bankerne også systematisk henviser til den offentlige Cyberhotline.
Hurtige handler og højere priser præger ejerlejlighedsmarkedet20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets første kvartal bød på flere ejerlejlighedshandler end året før. I alt skiftede 4.081 ejerlejligheder ejer, hvilket især skyldes øget aktivitet i Hovedstaden, hvor en større andel af ejerlejlighederne blev solgt inden for de første to uger. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum