Det vrimler med verdens mest sejlivede dyr i Danmark

Del

Det er fundet på Mount Everest, på bunden af dybe have – ja, selv i rummet. Det mikroskopiske bjørnedyr har en uhørt evne til at overleve i de mest fjendtlige miljøer i verden og findes i stort antal i Danmark, viser ny forskning fra Københavns Universitet udgivet i dag.

Bjørnedyret findes også i Danmark på helt almindelige steder såsom i jord, mosklumper og i tagrender. Foto: Getty
Bjørnedyret findes også i Danmark på helt almindelige steder såsom i jord, mosklumper og i tagrender. Foto: Getty

Den ligner lidt en buttet teddybjørn og er et af verdens mindste flercellede dyr med en længde på lige omkring en halv millimeter. Men under det vamsede ydre gemmer der sig en hårdnakket overlever, som findes de mest ekstreme steder på kloden lige fra Himalaya til de dybeste have.

Bjørnedyret kan nemlig tåle at blive frosset ned i flydende helium til minus 273 °C og total udtørring uden at tage skade. Derudover tåler den ekstreme niveauer af radioaktiv stråling og lufttomme steder som rummet.

Bjørnedyret findes også i Danmark på noget mere almindelige steder såsom i jord, mosklumper og i tagrender. Men for første gang har forskere fra Biologisk Institut, Globe Institute og Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet undersøgt, hvor stor artsrigdommen af de særegne dyr er på tværs af Danmark. Ved hjælp af den særlige miljø DNA-metode – også kaldet eDNA (environmental DNA), som kan spore DNA fra alle levende organismer i jord, vand og i luften har forskerne undersøgt DNA sekvenser udvundet fra jordprøver fra hele Danmark og resultatet er: Det vrimler med bjørnedyr.

”Vi kender ikke det totale antal arter af Bjørnedyr i Danmark, men i vores undersøgelse har vi nu fundet 96 unikke bjørnedyrs DNA sekvenser – kun 13 af disse er kendte arter - og der er formentlig endnu flere, så diversiteten af dem er kæmpestor,” fortæller lektor Nadja Møbjerg fra Biologisk Institut, som er ekspert inden for de specielle dyr.  

Sidst undersøgt i 1972

Det er velkendt, at bjørnedyr eller tardigrader findes overalt i verden lige fra ørkenlandskaber til de arktiske egne. Men vi ved dog langt mindre om, hvordan de forskellige arter fordeler sig lokalt, og hvor mange arter, der egentlig er.

Sidst artsrigdommen af bjørnedyr blev undersøgt i Danmark var nemlig helt tilbage i 1972, hvor man ikke havde adgang til de DNA-metoder og computere, som forskerne har i dag.

I det nye studie, som er udgivet i dag, har forskerne analyseret DNA sekvenser fra 130 jordprøver indsamlet fra forskellige regioner af Danmark. Og her kan de se, at langt de fleste af prøverne indeholder DNA fra de mikroskopiske bjørnedyr.

”Bjørnedyr, som lever på landjorden, trives bedst i ekstreme miljøer, hvor de f.eks. udsættes for udtørring, men de findes også i fugtige jorde og åbenbart har de det særligt godt på Lolland i naturområderne omkring Skelsnæs, Fuglse Mose og Musse Mose, viser vores resultater,” siger Nadja Møbjerg.

Bjørnedyret er tæt beslægtet med leddyrene, som eksempelvis insekter og krebsdyr hører under. Men faktisk er der forsat uenighed blandt forskere om præcis, hvor i Dyreriget bjørnedyrerne hører til.

Går i dvale op til 30 år

Hemmeligheden bag bjørnedyrets fantastiske evne til at overleve i de fleste miljøer skal findes i en særlig dvaletilstand, kaldet kryptobiose, som dyret kan tænde og slukke for efter behov. Og det gør det lille dyr, hvis det udsættes for f.eks. udtørring eller nedkøling. Forskere har observeret bjørnedyr vågne op og formere sig efter 30-årige dvaleperioder og et enkelt studie har vist at bjørnedyr, der har ligget i dvale i hele 120 år kunne bevæge sig dog uden efterfølgende at kunne formere sig.

”Når der er vand, er de aktive, formerer sig og spiser. Men så snart vandet fordamper, stopper de med at leve og lukker ned for livsprocesserne og lader sig tørre ud. Og så ligger de der og venter på, at vandet kommer tilbage,” forklarer Nadja Møbjerg.

Den unikke evne til at overleve ved hjælp af sin dvaletilstand har derfor også gjort bjørnedyret til genstand for stor interesse for videnskabsfolk inden for bl.a. biomedicin og rumforskning.

”Det har jo nærmest sci-fi-agtige perspektiver, hvis vi kunne overføre nogle af bjørnedyrenes evner til at ligge i dvale til mennesker eller andre organismer. Derfor bliver der forsket intenst i, hvordan deres dvale fungerer helt ned på molekyleniveau,” slutter Nadja Møbjerg.  

Om studiet

  • 130 jordprøver fra hele Danmark blev analyseret for bjørnedyrs-DNA.
  • Forskerne fandt at artsrigdommen af bjørnedyr var størst i naturområder på Lolland.
  • Metoden kaldes eDNA og står for environmental DNA og sporer fx hud eller ekskrementer fra organismer i omgivelserne. 
  • Studiet er lavet af Frida L. Pust, Tobias G. Frøslev, Reinhardt M. Kristensen og Nadja Møbjerg.
  • Studiet er udgivet i 'Zoological Journal of the Linnean Society'.

Mere om bjørnedyr

  • Bjørnedyret lever bl.a. af bakterier og af planteceller, som den punkterer med en spids stilet fra munden, hvorefter den suger saften ud af cellen. Enkelte arter er rovdyr, der lever af andre små dyr som bjørnedyr, hjuldyr og rundorme.
  • Den har otte ben med små klør eller i enkelte tilfælde sugekopper.
  • Bjørnedyret er bygget op af omkring 1000 celler og er et avanceret dyr med en række organer.
  • Som med alle andre dyregrupper på Jorden, kommer bjørnedyret oprindeligt fra havet, hvor der også lever mange arter i dag.
  • I havet findes der både hunner og hanner, men på landjorden findes der flest hunner, der reproducerer sig selv gennem jomfrufødsler. 

Kontakter

Nadja Møbjerg
Lektor
Biologisk Institut
Københavns Universitet
Telefon: 35 32 16 53
Mail: nmobjerg@bio.ku.dk

Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE
Københavns Universitet
Mobil: 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Internet can achieve quantum speed with light saved as sound15.4.2024 11:16:35 CEST | Press release

Researchers at the University of Copenhagen’s Niels Bohr Institute have developed a new way to create quantum memory: A small drum can store data sent with light in its sonic vibrations, and then forward the data with new light sources when needed again. The results demonstrate that mechanical memory for quantum data could be the strategy that paves the way for an ultra-secure internet with incredible speeds.

Internettet kan få kvantefart med lys gemt som lyd15.4.2024 10:47:07 CEST | Pressemeddelelse

Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges. Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye