Over 50 lærere fejrer Andreas Mogensens spektakulære rummission

Del

Om ganske kort tid skal Andreas Mogensen sendes op til Den Internationale Rumstation (ISS), og Naturvidenskabernes Hus varmer op til den store rumfærd med et unikt event den 17. august, der kombinerer faglig viden, inspirerende oplæg, praktiske workshops og rum-tapas.

ESA/ Dette er SpaceX Crew-7 med alle fire besætningsmedlemmer siddende i Crew Dragon Endurance, der vil flyve dem til Den Internationale Rumstation. Fra venstre mod højre er det Konstantin Borisov fra Roscosmos, Andreas Mogensen fra ESA, Jasmin Moghbeli fra NASA og Satoshi Furukawa fra JAXA.
ESA/ Dette er SpaceX Crew-7 med alle fire besætningsmedlemmer siddende i Crew Dragon Endurance, der vil flyve dem til Den Internationale Rumstation. Fra venstre mod højre er det Konstantin Borisov fra Roscosmos, Andreas Mogensen fra ESA, Jasmin Moghbeli fra NASA og Satoshi Furukawa fra JAXA. ESA

Over 50 lærere deltager, og i Naturvidenskabernes Hus er håbet, at arrangementet vil drage lærerne tættere på rummets forunderlige verden og inspirere dem til, hvordan de kan bruge rumfart i undervisningen.

- Det er en enestående begivenhed, som selvfølgelig skal fejres. Samtidig er en rummission med en dansk astronaut en fantastisk mulighed for at skabe interesse og begejstring for rummet og naturvidenskab generelt. Vi håber, at lærerne får masser af godt med herfra til deres undervisning, der også kan bidrage til at vise nogle af de mange spændende muligheder, der er i industri og forskning, hvis man gerne vil arbejde med rummet, siger Maiken Lykke Lolck, Direktør i Naturvidenskabernes Hus.

Rumforskning helt ned på jorden
I løbet af dagen vil der være en præsentation ved Christoffer Karoff, lektor i rumfysik ved Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Han vil give et indblik i de fysiske principper og teknologier, der gør det muligt for astronauter som Andreas Mogensen at nå ud i rummet.

Andreas Mogensen er pilot på det Dragon-rumskib, som fragter ham og hans astronautkollegaer fra NASA’s Kennedy Space Center i Florida op til ISS, der er i kredsløb 400 km oppe over jorden. Ombord på rumstationen skal Andreas udføre forskning og teknologiudvikling, og ud af ti danske eksperimenter, han skal udføre, er fem valgt og omsat til forløb for elever i udskolingen.
Simon Olling Rebsdorf, seniorkonsulent i Naturvidenskabernes Hus, vil fortælle om materialet som netop er baseret på missionen til ISS.

Målinger og kropsdata
I løbet af dagen er der også mulighed for at deltage i to workshops omkring de danske eksperimenter. Et af eksperimenterne går ud på, at Andreas Mogensen skal teste en Wearable – en teknologi – der ved hjælp af sensorer kan overvåge hans krop. For vægtløsheden påvirker kroppen, fx vil Andreas Mogensen miste muskelmasse, knoglemasse, synet bliver påvirket, og immunforsvaret svækkes af at være i vægtløs tilstand i rummet i længere tid. Den første workshop skal vise, hvordan elever kan undersøge og reflektere over brugen af sundhedsdata, baseret på de udfordringer, som Andreas Mogensen og astronauter står over for under opholdet i rummet.

- Vi kan måle vores sundhed som aldrig før, men hvad kan og må vi bruge sundhedsdata til? Formålet med det undersøgelsesbaserede klasseeksperimentet om målinger af vores sundhed er at få eleverne til at reflektere over brug og misbrug af personlige data ud fra egne naturfaglige målinger og etiske dilemmaer, så de også derigennem udvikler deres perspektiveringskompetence, siger Simon Olling Rebsdorf.

Kroppens væsker i rummet
Den anden workshop fokuserer på vigtigheden af vandrensning og genbrug i rummet og lader eleverne udforske metoder til rensning af vand. Mens Andreas Mogensen er på ISS skal han teste vandrensningsudstyr fra virksomheden Aquaporin. Vand er dyrt at fragte ud i rummet, så på ISS skal astronauterne spare på vandet og genbruge alt, der kan genbruges. Derfor kan projekterne på rumstationen også vise, hvordan vi bedre kan spare på ressourcerne her på Jorden.

Eleverne får mulighed for at rense vand ved hjælpe af forskellige typer af membraner i apotekersprøjter. Formålet med forløbet er at lade eleverne arbejde case- og anvendelsesorienteret med vandrensning, vandkredsløbet og vandteknologier.

- Vi glæder os til at byde lærerne velkommen til en dag fyldt med faglig forkælelse og inspiration. Vi håber, at dagens workshops pirrer både nysgerrighed og lyst til at integrere nogle af forløbene i undervisningen. Det gør nemlig en stor forskel at få mulighed for at arbejde praksisnært og konkret med emnet, siger Maddy Tizar Hansson, ESERO-manager og projektleder i Naturvidenskabernes Hus.

Hun tilføjer, at undervisningsforløbene ligger frit tilgængelig på ESERO.dk, og at goodie bags med rum-materiale også vil blive udleveret til eventet. Så kan lærerne tage en bid af rumforskningen med sig tilbage til deres undervisning.

*

Medier er velkomne til at deltage i begivenheden.
Kontakt: Kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus Sara Linderoth Bouchet: slb@nvhus.dk eller tlf. 21 38 80 90

*

Fakta
Eventet er en del af det landsdækkende initiativ Rumrejsen, der vil styrke børn og unges interesse for naturvidenskab og udforskningen af rummet med udgangspunkt i Andreas Mogensens rumrejse.

Partnerne bag RUMREJSEN er Experimentarium, Astra, Danmarks Tekniske Museum,  DI - Dansk Industri, DTU - Danmarks Tekniske Universitet, Danske Universiteter, ESERO DK, Uddannelses-og Forskningsministeriet og Naturvidenskabernes Hus.

Rumrejsen er støttet af Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Industriens Fond, The Velux Foundations, Thomas B. Thriges Fond og Ellehammerfonden. 

Nøgleord

Kontakter

Sara Linderoth BouchetKommunikationschef

Sara er kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus

Tlf:21 38 80 90slb@nvhus.dk

Billeder

ESA
Download
ESA-astronauten Andreas Mogensen iført NASA's Extravehicular Mobility Unit (EMU) dragt, der bruges til rumvandringer på Den Internationale Rumstation.
ESA-astronauten Andreas Mogensen iført NASA's Extravehicular Mobility Unit (EMU) dragt, der bruges til rumvandringer på Den Internationale Rumstation.
ESA
Download
ESA-astronauten Andreas Mogensen under træning på det Europæiske Astronautcenter i Köln, Tyskland, til sin Huginn-mission.
ESA-astronauten Andreas Mogensen under træning på det Europæiske Astronautcenter i Köln, Tyskland, til sin Huginn-mission.
ESA
Download
ESA
Download
Dette er SpaceX Crew-7 med alle fire besætningsmedlemmer siddende i Crew Dragon Endurance, der vil flyve dem til Den Internationale Rumstation. Fra venstre mod højre er det Konstantin Borisov fra Roscosmos, Andreas Mogensen fra ESA, Jasmin Moghbeli fra NASA og Satoshi Furukawa fra JAXA.
Dette er SpaceX Crew-7 med alle fire besætningsmedlemmer siddende i Crew Dragon Endurance, der vil flyve dem til Den Internationale Rumstation. Fra venstre mod højre er det Konstantin Borisov fra Roscosmos, Andreas Mogensen fra ESA, Jasmin Moghbeli fra NASA og Satoshi Furukawa fra JAXA.
ESA
Download

Naturvidenskabernes Hus er en nonprofitorganisation, som i tæt samarbejde med danske virksomheder og undervisere i gymnasiet og grundskolen udvikler undervisningsforløb, så elever på alle niveauer kan lade nysgerrigheden få frit løb og fordybe sig i autentiske virksomhedsudfordringer.

Naturvidenskabernes Hus generer ny viden gennem kortlægning, evaluering og forskning i skolevirksomhedssamarbejde, og de understøtter skolevirksomhedssamarbejde gennem netværksaktiviteter for kommuner, virksomheder og gymnasier.

Naturvidenskabernes Hus gør en forskel for både børn og unge, erhvervsliv og samfund. De klæder de unge på til valg af uddannelse og motiverer flere til at vælge de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, der er afgørende for den grønne omstilling og et bæredygtigt samfund.

www.nvhus.dk

Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye