Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Status på det danske venturemarked 2. kvartal 2023: Lidt svagere aktivitet end i Q1

Del

I 2. kvartal 2023 landede den samlede investeringsaktivitet på det danske venturemarked på ca. 1,8 mia. kr. fordelt på 30 virksomheder. Dermed var aktiviteten lidt svagere end i 1. kvartal 2023, hvor der blev investeret for ca. 2,7 mia. kr. fordelt på 36 virksomheder.

Det investerede beløb i 2. kvartal blev især drevet af syv større investeringer i selskaberne Podimo (Saas/Digital media), Home.Earth (Real estate), Flatpay (Fintech), Zenegy (Saas/Enterprise solutions), Lenus eHealth (Health Tech), LMS265 (Saas/Platform software) og Adcendo (Biotech) for et samlet beløb på 1,2 mia. kr.

Overordnet set har investeringsaktiviteten i 2023 indtil videre været omtrent på niveau med aktiviteten i 2022, når der ses bort fra, at 1. kvartal 2023 var særligt påvirket af en enkelt investering i virksomheden Hemab på knap 1 mia. kr.

null

Kilde: Egne beregninger

Den svage udvikling på det internationale marked for venturekapital er fortsat i 2. kvartal. Både på det amerikanske og det europæiske venturemarked er det samlede investerede beløb omtrent halveret siden samme kvartal sidste år, og antallet af investeringer er også faldet markant. Udviklingen skal især ses i lyset af den usikre globale makroøkonomiske situation og stramningen af de finansielle vilkår.

null

Kilde: Pitchbook og egne beregninger

Internationale investorer er mindre aktive på det danske marked

Udviklingen på det danske venturemarked peger på, at der fortsat har været begrænset afsmittende effekt fra den negative udvikling på de internationale venturemarkeder. Hvis de internationale tendenser fortsætter, vil det dog formentlig kunne mærkes på det danske marked i den kommende tid.

Det er især danske virksomheders kapitalrejsning i de senere vækstfaser, der kan blive påvirket, når internationale investorer trækker sig. Det skyldes, at større investeringsrunder i virksomhedernes senere vækstfaser ofte inkluderer risikovillig kapital fra internationale investorer.

Udviklingen i 2022 og starten af 2023 viser, at de internationale investorer faktisk allerede er blevet mindre aktive i Danmark i de større investeringsrunder. Der er en faldende tendens i antallet af større investeringer på mindst 100 mio. kr. med internationale investorer, og det gennemsnitlige investerede beløb fra internationale investorer er også faldet. Udviklingen er dog delvist blevet modgået af danske investorer. De seneste kvartaler er det gennemsnitlige investeringsbeløb fra danske investorer således steget, og i 2. kvartal har danske investorer deltaget i flere større investeringer end i de foregående kvartaler.

nullnull

Kilde: Egne beregninger

Kontakter

Links

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, giver danske virksomheder én indgang til risikovillig statslig finansiering. På den måde kan vi være med til at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye