Membrananlæg i Lyngby kan fjerne nye uønskede stoffer

Danske renseanlæg må forvente, at der i forlængelse af det kommende Byspildevandsdirektiv fra EU snart kommer skærpede rensekrav. Der skal derfor renses for langt flere stoffer end hidtil. Det øger interessen for erfaringer fra membrananlægget (MBR – der står for Membran Bio Reactor) på Mølleåværket Renseanlæg i hele branchen.

Frem for alt er det interessant at sammenligne de to teknologier, som renseanlægget benytter – rensning med membraner i forhold til rensning med aktiv slam. Mellem 1/3 og 1/2 af spildevandet ledes efter forbehandling først til et MBBR-anlæg (Moving Bed Biofilm Reactor) og derefter til MBR-anlægget. Det øvrige spildevand ledes til et aktivt slamanlæg med biodenitro-tanke og efterfølgende konventionelle efterklaringstanke. 

”Det betyder, at vandet er superfiltreret, når det forlader anlægget. Byspildevandsdirektivet vil kræve fjernelse af en lang række miljøfremmede stoffer, PFAS og tungmetaller, som vi ikke tidligere har skullet rense for. Langt de fleste af de stoffer forventer vi at fjerne via membranerne. Men vi mangler konkrete tal på det, og det vil vi få med det her projekt,” siger Raoul Roestenberg, der er programleder hos Lyngby-Taarbæk Forsyning.

Undersøger membraners evne til at fjerne nye stoffer

Når man ikke har de konkrete tal, skyldes det, at man ikke har haft specifik fokus på stoffer, der ikke var rensekrav for. Lyngby-Taarbæk Forsyning har i forbindelse med en planlagt udskiftning af de gamle membranfiltre bedt Krüger udvikle et måleprogram og stå for udpegning af en lang række stoffer, der skal måles på. Krüger skal samtidig undersøge, hvor godt MBR-anlægget renser for nye stoffer, som man ikke har målt på hidtil. 

”Miljøfremmede stoffer, mikroplast, PFAS, tungmetaller og medicinrester findes ofte i spildevand fra renseanlæg og i vandmiljøet. Håbet er at vise, at MBR-anlægget kan rense for stofferne. Vi undersøger nu, hvor godt det renser i forhold til aktivslam-anlægget, og kortlægger omfanget af stofferne,” siger Karolina Furgal, der er procesingeniør hos Krüger.

Der er valgt flere prøvesteder – herunder ved indløb til og udløb fra MBR-anlægget samt ved det samlede udløb fra renseanlægget. Der er foretaget prøver inden udskiftning af de gamle filtre, og derefter har man taget prøver fra de nye filtre, så man kan sammenligne filtrenes renseevne før og efter. 

”Vi har udviklet måleprogram, lavet procedurer for prøvetagning og udpeget, hvilke stoffer, der skal måles for. Nu er vi i gang med analyserne, som vi har fået udarbejdet i samarbejde med eksterne analysefirmaer. Vi har fået alle resultater fra første prøvetagning, som vi foretog før udskiftning af membraner. Vi sammenligner alle resultater fra MBR-anlægget før og efter med tal fra aktivslam-anlægget. På baggrund af analyseresultaterne vil vi kunne se, hvor godt membranerne renser for de forskellige stoffer,” siger Karolina Furgal.

Krüger samarbejder i projektet med flere aktører. Fx bliver mikroplast målt af Aalborg Universitet, mens antibiotikaresistens bliver målt af specialister på Teknologisk Institut. Alle andre parametre er analyseret af ALS, et eksternt laboratorium.

Membrananlæg kan få større værdi fremover

MBR-anlægget blev etableret på Mølleåværket i 2013, fordi værket manglede kapacitet. Forsyningsselskabet og Lyngby-Taarbæk kommune ønskede samtidig at kunne udlede til den følsomme Mølleå, som medførte ekstra krav til rensning for næringssoffer. Værket ligger i et fredet område, hvor der er begrænset med plads til at drive et anlæg. Den kompakte membranløsning var derfor en god løsning, da man delvist kunne installere det i nogle eksisterende beluftningstanke. 

”Når det så samtidig renser meget bedre end almindelige renseanlæg, slog vi to fluer med ét smæk. Det betyder, at det super rensede spildevand i princippet kan udledes til Mølleåen,” siger Raoul Roestenberg.

Det er dog ikke sket indtil nu. Al renset spildevand er hele tiden blevet sendt via rørledning ud i Øresund. Nu skifter man så filtrene efter 10 år, da de eksisterende filtre har nået aldersgrænsen. Teknologien kaldes ”hollow fiber”, fordi filtrene er hule i midten. De nye filtre er samme type. Udover filtre skifter man samtidig mange sliddele. Anlægget har fire linjer i alt, og man skifter to ad gangen, samtidig med at man optimerer styring af beluftningen.

”Membranteknologien er forbedret, og de spaghetti-lignende hule filtre har fået en større diameter. Det betyder, at de renser lige så godt som de gamle, men de har 10% større kapacitet. Dertil bruger de 1/3 af strømforbruget til beluftning i forhold til de gamle, så vi forventer 30% besparelse på energiforbruget,” siger Raoul Roestenberg. 

Da al spildevand ledes til Øresund, blander man det almindeligt rensede med det superfint rensede spildevand. Udskiftningen af filtre forventer Raoul Roestenberg samlet set vil give en bedre drift, og den større kapacitet gør, at man vil sende mere igennem filtrene end hidtil. På den måde vil mere spildevand blive renset til det meget lave niveau. 

”Om vi begynder at udlede til Mølleåen, afhænger af hvor godt de nye filtre renser for de forskellige uønskede stoffer - herunder PFAS og mikroplast - og om myndighederne giver tilladelse til det. Men gør vi det, vil det kunne hjælpe åen til en bedre vandkvalitet, fordi vandet er så godt renset,” siger Raoul Roestenberg.

_{Denne artikel er oprindeligt publiceret i magasinet Spildevand august 2023}